Your Party eksisterer! Nu begynder det hårde arbejde

Et nyt parti er blevet stiftet på den britiske venstrefløj. Det skete i weekenden 29. – 30. november. Men fødslen var hård og præget af interne konflikter.

Den 32-årige Zarah Sultana og den 76-årige Jeremy Corbyn tog initiativ til partiet. De er begge uafhængige medlemmer af det britiske parlament og tidligere medlemmer af Labour, hvor Corbyn også har været formand. Men det blev klart fra starten, at de koordinerede tingene dårligt, og der udbrød en magtkamp om, hvem der skulle kontrollere partiet. Nu er det imidlertid blevet stiftet.

Vejen til den stiftende konference var offentligt pinefuld og viste nogle af venstrefløjens værste sider.

Skænderier om data og kontrol, offentlige slagsmål og uenigheder, fremfusende handlinger der kolliderede med indgroet konservativ forsigtighed. Sikkert er det, at den energi – der viste sig fra starten af august, hvor 800.000 mennesker meldte sig som støtter af partiet – var forsvundet som et resultat af de offentlige stridigheder om datakontrol og penge.

Spørgsmålet for konferencen var, om partiet ville overleve og udvikle sig til det bedre.

Your Party afholdt sin stiftende konference i Liverpool 29.-30. november. På trods af problemerne blev det nye parti lanceret – et venstreorienteret, socialistisk arbejderklasseparti – og der er skrigende behov for det.

Fremgangen for Zack Polanskis Grønne har også lukket rummet for endnu et “venstreparti”, så et andet afgørende spørgsmål er, hvordan Your Party tydeligt kan skille sig ud som et socialistisk parti, der ikke blot er orienteret mod valg.

Efter begyndelsen skete der kun lidt indtil langt ind i november, hvilket betød, at folk først blev bedt om at komme til Liverpool gennem en uigennemsigtig og udemokratisk lodtrækningsproces sent i forløbet. Det udelukkede mange af dem med færre penge, forpligtelser, behov for tilgængelighed osv.

Processen på konferencen var også uklar frem til selve arrangementet. Dagsordenen – som blev cirkuleret til pressen, før medlemmerne fik den – var domineret af platformstalere og var først tilgængelig umiddelbart inden konferencen startede. Der var ingen mulighed for, at konferencen eller medlemmerne kunne ændre tidsplanen eller fremme bestemte forslag på gulvet.

Man kan se, hvilke “forslag” der fik hvor mange anbefalinger, men ikke hvorfor nogle kom på dagsordenen og andre ikke. Ingen vidste, hvordan dirigenterne blev udvalgt, eller deres forhold til den mystiske komite for forretningsorden, som aldrig kom med nogen rapport.

God start trods alt

Men på trods af alle de indledende forviklinger blev konferencen stort set en succes og viste, at der er en seriøs venstrefløj i Your Party, som trodsede og slog de ikke-valgte bureaukrater, der kørte tingene bag kulisserne, på flere nøglespørgsmål.

Der skete nogle gode ændringer før konferencen, da feedback fra de regionale forsamlinger førte til forbedrede og “udviklede” stiftelsesdokumenter. Der kom klarere fokus på klimakrisen, omdefinering af hvem der kan være medlem til også at omfatte ikke-britiske statsborgere, ligesom den omtalte forretningsordenskomité ved den næste kongres kan ændres ved normalt flertal – og ved efterfølgende kongresser med et kvalificeret flertal på 2/3.

Der skal foregå meget debat i lokale grupper og andre fora om, hvordan man bygger videre på succeserne og håndterer svaghederne.

Heksejagt

Der var en dyster stemning dagen før konferencen, da information sivede ud om, at SWP-ledere (SWP – Socialist Workers Party, søsterparti til Internationale Socialister i Danmark red.) var blevet ekskluderet for at være “medlemmer af et nationalt politisk parti”. Dette var en af reglerne i de “midlertidige vedtægter”, som blev påtvunget potentielle medlemmer.

Da John Rees fra organisationen Counterfire spurgte Jeremy Corbyn om det, svarede Corbyn, at det sandsynligvis kun henviste til registrerede (og dermed potentielt rivaliserende) politiske partier.

Alligevel blev SWP-ledere aftenen før konferencen ekskluderet en bloc, inklusive Alex Callinicos, som ikke engang var medlem af Your Party. Og lørdag morgen blev Counterfires Michael Lavalette, der er valgt som uafhængigt byrådsmedlem i Preston, udelukket fra konferencen. Det samme blev James Giles, et uafhængigt byrådsmedlem fra Kingston.

Der var tydeligvis en frygt for, at SWP og Counterfire – som en del af Socialist Unity Platform – ville indsende et nødforslag, der krævede valg af en kollektiv ledelse på konferencen. Et rygte havde cirkuleret om, at folk måske ville “storme scenen”. Det havde ikke noget på sig, men blev brugt som undskyldning for at udelukke folk.

På grund af disse manøvrer var Zarah Sultanas aftenmøde før konferencen elektrisk. Et fyldt lokale, der lyttede til en række talere med et stærkt klassekampsbudskab. Til sammenligning blev Corbyns arrangement nedgraderet til en “kulturel begivenhed” med poesi, hvor der var langt færre mennesker til stede.

