Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
16. september. 2022

Venstrefløjens dilemma: Tager man med til bal, når dronningen inviterer?

Det danske kongehus har en stor symbolsk magt, som ikke må undervurderes, og plejer tætte forbindelser til erhvervslivets top. I anledning af dronningens 50 års-jubilæum har Solidaritet set nærmere på kongehusets magt – og på venstrefløjens til tider ambivalente forhold til monarkiet.

Socialdemokraternes magtelite til Statsråd hos dronningen. Selvom det danske kongehus ofte bliver set som et ‘hyggemonarki’, har de kongelige stor symbolsk magt, forklarer forsker i den danske magtelite. Foto: Steen Brogaard, Kongehuset ©

I søndags den 11. september var der gallataffel på Christiansborg. Over 330 mennesker var inviteret for at fejre Dronning Margrethes 50 års-regentjubilæum. Partiledere fra Socialdemokratiet, SF og Frie Grønne mødte op i deres stiveste puds, mens Enhedslisten blev hjemme.

“Hvis jeg havde været etnisk dansk partileder, så var jeg ikke taget derind.”

Sikandar Siddique, Frie Grønne

Traditionelt har fejring af monarker ellers ikke været noget, der forbindes med at være venstreorienteret. Formanden for Frie Grønne, Sikandar Siddique, havde da også debatteret meget med sig selv, inden han takkede ja til invitationen.

”På et personligt plan har jeg et ambivalent forhold til det. På den ene side er jeg grundlæggende fuldstændig imod, at nogen fødes med privilegier. På den anden side synes jeg, at dronningen er en sej, sej kvinde. Men vær ikke i tvivl, Frie Grønnes holdning er helt klar. Vi er imod institutionen, og var det op til os, var vi alle født lige, og så havde vi ikke et monarki,” siger Sikandar Siddique, da Solidaritet fanger ham til en kort snak over telefonen.

Partiforpersonen valgte at deltage i jubilæet, fordi han gerne ville vise Hr. og Fru Danmark, at de lever i et mangfoldigt samfund, hvor brune mennesker også kan komme til bal hos dronningen.

”Hvis jeg havde været en etnisk dansk partileder fra Frie Grønne, så var jeg ikke taget derind,” forklarer han.

Kongehuset er en del af magteliten

Gæstelisten til gallataflet inkluderede både politikere, departementschefer og højesteretsdommere. Formelt set en gruppe af de mest magtfulde mennesker i Danmark. En person, som ikke var inviteret, men som interesserer sig meget for magtfulde mennesker, er lektor ved CBS, Christoph Ellersgaard.

”Kongehuset som institution fungerer som bindeled for magteliten, og kongehuset er også selv en del af magteliten,” forklarer han til Solidaritet.

Når han laver sin årlige undersøgelse af magtens netværk i Danmark, dukker der flere medlemmer af kongehuset op blandt de 400 mest magtfulde mennesker. Det gælder Dronning Margrethe, Kronprins Frederik, Prins Joachim og Prinsesse Mary.

Det skyldes, at de er særligt godt forbundet med magtfulde politikere og ekstremt rige mennesker.

”Helt formelt har kongehuset magt. Det er stadig Dronningen, som udpeger statsministeren, men det er ikke en magt, som de i øjeblikket anvender. Vores forfatning er sådan, at de faktisk kan lave temmelig meget rav i gaden, hvis de gerne vil. Men den magt de især har nu, er en magt, man vil kalde symbolsk magt,” forklarer Christoph Houman Ellersgaard.

Han advarer imod, at man undervurderer den symbolske magt. Den viser sig blandt andet ved, at dronningen uddeler ordener til personer, som kongehuset vurderer har ydet en særlig indsats. En slags blåstempling som medfører, at omverdenen kan opfatte dig som en af samfundets støtter.

Praksis omkring uddeling af ordener ved statsbesøg har dog ændret sig, efter det i 2011 kom frem, at Dronning Margrethe havde tildelt Bahrains diktator, Kong Hamad Khalifa, den næststørste orden i form af Storkorset af Dannebrog. Den fine titel fik han tildelt blot få uger før, han stod bag nedskydning og masseanholdelser af demonstranter, som krævede demokratiske reformer i landet.

