Victoria Velasquez skal med på nødhjælpsskib til Gaza
Enhedslistens medlem af Folketinget, Victoria Velasquez skal sejle nødhjælp til Gaza
Når en større, international flåde af skibe med nødhjælp sejler mod Gaza, bliver det med deltagelse af et dansk folketingsmedlem. Enhedslistens Victoria Velasquez vil nemlig være blandt besætningsmedlemmerne. Det forklarer hun i en video på sin Facebook-side.
I videoen siger Velasquez, at det er nødvendigt at forsøge at bryde Israels blokade af Gaza, hvor børn udsultes og dør. “Ingen børn vælger krig. Alle børn har ret til et liv. Men i Gaza dør børn af sult. Israel blokerer ulovligt for, at de kan få mad”, udtaler hun i videoen.
Der vil være to danske skibe med i ekspeditionen til Gaza, som er en del af det internationale initiativ Thousand Madleens to Gaza. Det er navngivet efter nødhjælpsskibet Madleen, som i juni 2025 sejlede mod Gaza med nødhjælp ombord, indtil Israel bordede skibet i internationalt farvand og tog besætningen til fange.
“Det betyder noget, hvad vi gør lige nu. Og derfor tyr vi til den mest direkte form for handling overhovedet”, udtaler initiativets danske talsperson Isaac Twoemy til DR.
Victoria Velasquez udtaler i videoen, at hun ser det som en nødvendighed at forsøge at bryde Israels blokade.
“Det sker, mens verdens ledere intet gør. Mens Danmarks ledere intet gør. De svigter. Vi bliver nødt til at bryde Israels ulovlige blokade”, siger Victoria Velasquez.
Til DR udtaler Enhedslisten-politikeren, at hun som folkevalgt er underlagt en særlig beskyttelse, og at det forhåbentlig kan få Israel til “at tænke sig om en ekstra gang”, inden de måske angriber skibene, som det er sket for mange andre nødhjælpsskibe på vej mod Gaza.
Thousand Madleens to Gaza vil stævne ud fra en ikke nærmere specificeret havn i Middelhavet. Du kan støtte nødhjælpsflåden her.
Du kan se Victoria Velasquez’ video her:
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] Også otte skibe fra den internationale nødhjælpsflåde Thousand Madleens to Gaza blev bordet. Blandt de tilfangetagne besætningsmedlemmer var fire danske statsborgere: Mette Nielsen, Isaac Twomey-Madsen, Hilal El-Khatib og Enhedslistens medlem af Folketinget Victoria Velasquez. […]