Venstrefløjen i EU-Parlamentet splittet om lån på 90 milliarder euro til Ukraine

EU-Parlamentet stemte onsdag 11. februar om en hjælpepakke med et lån på 90 milliarder euro til Ukraine. Heraf skal 60 milliarder gå til militær hjælp, mens 30 milliarder euro skal gå til at finansiere Ukraines øvrige offentlige udgifter. Lånet blev vedtaget, men afstemningen afslørede en splittelse i EU-Parlamentets venstrefløjsgruppe – hvor et flertal stemte imod lånet.

Venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet har 41 medlemmer. Af dem stemte otte for lånet, 20 stemte imod, og 13 undlod at stemme. De, der stemte for, var parlamentarikerne fra Danmark, Sverige og Finland samt et nederlandsk og et græsk medlem.

Die Linke: For meget militær, for lidt civil hjælp

Blandt dem der stemte imod, var tyske Martin Günther, som repræsenterer venstrefløjspartiet Die Linke i EU-Parlamentet. Han begrunder sin stemme med lånets fordeling mellem civil og militær hjælp:

”Det er for mig uden for diskussion, at man skal støtte Ukraines befolkning humanitært. Jeg ville gerne have stemt for at frigive 30 milliarder euro, men da der skal gå dobbelt så mange midler til våben og militær som til makrofinansiel bistand, var det ikke muligt for mig at stemme for”, forklarer Martin Günther i en skriftlig begrundelse for sin stemme.

Martin Günther kritiserer videre, at midlerne er knyttet til et såkaldt forståelses-memorandum, hvorved Ukraine forpligter sig til at gennemtvinge det, Martin Günther kalder ”neoliberale reformer baseret på liberalisering af markedet og privatiseringer.”

Dansk ja: Nødvendigt for at holde Ukraine kørende

Blandt de EU-parlamentarikere fra venstrefløjsgruppen, der stemte for lånet, var Enhedslistens Per Clausen. Han forklarer, at lånet er nødvendigt for at holde Ukraine kørende, mens landet forsvarer sig i Ruslands krig mod landet.

”Jeg stemte for, (…) fordi jeg mener, det er vigtigt, at vi kan fortsætte støtten til Ukraine og har sikkerhed for, at de kan holde samfundet kørende – med penge til medicin, reparationer, løn til offentligt ansatte og meget andet”, skriver Per Clausen i et skriftligt svar til Solidaritet.

Nationale og ideologiske forskelle

Per Clausen har også lagt mærke til, at venstrefløjsgruppens opbakning til lånet fra Ukraine er stærkest hos de nordiske parlamentarikere. Men han gør opmærksom på, at ikke kun venstrefløjsgruppen var splittet i afstemningen.

”Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at i de fleste grupper – måske på nær det yderste højre (de såkaldte “Patrioter”) – er de nordiske lande blandt dem, der støtter Ukraine mest ubetinget. (…) Der var således også medlemmer af både De Grønne, De Konservative (EPP) og De Nationalkonservative (ECR), der også stemte imod eller undlod. Ligesom både socialdemokrater og liberale medlemmer også undlod”, skriver Per Clausen til Solidaritet.

Per Clausen hæfter sig ved, at der i venstrefløjsgruppen er enighed om at bakke op om Ukraine og landets territorielle integritet, ligesom gruppen har vedtaget, at Ruslands invasion var ulovlig og skal fordømmes, og at ukrainerne selv skal afgøre landets fremtid. Alligevel ærgrer han sig over, at hele venstrefløjsgruppen ikke stemte for lånet:

”Som i det meste politik synes jeg jo, det ville være bedst og mest fornuftigt, hvis alle nåede frem til samme konklusion om prioriteter og virkemidler, som vi er kommet til i Enhedslisten. Så derfor ærgrer det mig da, at det ikke var tilfældet”, skriver Per Clausen.

Per Clausen nævner i sit svar, at der i venstrefløjsgruppens interne diskussioner om lånet ikke kun var nationale forskelle – men også mere ideologiske:

”Jeg har eksempelvis hørt både generel modstand mod EU’s økonomiske politik og det at optage lån, men også fx de mere pacifistiske tanker og principper, som nogle har. Her er jeg åbenlyst uenig med dem i deres konklusion i forbindelse med lånet og den konkrete økonomiske støtte til Ukraine i det her tilfælde”, skriver Enhedslisten-politikeren.

EU’s højrefløj stritter imod

Lånet til Ukraine blev hastebehandlet i EU-Parlamentet for at sikre hurtig støtte til Ukraine, der nu går ind i sit femte år med den russiske angrebskrig. Før pengene kan udbetales, skal EU’s ministerråd godkende pakken.

Her har Ungarn med landets autoritære leder Viktor Orbán i spidsen – sammen med Robert Ficos Slovakiet – sat sig på tværs. De to lande modsætter sig EU’s lån til Ukraine, fordi de mener, at Ukraine har begrænset olieleverancerne til de to lande. Det har fået øvrige europæiske lande til at anklage Ungarn og Viktor Orbán for politisk sabotage mod Ukraine.

Per Clausen anklager også den yderste højrefløj for at stille sig imod lånet til Ukraine:

”Jeg synes i virkeligheden, at noget af det mest bemærkelsesværdige var, at selv fra de såkaldte “Patrioter” – den gruppe hvor bl.a. Orbán og Geert Wilders er med – var der folk der stemte for, imod og blankt til lånet. Her bed jeg mærke i, at Dansk Folkeparti valgte – som eneste danske parti – at stemme imod. Det burde måske ikke have overrasket mig”, skriver Per Clausen.

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Anders Vistisen forklarer på sin Facebook-side sin stemme med, at EU næppe vil få de 90 milliarder euro tilbage, da han ikke regner med, at Rusland kommer til at betale krigsskadeserstatninger til Ukraine.