Vestsahara skal på dagsordenen

Besættelsen af Vestsahara har varet i næsten 50 år. Den begyndte i 1975, da Marokko besatte den tidligere spanske koloni. I dag har de fleste glemt den. Men den ulmer stadig og FN, der har den fredsbevarende styrke MINURSO i området, advarer om, at nye sammenstød mellem frihedsbevægelsen Polisario og Marokko kan få konflikten til at brede sig til nabolandene.

I begyndelsen af november holdt FN-Forbundet en konference på Christiansborg for at inspirere politikere til et nordisk initiativ, der kan standse konflikten, før den eskalerer. Politikerne, der blandt andet talte Annette Lind, Socialdemokratiet og vicepræsident i Nordisk Råd, Christian Friis Bach, De Radikale og Søren Søndergaard, Enhedslisten, var enige om, at de nordiske lande skal presse deres regeringer, når sagen kommer på dagsordenen i EU og i FN.

Hvert år forlænger FN’s Sikkerhedsråd mandatet for den fredsbevarende styrke, organisationen har placeret i Vestsahara f for at sikre den våbenhvile, der blev indgået i 1991, og som skulle lede frem til en folkeafstemning om fremtiden for sahrawierne, hvoraf flertallet (omkring 155.000) bor i flygtningelejre nær Tindouf i det sydvestlige Algeriet. Andre bor i den marokkansk besatte del af landet og lever med konstant frygt, undertrykkelse, fængslinger og tortur.

Marokko vil ikke forhandle

FN har ikke forholdt sig passivt, siden organisationen medvirkede til, at våbenhvilen blev indgået i 1991. Men FN har forholdt sig passivt til Marokkos systematiske obstruktion af både folkeafstemninger og forhandlinger mellem parterne, som der har været 15 forsøg på gennem de seneste år.

Hver gang møder Marokko op med kravet om, at det eneste, man vil forhandle om, er landets egen ’autonomiplan’, der fastholder Vestsahara som en del af Marokko. Den løsning er uspiselig for sahrawierne.

På konferencen i november sagde både Christopher Ross, der er FN-generalsekretærens tidligere personlige udsending til Vestsahara, og Sidi Omar, der er landets FN-ambassadør (og tidligere repræsentant her i Danmark), at der aldrig nogensinde har været reelle forhandlinger med Marokko.

”Vi er kommet med forskellige løsningsforslag, der alle er baseret på, at selvstændighed er en af mulighederne ved en folkeafstemning. Marokkos forslag er baseret på magt og er illegalt, fordi Vestsahara aldrig er blevet afkoloniseret og aldrig har tilhørt Marokko”, sagde Sidi Omar.

Marokko var også inviteret til konferencen, men ønskede ikke at deltage. Flere marokkanske deltagere gjorde opmærksom på, at der sker en positiv økonomisk udvikling i Vestsahara.

”Ja, for de marokkanske bosættere”, svarede Sidi Omar.

En del af problemet i Vestsahara er, at den marokkanske konges forskellige private selskaber driver landbrug, opsætter vindmøller og solcelleanlæg og har tjent mange millioner på en fiskeriaftale med EU, der giver europæiske fiskere tilladelse til at fiske i Atlanterhavet ud for Vestsahara.

Det sidste er der dog nu sat en stopper for. Efter EU-Domstolen fem gange har kendt aftalerne mellem EU og Marokko ulovlige (senest i september 2021), har EU-Kommissionen besluttet at vente med at forny aftalerne med Marokko, indtil Kommissionens ankesag ved EU-Domstolen er afgjort i foråret 2024. I modsætning til Sverige stemte Danmark for, at Kommissionen skulle anke dommen i stedet for at rette sig efter den.

Nordiske politikere skal handle i fællesskab

Formålet med FN-Forbundets konference på Christiansborg var at skabe en fælles nordisk bevidsthed om situationens alvor og at få nordiske politikere til at handle i fællesskab – evt. når Danmark muligvis får en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025/26.

”Det er vigtigt, at vi får det sat på dagsordenen”, siger Annette Lind, vicepræsident i Nordisk Råd, socialdemokratisk folketingsmedlem og gruppesekretær i folketingsgruppen.

Annette Lind understreger også, at der er risiko for, at konflikten breder sig. Hun mener, at de nordiske lande skal være mere skarpe i forhold til international lov og manglende overholdelse af menneskerettighederne i det besatte land.

”Og så er det jo ikke kun politikere, der overser Vestsahara. I journalister skriver jo heller ikke ret meget om sagen”, siger hun efter konferencen. 

Både Enhedslisten og SF har gennem alle årene støttet Vestsahara, og på konferencen sagde folketingsmedlem Søren Søndergaard, at Danmark aldrig burde have stemt for en anke af EU-dommen.

”Det handler ikke om jura. Det handler om man er for eller imod en besættelse”, sagde Søren Søndergaard.

Også De Radikale støtter sahrawiernes krav på deres eget land, og Christian Fris Bach understregede, at partiet altid vedtager resolutioner om Vestsahara på sine årsmøder.

”Vi skal tage konflikten alvorligt, og vi vil gerne presse på, hvis der er muligheder for det. Jeg håber bestemt, Danmark vil gøre noget både i EU og hvis Danmark kommer i Sikkerhedsrådet. Det er en god sag for Danmark at engagere sig i”, sagde Christian Friis Bach efterfølgende.

Dobbeltmoral

Erik Hagen fra den norske støttekomite for Vestsahara sagde, at de nordiske lande bør være klarere på international lov og lade være med at støtte EU’s fiskeriaftale med Marokko. Han arbejder på, at nordiske virksomheder og pensionsselskaber skal lade være med at investere i selskaber, der har interesser i Vestsahara.

”De nordiske lande har så meget til fælles. Vi er tilhængere af en regelbaseret verdensorden, så jeg håber landene kan blive enige om at presse på over for både Sikkerhedsrådet og EU for, at der bliver fundet en løsning”, sagde Erik Hagen.

Også den danske generalmajor Kurt Mosgaard, der tidligere var chef for FN’s fredsbevarende styrke MINURSO, advarer mod bare at lade konflikten fortsætte og eskalere.

”Vi kunne godt være skarpere på internationale love, for vi ser altså temmelig dobbeltmoralske ud i resten af verden, når vi har én holdning til angrebet på Ukraine og en anden, når det drejer sig om Vestsahara”, sagde han på konferencen.

FN’s generalsekretærs tidligere personlige udsending til Vestsahara gennem otte år, diplomaten Christopher Ross, fortalte, at diplomatkolleger havde advaret ham mod jobbet og fortalt ham, at der aldrig ville komme en løsning på konflikten.

Selv om han ikke helt har mistet håbet, nævnte han, at han og andre højtstående repræsentanter 15 gange siden 2007 har bragt parterne sammen ansigt til ansigt, men uden succes med reelle forhandlinger, og han kom med et forsigtigt forslag: ”Måske et statskup og magtskifte i et af landene, hvis der er tilstrækkelig meget intern social uro.”

Han nævnte ikke, at han tænkte på Marokko, men Polisario understreger altid, at den marokkanske konge og hans private besiddelser i Vestsahara er problemet – ikke det marokkanske folk, som sahrawierne har det så fint med, at Polisario vil lade de marokkanske bosættere blive i Vestsahara.  

”Men jeg håber, at generalsekretærens nuværende personlige udsending, Steffan de Mistura, kan få parterne til at mødes, men at der hidtil ikke har været tilstrækkeligt pres på Marokko for at finde en løsning”, sagde Christopher Ross.