Vi forventer handling fra de talende statsledere

Det kan undre mig, at der kommer så lidt ud af møderne mellem statslederne – de store, magtfulde og selvbevidste mænd og kvinder. I kender dem alle ikke mindst dem i den danske regering. Så jeg behøver ikke nævne dem ved navn.

De taler meget om den fred, de vil skabe i både Gaza og ikke mindst i Ukraine. Og så taler de igen. Og igen. Og igen. De kender den forfærdelige virkelighed, som civilbefolkningen lever og dør under.

Det er oprørende. Hvor bliver handlingen af?

Hvor bliver den effektive blokade mod Putin af? Hvor bliver stoppet for Israels privilegerede adgang til EU’s indre marked af? Hvor bliver det effektive stop for våbenhandel med Netanyahu af? Hvor bliver fødevarerne og medicinen af til de syge og sultende i Gaza?

Statslederne snakker kun om sig selv.

Hvor er den konkrete plan om at inddrage FN i etableringen af en stærk og professionel forhandlergruppe, der reelt kan tvinge parterne til forhandlingsbordet. Freds- og konfliktløsninger er for alvorlig og vanskelig en ting til, at de talende statsledere kan skabe resultater. Det er krævende, men nødvendig.

Hvor er de konkrete beslutninger om at stille de nødvendige FN-fredsbevarende styrker til at holde parterne fra hinanden? Der skal mange og veluddannede folk til for at løse opgaven. Og ikke militære enheder, der kan fortsætte myrderierne? Det er krævende, men nødvendig.

Hvor er de mennesker, der kan overbevise de talende statsledere, at tiden er inde til at spørge befolkningerne i de besatte områder i både Ukraine og Palæstina om, hvilken løsning de ønsker, og hvor de mener, at grænsen skal gå. Som vi f.eks. gjorde efter første verdenskrig i det dansk-tyske grænseland og afstemningerne i 1920. Det er langt fra en let opgave at få parterne til at acceptere, og til at sikre en proces, der kan få våbnene til at tie. FN bør også her inddrages.

Hvor er de statsledere henne, der laver en flåde af forsyningsskibe og hospitalsskibe til Gaza og tvinger Israel til at åbne grænserne for den nødhjælp og medicin, der holder og venter på at komme ind? Også her er det FN, som kan spille en rolle.

Det kræver alt sammen mere end snak. Det kræver handling.

Den store Palæstina-demonstration i København søndag 24. august viste, at befolkningen kræver handling.

Hvad venter I på?