Folkets Klimamarch i Aarhus livede op efter en sløv start

‘Tal højere!’

På en halvvåd efterårslørdag i november, har omkring 1.000 mennesker samlet sig på Bispetorv i Aarhus, for at deltage i Folkets Klimamarch. Energien strømmer dog ikke ligefrem ud på pladsen fra den opsatte scene, hvor opvarmningsmusikken bliver leveret af et musikalsk ensemble. Snarere virker folk utålmodige efter, at der skal ske noget mere end lidt guitar-plinken i baggrunden. “Alle dem der hopper, de vil have en fremtid”, lyder forsøget på at motivere forsamlingen. Folk hopper lidt, men kigger nervøst rundt på hinanden. Er det pinligt at hoppe med? Må vi egentlig godt være her?

“Vi er her for at bakke op om den vigtige sag, og for at vise, man kan gøre en forskel for klimaet sammen”, forklarer Marie Junker Boesen mig. Hun er til daglig lærer på Nordfyns Højskole, og er taget med en række elever til Aarhus for at være med til demonstration. Men hvorfor ikke bare tage til Odense, hvor der også er arrangeret Folkets Klimamarch, spørger jeg? “Vi regnede bare med, at der skete mere heroppe end i Odense”, forklarer hun. Foreløbigt må højskolelæreren dog være en smule skuffet over både fremmøde og energiniveau.

Efter opvarmningsmusikken er det blevet forfatter og digter Andreas Vermehren Holm tur til at læse et stykke klimapoesi op for de fremmødte. Han er kommet på en utaknemmelig opgave, og får af flere omgange at vide, at der skal tales højere. Men også deltagerne selv holder sig vanen tro overvejende afventende og passivt. Der bliver pænt ventet på grønt lys, da demonstrationen kommer til fodgængerovergangen udenfor Salling. Enkelte forsøger at starte kampråb, men dæmper sig hurtigt igen, efter at have indset, de kun kan høre deres egen stemme.

Det er altså hverken larm eller vildskab, der runger gennem den østjyske hovedstad, mens optoget langsomt bevæger sig gennem byens gågade, i retning af Rådhuset. Her passerer klimademonstranterne den afgående rådmand Bünyamin Simsek (V), der efter syv skandaleombruste år er færdig som liberal spidskandidat i Aarhus. Ligesom resten af Byrådsdanmark er Simsek taget på charmeoffensiv op til kommunalvalget 16. november, men har valgt flyeruddeling over klimademonstration. Samme valg har De Konservatives Purnima Erichsen truffet, og hun forsøger at indfange potentielle vælgere foran byens Domkirke. Lidt længere nede af vejen ved Lille Torv står en kandidat fra Nye Borgerlige og laver det samme.

Klimamarch i kommunalvalgets skygge

Mens byens borgerlige kandidater er travlt optaget med egne valgkampe, er der til gengæld bred opbakning til arrangementet fra venstre side af byrådet. Både SF, Alternativet og Enhedslisten er mødt op med bannere og plakater til Folkets Klimamarch, der skal overbevise vælgerne om, at de hver især er det grønneste kryds på stemmesedlen.

“Det er folk på gaden, der kan gøre en forskel, både i Glasgow og her i Aarhus”

Fra SF er både spidskandidat og rådmand Thomas Medom, samt Sander Jensen, der står længere nede af listen at finde blandt de fremmødte. Også Enhedslisten er kraftigt repræsenteret ved demonstrationen, hvor det lokale folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen, partiets spidskandidat i Sydjylland, Rasmus Vestergaard, samt 3 af de 4 lokale spidskandidater til Byrådet er at finde i folkemængden. Det store politiske fremmøde minder sammen med de partifarvede bannere deltagerne om, at demonstrationen ligger snublende tæt på et valg.

