Venstrefløjen skal op i gear
Venstrefløjen skal udnytte regeringens manglende popularitet og levere et levedygtigt alternativ inden det kommende folketingsvalg. Der er maksimalt et år, til der er valg, så det kræver, at venstrefløjen kommer op i gear. Det skriver Jørgen Alfastsen, Keld Ludvigsen og Lars Meyer i dette indlæg
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Den upopulære SVM-regerings valgperiode er ved at rinde ud. Der skal senest være folketingsvalg 31. oktober 2026. Mette Frederiksen valgte efter sidste folketingsvalg frivilligt at lade sig omringe af to Venstre-partier. Der var et såkaldt ”rødt” flertal med De Radikale, men det ville hun ikke benytte sig af. Regeringen lagde ud med at forære Store Bededag til arbejdsgiverne. Det slag har regeringen heldigvis aldrig overvundet.
På årets folkemøde på Bornholm udtalte Mette Frederiksen: ”Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kommer til at støtte, at vi skal tilbage til blokpolitikken”. Hun fortsatte: ”Der er godt nok langt fra os til Enhedslisten.” Samtidig slog hun fast, at hun ”… aldrig har haft stor fidus til blokpolitikken”, hvilket er usandt, da hendes første regering var en blokregering baseret på venstrefløjen.
Men en regering støttet af venstrefløjen synes ikke at være noget statsministeren stræber efter overhovedet. Tværtimod. På det nys overståede årsmøde i Socialdemokratiet udtalte statsministeren: ”Socialdemokratiet vil i næste valgkamp tale for en ny midterregering – måske med flere partier.” Her tænkes nok på SF.
Pia Olsen Dyhr har da også åbnet op for et samarbejde med både Det Radikale Venstre og Moderaterne i en kommende regering. SF vil således komme til at skulle agere på et grundlag, der basalt set er rykket til højre. Hvad er i øvrigt forskellen på at sidde i regering og være udenfor, når partiet generelt har støttet SMV-regeringen i stort og småt, selv om partiet efter sidste folketingsvalg kaldte sig et oppositionsparti?
Enhedslisten og regeringsspørgsmålet
Under hvilke politiske betingelser vil Enhedslisten indgå i en regering?
Vi mangler klare bud på en klart defineret politik med sammenhæng mellem strategiske mål og tilhørende midler. Det må være venstrefløjens vigtigste opgave at få formuleret en klar progressiv politik i en tid, hvor Socialdemokratiet er gået langt til højre senest med finanslovsforliget med de konservative, hvor Socialdemokratiet fuldstændig opgav at inddrage venstrefløjen.
SF og Enhedslisten bør i god tid inden næste folketingsvalg tydeliggøre, hvad de hver især forventer og ønsker af en ny regering. Dette både når det gælder aktuelle sociale krav og mere langsigtede samfundsforandrende krav.
Hvad er situationen lige nu?
Vi lever i en kompleks tid med en række kriser, der desværre forstærker hinanden i et accelereret tempo. En ulighedskrise, en klima- og naturkrise og en demokratisk krise, hvor autoritære kræfter er på strækmarch – også i USA.
Dertil en krigerisk tid, hvor internationale strukturer og retsnormer står for fald med svækkelse af FN, EU og NATO som følge, og hvor alle lande opruster som gale.
Alt sammen akkompagneret af nationalkonservative kræfter, der samarbejder internationalt og udnytter en stigende kløft mellem folk og folkevalgte, idet folk føler sig afkoblet og ikke føler, at magthaverne løser deres basale problemer. Jorden er derfor gødet for demagoger med bud på smarte og enkle snuptagsløsninger på komplekse problemer.
Ulighedskrisen
Fra 2000 til 2022 er den rigeste ene procents indkomst steget næsten 16 gange mere end gennemsnitsdanskerens. Det fremgår af Magtudredningen 2.0’s foreløbige analyser.
Hvad vil venstrefløjen gøre ved det? Vi har pt. et folketingsflertal, der bevidst skaber fattigdom og hjemløse med nedskæringerne i kontanthjælpen, og yderligere øger uligheden med skattereformer, der belønner den rigeste del af befolkningen.
Ja, selv folk i arbejde har svært ved at få råd til en bolig i vores store kommuner pga. boligprisernes amokløb. Venstrefløjen skal have formuleret en politik for at nedbringe uligheden markant – herunder en boligpolitik, der tæmmer markedsmekanismerne og spekulationen i fast ejendom.
Klimakrisen
Mens sommerens musikfestivaler druknede i voldsomme skybrud, og nye varmerekorder blev sat i Sydeuropa, så er udbygningen af vindenergi nærmest gået i stå. Især kniber det for havvindmølleparkerne.
