15.000 demonstranter støtter palæstinensernes ret til et liv uden bombedrab
Mennesker strømmede hen ad Nørrebrogade mod Den Røde Plads med sort-rød-grønne Palæstina-flag og hjemmemalede skilte med teksten “Free Palestine”. Søndag eftermiddag 22. oktober blev bus- og cykel-trafikken stoppet af menneskemylderet, der havde svært ved at komme ind til demonstrationen på Den Røde Plads, hvor så mange mødtes med alvorlige smil, hilsener og knus
Demonstrationen var arrangeret af over en snes organisationer, som var indbudt af Internationalt Forums Palæstina-gruppe, som blandt meget andet står for Facebooksiden Stop Annekteringen af Palæstina. Stephanie fra Internationalt Forums Palæstina-gruppe fortæller:
”Det her er den største demonstration, vi har holdt. Vi havde en stor demonstration tilbage i 2021, hvor omkring 5.000 mennesker deltog. Men denne gang var der i hvert fald 15.000 deltagere. Det er klart, at der er en øget opmærksomhed på Palæstinas sag i befolkningen.”
I Internationalt Forum synes de dog ikke, at den øgede folkelige opbakning til Palæstinas sag, som de oplever, kommer til udtryk i medierne. Det gjorde sig også gældende ved dækningen af demonstrationen søndag 22. oktober. For eksempel oplyste DR søndag, at der var “et par tusinde deltagere” og sidestillede demonstrationen med en støttedemonstration for Israel i Kolding med 200 deltagere.
”De danske medier var egentlig fint repræsenterede ved demonstrationen. Men mange medier fokuserer enormt meget på Hamas i deres dækning. Ved denne demonstration repræsenterer vi ikke bestemte grupper – vi er på det palæstinensiske folks side, og man kan ikke sætte lighedstegn mellem palæstinenserne og Hamas.”, siger Stephanie til Solidaritet.
Gaza er som en koncentrationslejr
Efter er par taler på Den Røde Plads på Ydre Nørrebro snor demonstrationen sig med fagforeningsfaner og Palæstina-flag ind ad Nørrebrogade. Det vrimler med unge og familier, som fylder byen med kampråb: ‘Free Palestine’. ‘Børn i Gaza har ret til liv’. ‘Palestine will be free’.
Bilerne holder i lange køer på Jagtvejen på begge sider af Nørrebros Runddel. En far står og følger det lange demonstrations-optog: ”Virkelig flot at se så mange demonstrere mod den skrækkelige krig. Jeg og sønnen skal over på den anden side af demonstranterne og hente min parkerede bil. Det går nok.”
Ingen, som har fulgt med i nyhedsbilledet over de seneste par uger, kan være i tvivl om, at demonstrationen sker på en alvorlig baggrund. Nadim fra Internationalt Forums Palæstina-gruppe konkretiserer:
”Gaza har været belejret siden 2007. Det er verdens tættest befolkede område med 50 procent unge og en arbejdsløshed på 50 procent. Gaza har gennem tiden været udsat for 12 forskellige israelske operationer. De mest kendte var i 2008 og i 2014, hvor tusindvis af palæstinensere døde. Også gennem de såkaldte fredsperioder har der været store palæstinensiske tabstal. I løbet af halvandet år i 2018 og 2019 blev 214 civile palæstinensere dræbt og over 36.000 såret som følge af israelske angreb. Ingen vestlige medier tog det seriøst. Det er hykleri. Selv israelske forskere betegner Gaza som en koncentrationslejr”, siger Nadim til Solidaritet.
Kan man relativisere Hamas’ angreb på Israel?
Israels angreb på Gaza sker oven på de voldsomme angreb, som Hamas udførte 7. oktober. Hundredvis af civile israelere blev myrdet og bortført. Det har vækket stor fordømmelse, blandt andet på Solidaritets lederspalter. Internationalt Forum vil dog understrege, at angrebene skal sættes ind i en større sammenhæng.
”Konflikten begyndte ikke 7. oktober 2023 med Hamas’ angreb. Den israelske besættelse har varet meget længere. Ingen skal fejre det, når noget civilt menneske bliver dræbt. Men man er nødt til at huske på historien. Man må ikke glemme de pinsler, som Palæstinas undertrykte befolkning har gennemlevet. Hamas’ gerninger blegner ved siden af de forbrydelser, Israel har begået under besættelsen. Skal man fordømme et undertrykt folks forsøg på at slippe ud af et fængsel? Jeg vil langt hellere fordømme fængslet”, siger Nadim til Solidaritet.
Den holdning kom også til orde ved demonstrationen.
En kvinde, der har været aktiv i Palæstina-aktiviteter i mange år, er vred på Enhedslistens ordførere Pelle Dragsted og Trine Pertou Mach: ”Hvorfor begynder de hele tiden interviews med at sige, at de fordømmer og tager afstand fra Hamas terrorangreb – når den israelske besættelsesmagt dagligt dræber palæstinensere år efter år, bosættere stjæler palæstinenseres landbrugsjord og oliventræer, og hæren tæppebomber Gaza og likviderer børn og tusinder af andre civile?”
Internationalt Forum kan godt nikke genkendende til, at opbakningen til Palæstina fra Europas – og Danmarks – venstrefløj ikke er så høj, som de kunne ønske.
”Venstrefløjen har – og her tænker jeg især på Enhedslisten – overtaget mainstream-diskursen med at fordømme Hamas i stedet for at fokusere på den årelange besættelse af Palæstina”, siger Stephanie til Solidaritet.
Vil man have fred, må man også have retfærdighed
De godt 15.000 demonstranter fylder godt op på Christiansborg Slotsplads og klapper af talernes opfordringer til våbenhvile, en humanitær korridor for nødhjælp med mad, vand, medicin og benzin ind i Gaza, og kravet om at Israel skal anerkende et frit Palæstina. Der bliver også klappet af protesterne mod statsminister Mette Frederiksens ubetingede opbakning bag Netanyahu-regeringens krig.
Lige nu kan håbet for fred i Mellemøsten synes langt væk. Og der kan ikke komme fred uden større retfærdighed for det palæstinensiske folk. Det understreger Nadim:
”Lad os sige, at Israels regering lykkes med at udrydde Hamas. Tror folk så virkelig, at det vil stoppe modstanden? Der er ingen fred uden retfærdighed. Hvis Israels regering udrydder denne ene gruppe, så kommer der en anden gruppe”, siger Nadim og fortsætter.
”På den korte bane er det nødvendigt at ophæve belejringen af Gaza. Men i sidste ende håber vi jo på, at det bliver muligt at stoppe hele besættelsen af Palæstina, og at de palæstinensiske flygtninge får mulighed for at vende tilbage til Palæstina”, siger Nadim til Solidaritet.
Stephanie tilføjer:
”I en dansk kontekst håber jeg, at folk vil holde deres politikere ansvarlige. Jeg håber, at venstrefløjen vil reflektere over sin tilgang til denne krig. Og så håber jeg, at folk kan se, at de har en politisk handlekraft, når de går på gaden for at protestere over uretfærdigheder som dem, Palæstinas folk nu oplever.
Stephanie og Nadim optræder kun med fornavne, da det kan besværliggøre fremtidig indrejse i Israel og Palæstina, hvis deres fulde navne indgår. Redaktionen kender deres fulde navne.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER