Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
21. februar. 2022

Vesten taler hele tiden om sanktioner mod Rusland. Men virker de egentlig?

Der skal indføres flere sanktioner mod Rusland, lyder det tit i debatten. Men virker de, eller er det bare spil for galleriet? Er sanktioner snarere kontraproduktive?

Illustration: Foreign Policy Research Institute

Både før og efter den russiske annektering af Krim har det været ivrigt debatteret, i hvilket omfang brugen af økonomiske sanktioner har de ønskede virkninger. Den diskussion er igen dukket op i forbindelse med krisen i Donbas, hvor et gammelt politisk redskab igen bliver nævnt som en mulighed.

Helt tilbage i 1930érne var sanktioner på den internationale dagsorden, og de blev dengang rettet mod Italien som følge af landets angreb på Etiopien. Men hvordan rammer sanktioner de sanktionerede lande, og ændrer de ramte landes adfærd? Eller er sanktioner snarere kontraproduktive, og rammer de sanktionerende lande lige så meget – eller måske mere?

Sanktioner skal presse indefra

Ordet sanktioner har været det måske mest populære ord i global politik i de seneste uger og måneder, i takt med optrapningen af konflikten i og omkring Ukraine. Sanktioner har på det nærmeste været synonymt med ”Vestens magt”, i endnu højere grad end militær magt.

“Sanktioner har ofte ramt enkeltpersoner, i mange tilfælde mest oligarker og/eller personer i inderkredsen omkring Putin.”

Ruslands økonomi er jo ikke større end Italiens, og er afhængig af eksport af gas og olie. Putin vil, siges det fra Washington og Bruxelles, blive pålagt ‘hårde og virkningsfulde’ sanktioner, skulle han finde på at angribe Ukraine. Sanktioner har ikke blot været rettet mod handel med Rusland. De har ofte ramt enkeltpersoner, i mange tilfælde mest oligarker og/eller personer i inderkredsen omkring Putin.

Inden for de seneste uger er der endnu en gang blevet rejst spørgsmålet om helt at udelukke Rusland fra det internationale betalingssystem SWIFT. Sanktioner i form af eksportforbud af avanceret teknologi til Rusland i stil med COCOM-reglerne under den gamle kolde krig, har også været på tale. Hertil kommer det mulige varige stop for igangsættelsen af gasledningen Nordstream II. Håbet er, at sanktionerne skaber voksende modstand i den russiske befolkning, og ad den vej tvinger Putin til at rette ind.

En tredjedel af verden er ‘sanktionsramt’

Sanktioner har været forsøgt indført mange gange før, og har også været ivrigt diskuteret på forskningsplan. Det er, hedder det i analysen, bredt accepteret, at sanktioner kun sjældent virker over for store stater. Rusland hører som bekendt til den kategori.

At sanktioner alligevel bliver indført, skyldes ønsket om at ‘gøre noget, og ad den vej undgå regulær krig’. USA har brugt sanktionsvåbnet over for talrige stater. Landet har fx indtil for nylig fastfrosset 9,5 mia. dollars på konti, der har Afghanistan som ejer. NATO-allierede er ikke sluppet fri. Inden for nyere tid finder vi Kina, Iran og 43 andre stater på den amerikanske sanktionsliste.

Ifølge en opgørelse fra FN var 35 pct. af verdens befolkning i en eller andet grad sanktionsramte alene i årene fra 2015-2020. Nicolas Mulder, som er historiker fra Cornell University og forfatter til artikler og bøger om emnet, konkluderer, at de vestlige sanktioner i stedet for at løse konflikter snarest har bidraget til at optrappe dem. Mange stater ser dem ikke som en straf, men som en provokation.

USA fører an med sanktioner, men er ikke alene om buddet. Også EU, Kina og en lang række andre lande bruger sanktioner som politisk redskab. Men virker det overhovedet efter hensigten? Illustration over lande ramt af amerikanske sanktioner. Wiki Commons

Sanktionsramte finder nye græsgange

Flere sanktionsramte lande har været i stand til at finde alternative handelspartnere. Iran og Rusland har styrket de økonomiske forbindelser med Kina og andre asiatiske lande. Eksempelvis eksporterer Rusland mere gas til Kina, og svækker ad den vej de negative konsekvenser i tilfælde af et stop for Nordstream II. Iran har været ramt af amerikanske sanktioner i ikke mindre end 42 år.

Især store lande har evnet at tilpasse sig. Rusland har styrket det finansielle system og sit betalingssystem, og er et langt stykke ad vejen blevet selvforsynende med fødevarer, ja nettoeksportør. Store beløb er afsat til at imødegå flere sanktioner fra Vesten. Det har gjort det muligt for Moskva at indføre et totalt forbud mod import af levnedsmidler fra vestlige lande, herunder Danmark. Det skete som reaktion på de vestlige sanktioner i 2014 i kølvandet på annekteringen af Krim. Som det også konkluderes i forskellige tidsskrifter, vil støtte til opretning af den stærkt kriseramte ukrainske økonomi formentlig være langt mere effektivt end sanktioner og våbenleverancer.


Om skribenten

Søren Riishøj

Søren Riishøj

Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).   Læs mere