Under Dronning Margrethes besøg i Bahrain i 2011 tildelte hun landets konge, Sheikh Hamad bin Isa al-Khalifa Storkorset af Dannebrog. Få uger senere mejede kongens sikkerhedsstyrker demonstranter ned under dét, der i Bahrain bliver kaldt Den Blodige Torsdag. Arkivfoto

Pinligt, at monarker repræsenterer Danmark

Netop situationer som den ovennævnte er en af grundene til, at miljø- og udlændingeordfører for SF, Carl Valentin mener, at man bør afskaffe monarkiet.

”Jeg synes faktisk det er pinligt, at vi i et internationalt perspektiv sender monarker til at repræsentere vores land. Det er ikke et oplyst demokrati værdigt,” siger han og fortsætter:

”Når vi sender vores kongelige til lande, som også er monarkier, hvor kongehuset har markant mere magt, er det på en måde med til at legitimere deres udemokratiske institutioner. Jeg synes, vi skal sende folkevalgte eller ministre, når vi skal repræsentere vores land, ikke nogen, der har arvet deres magt i kraft af en slægt.”

“Jeg synes, vi skal sende folkevalgte eller ministre, når vi skal repræsentere vores land, ikke nogen, der har arvet deres magt i kraft af en slægt”

Carl Valentin, SF

Carl Valentin kan til gengæld ikke se noget problem i, at man som socialist deltager i et bal hos dronningen. Han sammenligner det med, at man også godt kan sidde i EU-Parlamentet, selvom man mener, at Danmark skal melde sig ud af EU.

”Men hvis man bare helt ukritisk stiller sig op som kransekagefigur og aldrig siger fra over for monarkiet, så er sagen måske en anden,” siger han.

Valentin mener ikke, at det er foreneligt med SF’s principprogram at være tilhænger af et kongehus, og han anser monarkiet for at være et udemokratisk levn fra enevælden, som ikke har meget til fælles med demokrati. I SF er der dog både medlemmer, som går ind for at afskaffe monarkiet, og medlemmer som ønsker at beholde det. Afskaffelse af monarkiet er ikke en debat, der bliver taget så tit, og det er der måske en grund til, for man har folkestemningen imod sig.

”Det er en farlig debat at tage som politiker. Det må jeg simpelthen bare sige. Det her er det område, hvor jeg har fået flest ubehagelige henvendelser overhovedet. Jeg har haft to dødstrusler forbi politiet i forbindelse med, at jeg har skrevet kritisk om kongehuset på Facebook,” forklarer Carl Valentin. “Der er ekstremt stærke følelser i klemme hos nogen, og de kongelige er sat op på en piedestal på en måde, som gør det meget svært at stille sig kritisk over for dem.”

Hvor går grænsen for en socialist?

Socialdemokratiet havde i mange år en tradition for ikke at modtage ordener, men den tradition har været i opbrud de seneste par år.

Blandt andet har Flemming Møller Mortensen, der er minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, modtaget Ridderkorset. Han har ikke ønsket at stille op til interview med Solidaritet. Over for netavisen Pio har han i 2020 fortalt, at han ser Socialdemokratiet som et parti, der ‘forsvarer Kongehuset’.

“Det er noget pjat at sige, at kongehuset ikke er politisk. Kongehuset har enormt meget uformel magt.”

Rosa Lund, Enhedslisten

”Nu er det sådan, at jeg er kongelig udnævnt forstander på Aalborg Kloster, hvor vi også flager med splitflag, så det har været naturligt for mig at tage imod ordenen,” sagde Flemming Møller Mortensen til Netavisen Pio i 2020.

I den anden ende af spektret finder man Enhedslisten, der gennem årene har arbejdet for, at Danmark skal være en republik. Partiet afholder sig generelt fra at deltage i festligheder arrangeret af kongehuset, forklarer demokrati- og retsordfører Rosa Lund.

”Det er noget pjat at sige, at kongehuset ikke er politisk. Kongehuset har enormt meget uformel magt. Hvis kongehuset siger til X, Y, Z personer, at nu er de anerkendt af kongehuset, så giver det jo også noget, ligesom det giver noget at være kongelig hofleverandør. Jeg synes ikke, at man skal bilde sig selv eller danskerne andet ind. Og det er også en af grundene til, at vi ikke deltager i hofballer,” siger hun.