Konferencen begynder

Konferencens første dag var en iscenesat affære. Forsøg på at udfordre forretningsordenen blev lukket ned (livestream’en blev afbrudt, hvilket tilføjede en Orwellsk stemning). Debatterne om “road map” var samtidig omfattende – “skal det nye parti baseres på arbejderklassen?” – men også overfladiske. Hvordan kan man seriøst debattere klassens natur på en konference med så lidt tid?

At det overhovedet skulle være til debat – om partiet skulle være socialistisk og baseret på arbejderklassen – var absurd. Balancen i taletid var stærkt skæv og favoriserede platformstalere frem for almindelige medlemmer.

Den politiske erklæring kunne ikke ændres bortset fra via de forudbestemte “road map”-debatter. Det var dårligt og tydeligvis politisk motiveret. Ligeså det faktum, at man ikke kunne debattere eller ændre forretningsordenen for konferencen. Det var udemokratisk og kortsigtet.

På grund af eksklusionerne kom debatten om dobbelt medlemskab til at dominere dagen, hvilket var en skam i lyset af alt andet, der foregår i verden.

Lørdag eftermiddag var stemningen generelt ikke positiv. Men resultaterne for afstemningerne, som blev annonceret søndag morgen, viste, at venstrefløjens anbefalinger havde en effekt. Særligt blev støtten til kollektiv ledelse set som fremadskuende snarere end nostalgisk, og afstemningen mod forbuddet mod dobbelt medlemskab blev set som en sejr mod heksejagten.

Mange mennesker havde været vrede over, at Zarah Sultana nægtede at tale før efter frokost søndag, men i praksis var det perfekt timing. Dels gav det hende mulighed for at fejre ovennævnte succes, men også for at blande sig i en aktuel debat.

På dette tidspunkt blev medlemmerne bedt om at stemme om både den politiske erklæring og vedtægterne, med ændringer fra dagen før. Hvis disse afstemninger ikke var blevet vedtaget, ville der ikke være noget aftalt grundlag for at gå videre. Trods dette argumenterede flere grupper for at forkaste vedtægterne.

Der gik rygter om, at Corbyn-lejren diskuterede dette, men vi så ingen beviser – selvom vi så én person, der kunne beskrives som en Corbyn-loyalist, argumentere for det, men han endte med at trække det tilbage. Zarah Sultana gjorde det helt klart, til højlydte bifald, at hun anbefalede at godkende vedtægterne.

Til sidst blev både den politiske erklæring og partiets vedtægter vedtaget med stort flertal. Samtidig var der andre frustrationer på gulvet. En var, at en stor del af dem, der talte søndag, allerede havde talt. Det føltes uretfærdigt – og bestemt rettet mod organiserede grupper.

Et andet problem var, at der ikke var nogen måde at vægte debatternes vigtighed, så nogle fremstod rituelle – uden mulighed for at få dem til afstemning tidligere – mens andre blev forhastede eller undermineret af, at vi skulle vælge mellem to dårlige muligheder frem for flere nuancerede.

Det tredje problem var, at nogle debatter slet ikke nåede konferencen. På en måde var vi lettede over, at spørgsmålet om, hvorvidt Your Party skulle organisere sig i Nordirland, ikke blev diskuteret . At prioritere det ville ikke have gjort megen nytte, og at vedtage det ville være en kolonial katastrofe. Omvendt var det fremragende, at debatten om transrettigheder blev taget, og at de modtog massiv støtte i salen.

Mennesker med handicap fik kun symbolsk støtte. De blev nævnt af flere af de mest fremtrædende talere på podiet. De blev spurgt, om de havde adgangsbehov, men der blev ikke svaret på om de kunne opfyldes.

Tegnsprogstolke er også godt – men at glemme at minde delegerede om at holde op med at råbe, fordi det blokerer for undertekster, er ringe. Der var ingen debat om, hvordan Your Party kan imødekomme behovene hos mennesker med handicap, og det er uacceptabelt.

Det andet store emne, der blev udelukket fra debat, blev fjernet på en endnu mere grotesk måde – nemlig om arbejdernes løn. Det var blevet udvalgt til diskussion i starten af weekenden og blev pludseligt fjernet af uklare årsager. Det fik alle til at antage, at indsigelserne kom fra dem, der ville blive mest påvirket.

Nu begynder arbejdet

Så her begynder arbejdet. Opgaven er at opbygge inkluderende, tilgængelige, demokratiske lokalafdelinger, hvor alle har mulighed for at deltage.

Kampagner omkring valg skal kombineres med involvering i lokalsamfund, lokale kampagner og fagforeninger. Nationale og regionale strukturer og møder for undertrykte grupper bør udvikles efter de samme principper. Store muligheder for fremgang, og også et enormt ansvar.

Your Party vil blive skabt eller knækket af, hvordan det træder frem i den bredere verden og bliver et nyttigt parti i klassekampen. Det skal række ud og tilbyde alternativer til nedskæringer, til alle former for diskrimination og til imperialisme, og argumentere for et socialistisk samfund.

Hvis det forbliver fanget i interne skærmydsler, vil det visne og blive en ligegyldig organisation for de efterladte.

Teksten er oprindeligt udgivet på det britiske medie Anticapitalist Resistance. Den er oversat fra engelsk af Mikael Hertoft og bringes her i en let forkortet udgave.