Åndelig oprustning og karakterdannelse – Hvem bestemmer hvilke værdier der skal indpodes i børn og unge?

5. juni 2026 – grundlovsdag – åbner Center for Karakterdannelse (CfK) officielt. Målet er at udbrede karakterdannelse og åndelig oprustning til alle landets folkeskoler. Men hvordan er en sådan USA-inspireret bevægelse økonomisk og politisk-værdimæssigt trængt ind i vores ellers så sagnomspundne, grundtvigske danske folkeskole?

Politisk-værdimæssigt er det Svend Brinkmann – professor ved Aalborg Universitet og podcast-vært på DR – der garanterer for karakter-dannelsesprojektets akademiske lødighed. Brinkmann skrev således 6. februar 2024 under på en kontrakt med CfK om at modtage 180.000 kr. over tre år med henblik på som forskningsleder i projektet at udvikle karakterdannelsesbegrebet, at kvalificere dette og præge den offentlige opinion om karakterdannelse.

Men Brinkmanns karakterdannelsesprojekt understøtter desværre en meget uheldig tendens, hvor private fondes missioner og interesser overtager skoleforskning.

Forskningsleder Svend Brinkmanns og CfK s ønske om, at lærerne skal arbejde med de dyder, der opstilles med henblik på, at skolen skal skabe gode mennesker i et bestemt billede – er ganske enkelt udemokratisk.

Skolens formål

Karakterdannelse og åndelig oprustning er for det første ikke noget, man kan ´gøre ved´ andre mennesker, fordi andre mennesker ikke er ting eller objekter.

Som menneske er man subjekt i eget liv, og skolens formål demokrati, åndsfrihed og ligeværd er at opfordre til selvstændighed. Herunder at stille sig kritisk spørgende til det, ens lærer vil udpege og fremvise i skolen. 

For det andet handler pædagogik ikke om udøvelse af magt, men derimod om gennem dialog at møde børn og unge dér, hvor de er.

Kritik af karakterdannelse

I samme retning peger filosof Steen Nepper Larsen i sin anmeldelse i Information af bogen ”Karakterdannelse. Højnelse til humanitet”, som er redigeret af leder af CfK, Jonas Norgaard Mortensen med indledning og bidrag af Svend Brinkmann:

”Just hjemkommet fra et besøg på flere uddannelsesinstitutioner i Kina, hvor elever og studerende formes af et statsligt kodeks for den passende »moral education«, får jeg også en ubændig lyst til at spørge Center for Karakterdannelse om, hvem kan og skal med autoritet måle, vurdere og forme karakterdannelsen, uden at det velmenende initiativ ender i en uhyggelig form for moralisme eller en tom floromvunden tale?”

Nepper Larsen konkluderer i sin anmeldelse, at karakterdannelsesprojektet ikke er et forskningsinitiativ i universitetsregi, men en ”værdimæssig og ideologisk intervention, i form af en vilje til karakterdannelse.”

Tilsvarende kritisk over for CfK mener religionshistoriker Linda Langemark, at CfK er etableret som en kristen genopdragelsesmission, der har udgangspunkt i folkeskolen, men med en ambition om at omslutte hele samfundet. Langemark siger:

”CfKs messende, vedholdende og konstante indoktrinering af børn og voksne med et infantilt og tanketomt “undervisningsmateriale”, skal hjælpe med at facilitere denne ambition.”

Hun fortsætter: ”Det er således heller ikke et tilfælde, at hverken demokrati, kritisk sans eller selvstændighed hører til blandt de udvalgte dyder i CfK”.

Demokrati eller mission

En international, kritisk røst mod CfK kommer fra nederlandske professor i pædagogik Gert Biesta med sit essay Glem karakterdannelse – den gode uddannelse har blik for svaghedens nødvendighed. Her skriver Gert Biesta:

”(…) Jeg bliver bekymret, når jeg læser i Center for Karakterdannelses projektbeskrivelse, at ambitionen er at inspirere, motivere og udruste skolekultur og pædagogisk faglighed på 10 skoleområder, hvor karakterdannelse og kompetenceuddannelse integreres, og dermed øger 10 karaktertræk som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, nysgerrighed, ansvarlighed, engagement, empati, taknemmelighed og livsmod’.

Her er det naturligvis en bred vifte af dyder, der præsenteres, men hvorfor denne orientering mod styrke? Og hvorfor øge styrken af netop disse kvaliteter? Når alt kommer til alt – og i fraværet af orientering mod fx demokrati – kunne denne liste uden problemer omfavnes af ikke-demokratiske og måske endda anti-demokratiske regimer. Singapore kunne netop være et eksempel på det.”

Spørgsmålet er dermed kort og godt, om den fælles samfundsidé om demokrati kommer til at lide alvorligt skibbrud, hvis det kan lykkes for CfK at komme ud i folkeskolen med deres mission og interesse?