”Vi skal have mindre stress, mere kultur og natur. Også selvom vi så ikke får Black Friday hvert år”

Franciska Rosenkilde gik ind i politik relativt sent i sit liv. Hun traf beslutningen i 2014, fordi hun var blevet klogere på de strukturer, der ødelægger jorden. Oprindeligt er hun uddannet fra Suhrs Højskole i Sundhed og Ernæring, og i mange år arbejde hun som kok. Men hendes livsbane tog en drejning, da hun valgte at efteruddanne sig og tage en kandidat i fødevaresystemer og klimaudfordringer på Københavns Universitet.

”Jeg tænkte, jeg kan ikke bare sidde og arbejde én til én med mennesker om deres kostvaner. Jeg er nødt til at gå ind i politik og ændre strukturen i det her, ellers så skubber vi kloden ud i et ustabilt klima, så der ikke er et bæredygtigt eksistensgrundlag for de fremtidige generationer,” fortæller hun til Solidaritet.

86 procent mindre kødproduktion

Alternativets politiske leder sidder ikke i Folketinget lige nu, men hvis hun bliver valgt ind, er hun ikke i tvivl om, hvad hun først vil sætte på dagsordnen.

”Udover den akutte situation i forhold til økonomi og inflation, så er det helt klart den bæredygtige omstilling af landbruget. Vi står jo i en accelererende klima- og naturkrise,” forklarer hun.

Nye kvinder i politik

· Solidaritet sætter fokus på kvinder i dansk politik, og har talt med fire af dem, der kan få ny arbejdsplads på Christiansborg efter valget.

· Du kan læse alle artikler i serien her

+

Partiet mener, at kødproduktionen i Danmark skal reduceres med 86 procent. Og så skal landbruget omdannes til 100 pct. regenerativt landbrug, hvor man med metoder som økologi, permakultur, biodynamik og skovlandbrug integrerer naturen i produktionen.

Hvad hvis de landmænd, der producerer dyr, ikke har lyst til det?

”Jamen ligesom med resten af samfundet og industrien, så skal landbruget også omstille sig. Og det skal ske i en dialog med landbruget. Derfor foreslår vi en fond, som er med til at finansiere omstillingen. Men derudover, vil vi også indføre en højere ensartet CO₂-afgift, som vil betyde, at meget af den her omstilling sker af sig selv.

Fordi så har folk ikke råd til at fortsætte?

”Det er jo hele pointen med en CO₂-afgift, at det er et økonomisk incitament til at omstille sig. For man har simpelthen ikke råd til at have en stærkt udledende produktion, hvis vi indfører en høj CO₂-afgift.”

Rigdom = lykke?

En af de største mærkesager for Alternativet er, at man ikke kan løse store, komplekse kriser lidt ad gangen. Tingene hænger sammen, og der skal tages hånd om dem sammen, fortæller Franciska Rosenkilde. Så når Alternativet fx går ind for at give gratis psykologhjælp til unge, er hun godt klar over, at det kun er et plaster på såret.

”Vi har fuldstændig internaliseret narrativet om, at det at blive rigere er det samme som at blive lykkeligere og gladere. Og nu står vi med konsekvenserne af den tankegang med en jordklode i brand og med børn og unge, der mistrives og som går ned med stress. Jeg tror bare, at konsekvenserne af den tankegang aldrig har været tydeligere end nu. Og derfor er vi nået et sted hen, hvor vi bliver nødt til at være bevidste om, hvad konsekvenserne er ved det ensidige fokus.”

Du siger også næsten mellem linjerne, at det kan være, at vi bliver fattigere af at tage det opgør.

”Økonomisk måske. Til gengæld ligger der et potentiale i at få langt større meningsfuldhed ind i vores liv. Alternativet går jo også ind for en 30 timers arbejdsuge. Til gengæld kan det være, at vi får mere tid til at være sammen, mindre stress, mere kultur og natur. På den måde får vi mere meningsfulde liv, selvom vi så ikke får Black Friday hvert år.”

Turbulent tid er næsten fortid

Partiet, der blev stiftet i 2013, har haft en turbulent tilværelse de seneste par år, men er også ved at være ovre sine egne kriser. Stifteren, Uffe Elbæk, og forperson for frie Grønne, Sikander Siddique, forlod partiet og startede Frie Grønne efter interne uenigheder i Alternativet. Men Uffe Elbæk har meldt sig ind i partiet igen, dog uden at genopstille til Folketingsvalget. Derudover har partierne Grøn Alliance og Momentum valgt at slutte sig til Alternativet.

