Tidligere EU-præsident Donald Tusk mødes med Ungarns premierminister, Viktor Orban. Orban har i ly af corona-epidemien gennemført lovgivning, der sætter ham på kant med lederne af de andre EU-lande. Foto: European Council President / Flickr.
5 min. læsetid

Ungarns vedtagelse af den særlige »corona-beskyttelseslov«, som giver regeringen i Budapest mulighed for at tilsidesætte parlamentet og regere via dekreter, bliver nok fordømt af de fleste af de kristeligt-demokratiske partier. Men nogle partier – og politikere – glimrer ved deres fravær.


Af Søren Riishøj

I begyndelsen af april underskrev 13 partier i den kristelig-demokratiske gruppe (EPP) i Europa-Parlamentet en erklæring med krav om permanent udelukkelse af Fidesz, den ungarske premierminister Viktor Orbáns parti. Siden er tallet nu vokset til 14, efter at Borgerplatformen – Polens største oppositionsparti – også har tilsluttet sig kravet.

Den umiddelbare årsag var vedtagelsen af den særlige »corona beskyttelseslov«, der giver regeringen i Budapest mulighed for at tilsidesætte parlamentet og regere via dekreter.

Men den kendte franske politolog Jacques Rupnik skriver i en analyse i magasinet »Eurozine«, at nok så vigtigt er de partier, der mangler – nemlig eksempelvis Tysklands CDU/CSU, det østrigske ÖVP, det spanske »Partido Popular«, Republikanerne i Frankrig samt Silvio Berlusconis »Forza Italia«. Med andre ord er EPP stadig splittet i »Ungarn-spørgsmålet«.

Spørgsmålet har været højaktuelt, siden et flertal i EU-Parlamentet i september 2018 opfordrede Rådet til at iværksætte Lissabon-traktatens artikel syv over for Ungarn og Polen. Artikel syv giver mulighed for at suspendere de to landes stemmeret i EU – forudsat at alle andre EU-lande tilslutter sig forslaget. Det er der ikke udsigt til.

Fidesz fik suspenderet sit medlemskab af EPP i marts 2019, men den endelige afgørelse om eksklusion af partiet eller ej er blevet udsat i flere omgange.

»Enfant terrible«

Viktor Orbán selv vil helst forblive en »enfant terrible« i den kristelig-demokratiske gruppe og forsøge at ændre gruppen indefra i en mere nationalkonservativ retning. Alternativet er, at hans parti bliver en stor fisk i en mindre gruppe i EU-parlamentet, hvilken er svært at få øje på lige nu. At den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz (ÖVP) er gået i regering med De Grønne, og Matteo Salvini ikke længere er minister i Italien, huer ikke Viktor Orbán.

Set fra Budapest er forsøgene på helt at ekskludere Fidesz fra EPP en »ideologisk kampagne« mod Ungarn, som er understøttet af den ungarsk-fødte milliardær Georg Soros.

Problemet for EPP er dog, at Viktor Orbán er populær ikke bare i Ungarn men også især i det sydlige Tyskland og i Østrig. De kulturelle og økonomiske bånd er tætte. Viktor Orbáns prestige voksede, da han i 2015 gik imod den åbne dørs politik i flygtningespørgsmålet.

Der tales ligefrem om en Budapest-Wien-Berlin akse. Ungarn har også en pæn opbakning i Visegrad-landene – der foruden landet selv udgøres af Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Det gælder særligt når det kommer til flygtninge- og migrant-spørgsmål.

Visegrad-landene og det »nye« Europa generelt er modvillig over for at straffe Ungarn. De ved, at pilen måske en dag bliver rettet mod dem selv. På den måde er skellet mellem det »nye« og »gamle« Europa voksende.

Den ungarsk-amerikanske milliardær og hedgefund-investor, George Soros, er et hyppigt brugt skræmmebillede for konspirationsteorier på den ekstreme højrefløj. Også den ungarske regering bruger Soros som fjendebillede, og ser hans aftryk i forsøgene på at ekskludere Fidesz-partiet fra den liberalt-konservative EPP-gruppe i EU-parlamentet. Fotograf: Michael Wuertenberg

Nye toner fra EU’s formand

Viktor Orbán kom til magten i 2010, men i flere år – i den periode portugisiske José Manuel Barroso var formand for EU-Kommissionen – var Fidesz stort set fredet i EU-sammenhæng, hvilket også gjaldt inden for EPP.

Det blev ændret, da hollandske Frans Timmermanns i 2014 blev første-næstformand for EU-Kommissionen og kommissær for bedre regulering, inter-institutionelle forhold, retsstat, fundamentale rettigheder samt bæredygtig udvikling (han stoppede i 2019). Både Polen og Ungarn kom nu på anklagebænken, hvilket også skete samtidig med, at den tidligere polske premierminister Donald Tusk blev formand for EU-Kommissionen.

Tyske Ursula von der Leyen, den nye formand for EU-Kommissionen efter Donald Tusk, blev dog kun valgt med en snæver margin. Uden Fidesz’ stemmer var hun ikke valgt. Det glemmer Viktor Orbán ikke at gøre opmærksom på, og Ursula von der Leyen véd det godt.

Dagen efter at »corona beskyttelsesloven« var vedtaget i det ungarske parlament, kom Ursula von der Leyen med en erklæring, der advarede mod at bruge kampen mod corona til at udhule fundamentale menneskerettigheder og demokratiske værdier – men uden direkte at nævne Ungarn.


Søren Riishøj er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, og er tidligere medlem af Folketinget for SF (1981-1994).