Hvornår indser man i regeringskredse, at udbygning af vedvarende energi er kritisk infrastruktur, der bør varetages af det offentlige, idet markedet har spillet fallit? Har venstrefløjen ikke en opgave her? Sjovt nok er det en samfundsopgave at finansiere broer og tunneller til biltrafikken, men åbenbart ikke en samfundsopgave at sikre fortsat CO2-neutral energiforsyning.
Venstrefløjen må også kræve, at der laves en landsplanlægning for, hvor vi skal have natur, og hvor vi skal have vedvarende energiparker. Et krav der aktualiseres af de kommende års realisering af den grønne trepart.
Energiparkernes placering skal samtænkes med grundvandsparker til sikring af rent drikkevand, så man ikke får lagt energianlæg på arealer, der bedre egner sig til naturgenopretning i Danmark, som er det land i EU, der har mindst natur overhovedet.
Et konkret bud på en venstreorienteret politik for udbygning af vedvarende energi
I øjeblikket er etablering af solcelleanlæg og vindmøller et klondyke for private investorer, godsejere og super-erhvervsvenlige kommunalrødder i indbyrdes konkurrence om at sikre arbejdspladser i netop deres kommune. Den slags eldorado for snævre erhvervsinteresser sikrer ikke en ligelig fordeling af anlæg for vedvarende energi ud over Danmarkskortet. Derfor bør venstrefløjen spille ud med følgende politik:
At solceller generelt ikke skal placeres på ”natur”, men på bygninger og over belægninger, f.eks. p-pladser, over og langs veje, jernbaner m.v.
At vindenergien især skal høstes på havet, hvor den er til mindst gene for natur og mennesker.
At de godsejere og spekulanter, der lige nu spiller rollen som drivende og styrende i opstillingen af vedvarende energi skal sættes fra bestillingen. Omstillingen skal i stedet baseres på en grundig og reel inddragelse og forankring blandt beboerne i områderne, i både planlægningen, ejerskabet og driften af anlæggene.
Demokratikrisen
Vi ser i stigende grad eksempler på indskrænkning af demokratiet. Det sker f.eks. i forbindelse med realiseringen af den lukkede og centraliserede grønne trepart, hvor der ikke er lagt offentlighedsfase ind med mulighed for, at borgerne kan påvirke sagen.
Med de såkaldte statslige energiparker kan naturbeskyttelsesloven og skovloven sættes ud af kraft, og vi har lige set en kæmpe bemyndigelse til forsvarsministeren, der får nærmest enevældig magt til at placere militæranlæg, hvor det passer ham uden indsigelsesmulighed og med tilsidesættelse af en række love. Politikerne har virkelig lært af corona-tiden.
Med planerne om en medieombudsmand risikerer vi, at pressefriheden indskrænkes. Samtidig oplever vi, at Højesteret den ene gang efter den anden må sætte landets efterretningstjenester på plads, når de begår justitsmord på tidligere agenter, eller indfødsretten uberettiget fratages borgere ad administrativ vej på tværs af loven.
Socialisme betyder udvidelse af demokratiet i alle dets dele. I øjeblikket indskrænkes demokratiet over en bred front, hvilket kalder på en mere massiv og fuldtonet reaktion fra venstrefløjen. En regering for folket – og med folket.
Den nære fremtid
Socialdemokratiet har kun respekt for én ting, og det er, hvis man fratager dem mandater ved valgene. Lad os håbe, at Socialdemokratiet får en over snuden til kommunalvalget 18. november. Det kan bane vejen for en kraftigt styrket venstrefløj, som Socialdemokratiet ikke kan komme uden om efter folketingsvalget.
Men det sker kun, hvis venstrefløjen kommer op i gear med udformningen af en konkret politik til gavn for almindelige mennesker. En politik med både her-og-nu-tiltag, der sikrer øjeblikkelige forbedringer for den brede befolkning, samtidig med at der iværksættes samfundsforandrende strukturreformer.
Et sådant progressivt program kan indgyde folk håb og mobilisere bredt. Skal venstrefløjen derfor komme styrket ud af det kommende folketingsvalg, så skal venstrefløjen i offensiven.
Kom derfor op i gear, kære venstrefløj. Frigear giver som bekendt ingen fremdrift. Fremtiden kommer af sig selv. Fremskridtet skal der kæmpes for. Vi vil derfor i en opfølgende artikel give vores bud på, hvad rammer og indhold for en sådan offensiv venstrefløjsstrategi skal være.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
