Adoption, etiopiske gadebørn og vesterlandsk dobbeltmoral – Anmeldelse af Karima Bouylud: “Høst”
Det kan være en nervepirrende balancegang at mestre både politiske ambitioner og glæden ved at fortælle en rørende menneskelig skæbne. Karima Bouylud har skrevet sin anden bog på en knivsæg. Hvad er mest dragende – en veldokumenteret politisk diskussion eller en rørende ægte fortælling om de menneskelige omkostninger ved adoption?
Forstil dig, du har skrevet din første bog. Det har taget dig mange år at nå frem til det mål. Du har nærmest altid haft inden i din krop, at du ville skrive en bog. Det lykkes for dig, endda rigtig godt. Du får succes – og så stiller forventningerne sig op med armene over kors og kræver, at nu skal du skrive en bog mere. Og den skal selvfølgelig være lige så god som etteren, eller endnu bedre.
Det kaldes den svære toer.
Det værste er læserne. For nu har de lært dine personer at kende i din første bog, de holder af dem og vil gerne vide, hvad der sker med dem i fremtiden. Dine læsere glæder sig til at følge nye udviklinger, venskaber, dramaer og spændende dialoger mellem dine fiktive personer i dit bogværk.
Sådan forstiller jeg mig, at forfatter Karima Bouylud har haft det, da hun skulle til at skrive sin anden bog. Den første bog I Kærlighedens Navn anmeldte jeg begejstret i maj 2021 her i Solidaritet.
Og nu ligger bogen Høst af Karima Bouylud på mit bord, den drilske toer, og handler om adoption.
Kun én person fra I Kærlighedens Navn er med i Høst. Det drejer sig om Anna, en biperson, som jeg faktisk slet ikke kan huske. Øv, der røg mine forventninger om en fortsættelse af I Kærlighedens Navn.
Dialoger driver handlingen
Anna er på vej fra Danmark til Etiopien, til byen Addis Abeba. Fordi hun i en alder af 34 år har fået at vide, at hendes rigtige mor – “hendes første mor” som hun kalder hende – har kontaktet hende gennem et adoptionskontor. Hun har modtaget et fotografi af sig selv som 4-årig sammen med sin etiopiske mor, Mary. Og nu vil Anna opsøge Mary og dermed møde sin oprindelige mor for første gang i sit liv.
Første scene: Vi har en kvinde med en mission på vej i flyet til Addis Abeba for at besøge sin mor, som hun aldrig har set som voksen, og som hun faktisk troede var “ukendt”. Og så er Anna i øvrigt også gravid i fjerde måned.
Handlingen drives frem af dialoger og få udsnit fra Annas dagbog.
Allerede i flyet bliver Anna venner med Liyu, en etiopisk kvinde der er med til at drive en kaffefarm sammen med sin familie, og som straks inviterer Anna hjem som gæst.
I en charmerende etiopisk stemning i byen Addis Abeba og på landet hos både Liyu, og når Anna endelig møder sin oprindelige familie, diskuteres racisme og fordomme, ulige fordeling af ressourcer, sociale og kulturelle forskelle, fattigdom, kapitalisme og klima. Og ikke mindst adoption.
Annas dagbog giver indryk af en på den ene side tilfreds adopteret kvinde, der er integreret i det danske samfund og holder af sin kæreste – men som samtidig hele tiden føler sig udenfor, anderledes, fremmed og med et stort ønske om at føle sig som en del af flokken. At kende sine rødder.
Der opstår forviklinger på det børnehjem, hvor Anna skulle møde sin mor, så det i første omgang ser ud til, at hun er rejst forgæves. Anna kommer længere ind i landet, til Liyus kaffefarm og varme familieliv. Samtidig begynder hun at opleve de store kulturforskelle mellem Etiopien og Danmark.
En etiopisk advokat fra SOS-Børnebyerne kommer til at spille en afgørende rolle for både handling og for Anna personligt.
Uden at røbe hele handlingen og det store “point of no return”, afslører Bouylud sandheden, snyd og bedrag og indrømmelser, der følger debatten om adoption i de danske medier.
En bjergbestigning og pilgrimsvandring lægger op til fortællingen om Anna, der fødtes af en etiopisk kvinde, og som 4-årig blev adopteret af danske forældre fra Hobro. Et festfyrværkeri af en politisk diskussion om adoption, etiopiske gadebørn og vesterlændinges dobbeltmoral tydeliggør de mange faktorer, der indgår i den store globale sammenhæng og i de lokale forhold. De personlige omkostninger ved adoption er skitseret via nogle af Annas dagbogsskriverier.
Fx det her på side 175:
“For at få adoptivbarnet til at blive dansk skal der bruges en skalpel, der dissekerer sig frem til det oprindelige med saks og pincet. Blødningen begrænses ved, at overskårne blodkar bliver lukket med kys og kram. Med sårhager holder man sårrandene til side, hvorved det oprindelige indgreb kan foretages; fjernelse af det oprindelige. Når den operative behandling bliver afsluttet, lukkes såret med et nyt navn.”
Evig søgen efter identitet
Det er uretfærdigt at vurdere en bog efter anmelderens egne forventninger og skuffelser. En bog har sit eget univers, som forfatteren har bestemt. Men de fleste forfattere har alligevel et kendetegn, der går igen og meget ofte en fællesnævner.
Karima Bouylud vælger i sin anden bog Høst at starte en helt ny historie. Dog går emnet “identitet” igen som tema fra bog ét. I pressemeddelelsen for bogen står der, at bogen er baseret på research foretaget af forfatteren. Indholdet og oplevelserne af adoption er således ikke selvoplevede. Dialogen og diskussionerne om verdens ulighed og globale tilstand er højpolitisk og velformuleret.
Jeg er imponeret over den veltalenhed og viden, de to kvinder, Anna og Luyi viser. Hensigten med at bringe debatten om adoption op på et højere plan end det nære og følelsesmæssige er spændende og meget vigtig. Spørgsmålet er bare, om handlingen i romanen kan leve op til det.
Jeg har svært ved at mærke hovedpersonen Anna og opleve de politiske diskussioner som realistiske i den sammenhæng. Det virker konstrueret. Ærgerligt.
En stærkere personhistorie ville engagere mig, så jeg glemte, at jeg meget hellere vil læse om Miriam fra forfatterens første bog. Og om hvordan hun opnår en balance i sit liv i Danmark, når familiens rødder er i Marokko.
Sproget i Høst er både velformuleret, nærmest akademisk, og alle argumenterne på begge sider virker skråsikre, samtidig med en mere udførlig pædagogisk dialog.
Jeg kommer som modtræk til at tænke på en udstilling, jeg så på Charlottenborg for en del år siden, hvor kunstneren Eva Tind havde skabt et stærkt værk om sin egen adoption fra Korea. Det værk krøb ind under huden på mig. Siden har samme forfatter i øvrigt skrevet og debatteret om adoption.
Karima Bouylud vil bidrage til den vigtige diskussion om adoption. Jeg tror, Høst kan blive et spændende indslag i debatten i skoler og særlig for mennesker, der selv mærker at være anderledes med forskellige kulturer. God fornøjelse med debatten!
Karima Bouylud: Høst
Gyldendal, 2025
202 sider
Vejledende pris 200 kr.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
