Venstrefløjen vandt jordskredssejr i det irske præsidentvalg

Lørdag 25. oktober vandt venstrefløjskandidaten Catherine Connolly – som er et uafhængigt venstrefløjsmedlem af Irlands parlament Dáil Éireann – et jordskredsvalg i kampen om at blive den næste præsident i Irland. Connolly blev den brede venstrefløjs kandidat og vandt overbevisende med 63 procent af stemmerne.

Rollen som præsident i Irland er rollen som statsleder, og altså ikke regeringsleder. Så selvom Connolly ikke kommer til at være leder for en kommende venstrefløjsregering, så sender lørdagens resultat et tydeligt signal fra vælgerne om, at de er trætte af mere end 100 års regeringsførelse fra centrumhøjre-partiet Fianna Fáil og konservative Fine Gael.

En valgkamp med kun en reel kandidat

Connolly blev i sommer den brede venstrefløjs kandidat, og pladsen som favorit blev cementeret, da Sinn Fein i sensommeren besluttede, at de ikke ville stille med deres egen kandidat, men i stedet sluttede op om Connollys kandidatur. Connolly blev på den måde støttet af alle de irske venstrefløjspartier samtidig med, at hun nød bred opbakning i kulturlivet, hvor bands som Kneecap og The Mary Wallopers har støttet hendes kandidatur offentligt.

I en valgkamp der havde en sær optakt – hvor den kontroversielle MMA-kæmper og alt-right fænomen Conor McGregor meddelte sit kandidatur, men aldrig formelt lykkedes med at stille op – er nu afsluttet med klar sejr for venstrefløjen.

Det er selvfølgelig en sejr for Connolly som kandidat. Hun var klart skarpest i de få tv-debatter, der blev afholdt, og samtidig også den eneste kandidat, der for alvor lykkedes med at engagere en bredere begejstring for hendes politiske projekt. Men det virker ligeledes som en generel sejr for de progressive kræfter i Irland.

De endelige to modstandere blev tidligere minister for Fine Gael, Heather Humphreys, og Fianna Fáils Jim Gavin. Gavin var et mildest talt ubeskrevet blad i politik – og var kun kendt som tidligere gælisk fodboldspiller og meget succesfuld træner.

Gavin måtte trække sig i valgkampens slutspurt grundet en skandale, hvor det stod klart, at han som udlejer ikke havde tilbagebetalt penge, som hans tidligere lejr ved en fejl havde indbetalt for meget.

Humphreys havde i hele kampagnen enormt svært ved at adskille sig fra regeringen og kom aldrig med en troværdig fortælling om, hvordan hun reelt kunne blive en samlende figur for hele landet.

Connolly lykkedes i høj grad med at tale om den fremtid, hun ønsker for Irland. Det er et indgroet koncept i irsk politik at tale om “republikken”. Det er en flere hundrede år gammel diskussion, og det bringer stadig sindene i kog. For diskussionen om republikken handler både om den førte politik, men i høj grad også spørgsmålet om sammenlægning af Irland og det nordlige Irland.

Connolly har holdt fast i sit budskab om at være repræsentant for et “Ireland for All”. Hun er lykkedes med både at tale ind i den alvorlige sociale situation, hvor 5.000 børn står uden hjem, og samtidig med også at tale om det Irland, der må komme, hvis der skulle være en afstemning om sammenlægning.

Venstrefløjen vandt – hvad sker der nu?

Præsidentvalget er en enestående sejr for venstrefløjen. Særligt efter det noget skuffende resultat ved det seneste valg til Dáil Éireann i 2024, hvor Sinn Féin og resten af venstrefløjen gik tilbage på trods af stor utilfredshed med den siddende centrumhøjre-regering bestående af Finna Fail og Fine Gael.

Valget i 2024 var især skuffende, fordi Sinn Fein ved det foregående valg i 2020 for første gang var blevet landets største parti. De brugte valgperioden på at opbygge momentum for, at partileder Mary Lou McDonald kunne positioneres som ny Taoiseach (regeringsleder).

Valget af Connolly peger imidlertid mod, at der er mulighed for at samle et flertal for progressive kandidater og progressiv politik. Allerede nu har flere af partierne bag Connolly kampagne peget på, at der er brug for en venstrealliance frem mod næste valg. Spørgsmålet er, om partierne kan blive enige om, hvordan en sådan valgalliance kan se ud, og om det overhoved er muligt at blive enige, når det ikke er en ceremoniel position, der skal vindes – men derimod selve regeringsmagten.

Hvor Sinn Fein har brugt de seneste godt 10 år på at blive et parti, der kan blive set som en realistisk part af en regering, så er det mere tvivlsomt med opfattelsen af partiet People Before Profit, som har en parlamentarisk strategi der grundlæggende søger at være i en offensiv opposition. Dertil er det uvist, om de to mindre partier Labour og Social Democrats både kan finde deres ben frem mod et kommende valg, og ikke mindst hvordan de ser deres egen rolle i en potentiel venstrefløjskoalition.

Den første test er tættere på, end man skulle tro med en valgdato, der senest kommer i 2029. For med Connolly valgt som præsident bliver hendes sæde i Dáil Éireann ledigt, og derfor afholdes der inden for de kommende måneder en såkaldt byelection. Her har Sinn Fein allerede meddelt, at de stiller med en kandidat. De kommende uger vil vise, om venstrefløjen kan samles i dette valg, eller om der stadig er et stykke vej at gå.

I et større perspektiv er Connollys sejr et lys i et ellers større og større mørke. For imens højrefløjen vinder frem, forværres klimakrisen, bomberne falder forsat over Gaza, og den demokratiske verdensorden synes trængt i baggrunden af krig og despoters handlinger. Lad os håbe, at dette kan blive en stille start for progressive kræfter, der på tværs af landegrænser kan gøre en forskel sammen.