Venstrefløjen skylder ikke Socialdemokratiet noget – Socialdemokratiet skylder os en undskyldning

Spørger man Stoklund og Vads partifælle Magnus Barsøe, burde Stoklund og Vad have intet mindre end heltestatus på venstrefløjen. Uden deres ihærdige indsats for en mere hårdhændet udlændingepolitik, ville venstrefløjen være helt og aldeles uden parlamentarisk indflydelse:

“Der er kun én årsag til, at danskerne er trygge ved at give regeringsmagten til rød blok: At danskerne ved, at et rødt flertal står vagt om en fast og konsekvent asylpolitik.” Sådan skrev Magnus Barsøe i et debatindlæg i Information. Om magten så reelt er ‘rød’ blok i hænde, når Socialdemokratiets regeringsgrundlag inkluderer to andre partier i varierende nuancer af blå, det må være op til debat.

Faktum er imidlertid, at Socialdemokraterne – nu flankeret af Venstre og Moderaterne – har formået at fastholde magten.

Og spørger man Barsøe, så var den markante stramning på udlændingeområdet den afgørende faktor for, at det kunne lykkes. Socialdemokratiet har overtaget en yderst reaktionær udlændingepolitik og stiftet regering med to partier længere mod højre, og således skal venstrefløjen altså på én eller anden måde have sejret, må man forstå.

Tyv tror, hver mand stjæler

Derfor er resten af rød bloks kritik af Stoklund og Vad også utaknemmelig og helt uden grundlag, fornemmer man på Barsøe.

Ifølge ham ‘skælder venstrefløjen ud’ på hans to partifæller, ikke som følge af nogen principiel afstandtagen til Socialdemokratiets efterhånden allestedsnærværende fremmedfjendtlige populisme, men snarere for at få ‘point på sociale medier’.

Det er sigende, at en socialdemokrat kun formår at afkode venstrefløjens indignation over partiets højresving som et forsøg på at score billige point. Netop begæret efter popularitet synes nemlig efterhånden at være det eneste tilbageværende princip i partiet. Alle andre principper kan derfor ofres, hvis der er tilpas populistisk profit at hente.

Blå ulv, røde fåreklæder

Af samme årsag har Socialdemokratiet heller ingen skrupler ved at appellere til landets mest rabiate og xenofobiske vælgersegmenter, da disse lige nu er så bredt ombejlede i politikken. Partiets position synes nu faretruende tæt på den, som daværende formand Poul Nyrup Rasmussen i 1999 ellers mente aldrig ville blive ‘stueren’.

Man skulle tro, at dette ville give anledning til røde kinder i partiet, men rødmen er øjensynligt lige så fraværende fra Socialdemokratiets fysiognomi som fra deres politiske dagsorden.

For læser man Barsøes debatindlæg her 25 år efter Nyrups verbale lussing til DF, vækker manglen på stuerenlighed ikke skam – snarere tværtimod.

I stedet er det ifølge Barsøe en styrke – og ikke en svaghed – når Socialdemokratiet kapitulerer over for fremmedfjendtlighedens jerngreb. Hvis blot venstrefløjen forråder sine grundprincipper, kan den få lov til at blive ved magten.

Men Magnus Barsøe tilbyder os på venstrefløjen en faustisk handel. Det varme sæde på Christiansborg vil koste os lige præcis dét, vi håber at opnå med selvsamme regeringsmagt – nemlig et mere åbent og tolerant Danmark. En utålelig pris for de fleste af os, men et røverkøb for Barsøe og partifællerne.

Socialdemokratiets opportunisme

Hvis man anstrenger sig, kan man til nøds stadig skimte et Socialdemokrati, der har de solidariske, stuerene principper som rød tråd igennem partiet. Men det bliver sværere og sværere, hver eneste gang et partimedlem udtaler sig til medierne. 

I disse polariserede tider i dansk politik er det helt rart at forestille sig et parti i Nyrups ånd, der ligesom i 1999 bruger deres dominerende politiske platform til at modarbejde de xenofobiske strømninger, der breder sig, både herhjemme og i resten af verden. Partiet er – trods den seneste tids skrantende meningsmålinger – stadig landets største og mest indflydelsesrige parti, og de er derfor egnede til at gøre noget ved problemet. 

Desværre har Socialdemokratiet øjensynligt andre planer. For hvor vi på venstrefløjen i fremmedfjendskheden ser en alvorlig udfordring, der for alt i verden skal løses, ser Socialdemokraterne tilsyneladende intet andet end nemme politiske point, der kan sikre dem en plads ved bordet efter næste valg. Derfor har de heller ingen skrupler ved at vende os på venstrefløjen ryggen. 

Socialdemokratiet har ikke sikret ‘rød blok’ regeringsmagten – de har overrakt den til de blå. Venstrefløjen skylder ikke Stoklund, Vad eller Barsøe noget som helst. De tre, samt resten af partiet, skylder venstrefløjen en undskyldning.