Der er dog stadig ikke et samarbejde med Frie Grønne om at indgå i et valgforbund. En situation, der kan betyde, at ingen af de to partier kommer over spærregrænsen.

”Vi vil meget gerne have et samarbejde med Frie Grønne om at styrke den grønne fløj. Jeg mener, at vi skal samarbejde med alle, der arbejder for at styrke en grøn og bæredygtig fremtid,” siger Franciska Rosenkilde.

Rwanda i regeringsgrundlag er grænsen

En anden øm tå for venstrefløjens støttepartier har været regeringens planer om at etablere flygtningelejre i Rwanda. For kan man med Alternativets værdier støtte en regering, der arbejder videre med de planer?

”Hvis det bliver en reel del af deres regeringsgrundlag, at det gør man. Så har jeg meget svært ved at se, at det kan vi støtte op om. Det håber jeg da gælder for alle de røde partier,” siger partilederen.

Hun så gerne, at Danmark får et meget tættere samarbejde med EU omkring flygtningepolitikken. Både, så man tager flere kvoteflygtninge, og så man får en langt mere fair fordeling på EU-niveau, hvor der ikke bliver set på, hvor flygtninge flygter fra.

”Vi synes, at alle flygtninge har ret til lige human behandling. Og vi ønsker ikke at sende flygtninge tilbage til Syrien, vi ønsker ikke at skille familier ad, som vi gør lige nu, og vi ønsker slet ikke, at børn og familier af afviste asylansøgere, sidder på udrejsecentre og kommer i så dårligt psykisk og metal stand, at man simpelthen ikke kan være det bekendt.”

Hvordan skal omstillingen finansieres?

Ser man på den valgtest, som Franciska Rosenkilde har gennemført for DR, kan man se, at hun udover klimaomstillingen og gratis psykologhjælp til unge, også ønsker at aflønne sygeplejerskerne bedre. Overordnet set er der tale om omfattende tiltag. Spørgsmålet er derfor, hvordan det skal finansieres.

”Den grønne omstilling har jo også job i sig selv. Så omstillingen handler også om at skifte mange af jobbene ud, og omstille dem til at blive mere grønne,” forklarer hun og tilføjer, at Alternativet også ønsker at tilbagerulle den del af infrastrukturplanen, der omhandler nye motorveje.

”Det er i hvert fald over 60 mia. kr. Og dem vil vi gerne bruge til at finansiere den grønne omstilling og vores landbrugsudspil.” 

Men det er en engangsudskrivning, som så løber over flere år?

”Men det er det også i forhold til omstillingen, fordi det skal kunne køre af sig selv. Der er selvfølgelig dele af omstillingen, som kan koste penge i forhold til efteruddannelse eller opkøb af konkursbo. I forhold til landbrug, så ligger der også en kæmpe landbrugsstøtte, som skal gå fra de store monokultur-svineproduktioner til langt mere klimavenlige initiativer i landbruget. Så der ligger virkelig et potentiale i at omlægge landbrugsstøtten, uden at vi nødvendigvis behøver at tilføre flere penge.”

Forurenere skal betale mere

Alternativet har ikke et princip om, at man hverken kan hæve eller sænke skatterne. Partiets skattepolitik følger i stedet et princip om, at forureneren betaler.

”Vi ønsker at løfte skatten lidt fra bunden og i stedet beskatte samfundets top og finansielle aktiviteter. Og så ønsker vi også en langt højere CO2 afgift på 1.500 kr. pr. tons CO2, end den der var flertal for. Det kunne have den sociale kompensation, at man tilbagebetaler til borgerne som en slags grøn check eller et skattefradrag, så det kommer dem til gode, som har mindst.”

Har I regnet på, hvad det betyder for de virksomheder, der er i Danmark og deres arbejdspladser?

”Nej, ikke lige umiddelbart,” siger hun og henviser i stedet til beregninger, som det Miljøøkonomiske Råd står bag.

Beregningerne viser, at man kan forvente et velfærdstab på knap 4 mia. kr. årligt, hvis man gennemfører en ensartet drivhusgasbeskatning på 1.200 kr. pr. tons CO2. Det er, såfremt man ønsker at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. frem mod 2030. Tabet af arbejdspladser vil være størst i de vestlige dele af Danmark, står der i rapporten.

”Samfundsøkonomisk er det billigst at lave den høje ensartede CO2-afgift. Men det valgte man ikke, fordi man ønskede at holde hånden under de store fabrikker, som også er de mest udledende.”

Såsom Aalborg Portland?

”Ja.”