Vi skal støtte Ukraine i kampen for reel fred

I dag 24. februar er der gået tre år, siden Rusland startede sin fuldskala-invasion af Ukraine. I de tidlige morgentimer begyndte Ruslands tanks at rulle ind over grænserne, mens russiske fly og helikoptere fløj på himlen over Ukraine. Både i Vesten og i Ruslands regering troede man, at Ukraine hurtigt ville falde. USA tilbød Ukraines præsident Zelenskij at evakuere ham – men han afviste med de berømte ord: ”Jeg har brug for våben – ikke en taxa”.

Rusland forsøgte at storme Kyiv fra nord, men efter indædt forsvar fra Ukraine måtte de trække sig tilbage. Siden da er fronten rykket ud til det østlige Ukraine.

I løbet af krigen har Rusland ødelagt mange ukrainske byer som Mariupol, Bakhmut og Andiivka. De andre ukrainske byer er blevet bombet. Rusland har forsøgt at ødelægge Ukraines energistruktur og foretager tvangsrussificering af befolkningen i de besatte områder.

Forhandlinger uden Ukraine

Nu tre år senere forsøger USA’s præsident Donald Trump at true Ukraine til fred. Hans repræsentanter har mødtes med Putins repræsentanter i Saudi-Arabien, og selv har han haft en lang telefonsamtale med Putin.

Hans repræsentanter har ridset USA’s fredsplan op:

• Ukraine skal afgive store dele af sit territorium til Rusland.
• Ukraine kan aldrig blive medlem af NATO.
• Tropper fra europæiske lande skal vogte freden. Og NATO’s musketered – om at alle skal forsvare ethvert land, der bliver angrebet – skal ikke gælde for de tropper.

Allerede inden forhandlingerne for alvor er startet, har USA således givet Rusland store indrømmelser.

Den plan har Ukraine afvist – og de er heller ikke inviteret med til forhandlingerne.

Trumps russiske propaganda

Da Zelenskij protesterede over, at USA forhandlede om Ukraine uden ukrainsk deltagelse, svarede Trump, at Zelenskij havde haft tre år til at stoppe krigen, og at Ukraine ”aldrig skulle have startet den”.

Zelenskij svarede diplomatisk, men præcist, ”at Trump lever i en boble af misinformation”. Det er også rigtigt, at meget af det, Trump siger, kommer direkte fra den russiske propaganda.

Det har ført til, at Trump har udført flere verbale overfald på den ukrainske præsident.

Zelenskij er en ”moderat succesrig komiker”, som kun er god til en ting – nemlig ”at spille Joe Biden som en violin” for at få penge ud af ham. Han har også udtalt, at Zelenskijs støtte i befolkningen er ekstremt lav – 4 procent, selv om en nylig undersøgelse fra Kyivs sociologiske institut viser at den er 57 procent.

Trump kræver også, at Ukraine afholder valg. Zelenskijs og parlamentets mandater er ganske rigtigt udløbet – men Ukraine er i militær undtagelsestilstand på grund af krigen og har derfor udsat valget.

20 procent af landet er besat. Omkring en halv million mand er ved fronten, og omkring 10 millioner ukrainere er flygtet ud af landet. Under de omstændigheder kan der ikke være en fri og demokratisk diskussion og valghandling. Det er alle enige om i Ukraine – inklusive flere, der kunne finde på at stille op imod Zelenskij i et præsidentvalg.

Ukraine kæmper videre

Lederne i Moskva er lykkelige over denne amerikanske åbning. Men der er lang vej til fred.

Kampene langs fronten er så intensive som nogensinde. I efteråret 2024 havde Rusland en vis fremgang og erobrede nogle tusinde kvadratkilometer, men nu står fronten næsten stille foran byen Prokovsk. Ukraine har fremgang i dronekrigen ved fronten og angriber med succes raffinaderier og militære mål langt inde i Rusland.

USA’s støtte til Ukraine vaklede i første halvdel af 2023, ligesom den vakler nu. Men Ukraine kæmper videre. Landet demonstrerer med al ønskelig tydelighed, at det ikke fører en stedfortræderkrig for USA. Det forsvarer sig mod en brutal invasion for at overleve – og tager imod den støtte det kan få.

Ukraine kæmper videre – hvor længe er uklart. Men lad os ikke glemme, at USA før har svigtet i sin støtte til Ukraine, og også dengang kæmpede Ukraine videre.

I dag står Ukraine på mange måder stærkere. Landet er blevet fornyet og en storproducent af militære droner, som allerede har ændret krigens betingelser. Ukraine producerer selv flere artillerigranater og langtrækkende artillerikanoner.

Har Trump en fredsløsning?

Rusland stiller stadig krav om at få store områder i Ukraine, som det ikke har indtaget. Spørgsmålet om ”sikkerhedsgarantier” for Ukraine er stadig ikke afklaret.

Trumps forsvarsminister har sagt til de europæiske NATO-lande, at han vil have europæiske fredsstyrker i området. Men det er ikke noget, de europæiske lande har sagt ja til, eller er særligt egnede til at gøre. Det er heller ikke noget, Rusland eller Ukraine har sagt ja til.

De europæiske lande, som har fået et chok over Trump-regeringens opførsel, ser også ud til at optrappe støtten til Ukraine.  Så Ukraine kan og vil fortsætte med at kæmpe.

Indtil videre er der ikke rapporter om, at USA har trukket den militære støtte. Trumps retorik er endnu ikke fulgt op med handlinger. Sker det, vil det med Zelenskijs ord blive ”meget, meget vanskeligt”. Men Ukraine kæmper videre, på trods af rapporterede vanskeligheder – fx om folk der deserterer.

Ukraines mineraler

I et forsøg på at lokke USA til mere konstant støtte, foreslog Zelenskij for et par måneder siden, at Ukraine kunne give USA koncessioner på Ukraines ”sjældne jordarter” – dvs. metaller som bruges i elektronik m.m. USA tog ham på lidt mere end ordet.

USA’s finansminister Scott Bessent præsenterede 12. februar præsident Zelenskij for et dokument, han skulle underskrive. Her ville USA få 50 procent af al indkomst fra råvareudnyttelse og havnedrift i Ukraine og også for havnedrift, ifølge ABC-news.

Senere har vicepræsident Vance præsenteret et mindre forpligtende ”memorandum of understanding”, som Zelenskij også har afvist.

Forhandlingerne fortsætter og USA prøver at tage sig dyrt betalt for eventuelt fortsat at støtte Ukraine i sin forsvarskrig.

Vi skal fortsat støtte Ukraine

Både venstrefløjen og den danske regering skal fortsætte med at udvise solidaritet med Ukraine.

Vi skal fortsat støtte kravet om, at Rusland skal trække sig tilbage – at de russiske krigsforbrydere skal stilles til ansvar for deres handlinger, og at Rusland skal betale krigsskade-erstatning til Ukraine.

En sådan fred er grundlaget for den eneste varige fred – og den eneste, der realistisk vil kunne føre til nedtrapning af konfliktniveauet og en fremtidig nedrustning i Europa.