“Jeg er her først og fremmest fordi vi skal gøre alt for, at det her kommunalvalg bliver til et klimavalg”, forklarer Laura Bryhl mig. Hun står øverst på Enhedslistens valgkort i Aarhus, hvor partiet håber at kunne udvide sine beskedne to mandater i byrådet. “Der er så mange af de beslutninger, vi træffer lokalt, der kan gøre en forskel for klimaet. Fra indkøb i daginstitutioner til byggetilladelser har vi et kæmpe ansvar for klimaet lokalt”, siger Bryhl, der i dagens anledning har taget en Enhedslisten-plakat med på turen. Skal vi sætte en pris på kommunens udledning, sådan som én af hendes partikollegaer i København har foreslået? “Jeg synes alt, der kan være med til at gøre klimakrisen så konkret som muligt for folk, skal overvejes. Jeg er derfor helt for, at vi får sat en pris på kommunens CO2-udledning”, svarer hun.

Og hvad så med COP26? Har hun haft tid til at forholde sig til, hvad der sker i Glasgow lige nu? “Jeg har selvfølgelig mest fokus på vores lokale valg lige nu, men det er klart, at de ting hænger sammen”, siger Laura Bryhl. For den unge Enhedslisten-politiker er det dog ikke de lukkede døre til FN-topmødet, man skal sætte sine penge. Det er ikke fra verdens ledere, forandringen kommer. “Der er brug for et massivt pres udefra, hvis der skal ske noget. Det er folk på gaden, der kan gøre en forskel, både i Glasgow og her i Aarhus”, smiler hun afsluttende.

Grøønt kommunalvalg

Vi er nået til de smalle gader ved byens å, da der pludselig lyder et brøl, som vækker mindelser til det lokale fodbold-mekka på Fredensvang: Vii er fra Aaarhus! Og når folk de spøørger os, hvad vi vil haave, svarer vi aaltid, grøønt kommunalvalg! Demonstrationen ser endelig ud til at være vågnet. Fra at minde om et betuttet gravoptog, bryder folket nu ud i sang. Enkelte danser endda gennem gaderne, og det virker pludselig mindre vigtigt at holde sig inde på fortovet. Bilerne må vente for en stund.

“Hvornår kommer kampråbet fra klimabevægelsen til at overdøve tribunerne på Aarhus Stadion? Der er langt igen, hvis vi skal nå at vende skuden. Forhåbentlig var Folkets Klimamarch kun en testkamp.”

Jeg er faldet i snak med Frederik Dahler fra Rød-Grøn Ungdom i København, der tilfældigt er i Aarhus sammen med sin kæreste. Han har selv fuld gang i kommunalvalgkampen, og forklarer mig om vigtigheden af at organisere fra bunden, og at lave alt det kedelige arbejde også. Stemme dørklokker, snakke med folk i lokalområdet om at stemme – men også at skabe gejst til demonstrationer som netop den her. Det handler også om at turde tro på sit eget projekt, mener han. Igen lyder det fodbold-inspirerede slagråb igennem Aarhus’ gader, og folk virker mindre bange for at gøre deres stemme hørt. Vii er fra Aaarhus!

Jeg forlader demonstrationen kort tid inden den igen når frem til Bispetorv. Den passerende folkemængde virker nu større og mere selvsikker. Der er kommet fuld tryk på fodbold-kampråbet nu, og det suppleres med råb om klimahandling NU. Til sidst i optoget kommer en farverigt udklædt flok dansende til rytmen af stortrommer, der banker i takt. Havde det været en film, havde pointen næsten virket forceret. Men den er god nok, klimakampen er vågnet en smule til dåd i Smilets By. Lidt har også ret.

Mens jeg spiser en sandwich i døren til Mejlgades italienske specialbutik, falder mine tanker dog igen tilbage på klimatopmødet i Glasgow, som jeg selv rejser til i morgen. Er det nok, at 1.000 – 1.500 mennesker går på gaden, mens resten af byen fortsætter som intet er hændt? Hvornår kommer kampråbet fra klimabevægelsen til at overdøve tribunerne på Aarhus Stadion? Der er langt igen, hvis vi skal nå at vende skuden. Forhåbentlig var Folkets Klimamarch kun en testkamp.