Hun forklarer, at det er noget tid siden, at Enhedslisten har stillet forslag om at afskaffe monarkiet. Det skyldes, at der slet ikke er opbakning til det i Folketinget. Udover Enhedslisten er Frie Grønne det eneste parti, der officielt vil gøre Danmark til en republik.

”Jeg undrede mig meget over, at Frie Grønne – som ellers skulle være mere venstreorienterede, end vi er – deltog i gallataflet. På den anden side er det jo også bare en middag. Og jeg tror måske også, at det er en sjov fest. Men vi deltager ikke.”

Socialdemokratiet har tidligere haft et princip om ikke at modtage ordener fra kongehuset, men har de seneste år droppet den holdning. Minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen (billedet) modtog i 2020 Ridderkorset, og mener Socialdemokratiet er et parti, der ‘forsvarer kongehuset.’ Foto fra Facebook.

Dyrt at være med i inderkredsen

Det er ikke kun ordener, som kongehuset deler ud. Også såkaldte ærestitler som kammerherre eller kammerdame står kongehuset for at tildele. Med titlen følger invitationer til baller og særlige arrangementer, så titlerne er eftertragtede. Christoph Ellersgaard vurderer, at der godt kan være en sammenhæng mellem dem, der bidrager til kongehusets økonomi, og dem, der modtager ærestitler.

”Hvis jeg kigger ned over listen over kammerherrer og kammerdamer, er det stort set kun gamle adelsfamilier og milliardærer. Og de her milliardærer har næsten alle sammen bidraget ved at stille deres privatfly til rådighed for dronningen eller ved at give gaver,” forklarer han og nævner som eksempel den fond, der købte Schackenborg slot for 100 mio. kroner i 2014 – og herefter stillede slottet til rådighed for Prins Joachim.

“Det virker som om, at hvis man vil ind i den kreds, så skal man også betale, eller gøre noget for at vise ens sindelag og glæde ved kongefamilien.”

Christoph Ellersgaard, CBS

Fonden var finansieret af Lego-familien, Danfoss-familien og Ecco-familien. I 2010 var Jørgen Mads Clausen, som er en del af familien bag Danfoss, blevet udnævnt til kammerherre, mens Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen blev udnævnt i 2012.

Senest er Fredensborg slotshave ved at blive renoveret for 24 mio. kroner i anledning af 50-års-regentjubilæet. Renoveringen er finansieret af A.P. Møller Fonden, hvis forperson er Ane Mærsk McKinney Uggla. Hun blev i 2015 udnævnt til kammerdame.

”Det virker som om, at hvis man vil ind i den kreds, så skal man også betale, eller gøre noget for at vise ens sindelag og glæde ved kongefamilien,” siger Christoph Ellersgaard.

Mærsk, Kirk og Clausen deltog også i jubilæumsfejringen af dronningen ved gallaforestillingen i det Kongelige Teater i lørdags. Til gengæld deltog Ecco-ejer, Hanni Toosbuy Kasprzak, ikke. Hun modtog i 2019 Ridderkorset og har ligesom de tre andre bidraget økonomisk. Men hun ser pt ud til at være ude i kulden.

Ecco meddelte i sommer, at man ikke har fået forlænget prædikatet Kongelig Hofleverandør. Kongehuset har ikke forklaret hvorfor, men flere spekulerer i, at det skyldes, at Ecco er et af de få danske firmaer, som har valgt at blive i Rusland på trods af krigen i Ukraine.

Hvis det er sandt, har kongehuset været nødsaget til at agere politisk over for Ecco-familien, som ellers har bidraget til, at Prins Joachim kan leve som mangemillionær. Det bekræfter i så fald, at kongehuset har magt, som det udøver ved lejlighed.

Carl Valentin fra SF er da heller ikke i tvivl om, at kongehuset ikke bare er en dansk kransekagefigur. ”Kongehuset har en meget let adgang til magten og ministrene i forhold til statsrådet, hvor monarken sidder for bordenden. Og så må man også bare sige, at kongehuset har magt i kraft af deres meget store netværk og tilknytning til meget magtfulde og rige mennesker i Danmark,” siger Valentin.

“Jeg vil gå så langt som at sige, at dronningen er mere magtfuld end det gennemsnitlige folketingsmedlem.”


Om skribenten

Lise Møller Schilder

Lise Møller Schilder

Journalist på Solidaritet. Kontakt Lise her. Læs mere