Alternativets folketingsgruppe efter valget i 2019. Adskillige kandidater har meldt sig på banen i kølvandet på Uffe Elbæks afgang. Pressefoto fra Alternativets hjemmeside.
13 min. læsetid

Hvem skal være ny politisk leder for Alternativet efter Uffe Elbæk? Rasmus Nordqvist, Theresa Scavenius, Josephine Fock eller en helt fjerde? Først skal partiets medlemmer tage stilling til, om de vil ændre vedtægterne om valget af den politiske leder.


Af Kim Kristensen

Når Alternativets medlemmer mandag aften samles i Odense til det første af to ekstraordinære landsmøder, vil det være første skridt mod at finde en afløser for den politiske leder – og stifter af partiet – Uffe Elbæk. Seks har foreløbig meldt sig. Men flere kan føle sig kaldet og ikke mindst efter landsmødet. Forstå hvorfor det sker, hvornår, hvordan – og hvem der bliver Uffe Elbæks afløser.

Hvorfor:

Uffe Elbæk meddelte den 16. december, at han stopper på posten som politisk leder. Stående på det samme gadehjørne på Frederiksberg, hvor Uffe Elbæk seks år tidligere fik idéen til at stifte Alternativet, kaldte han det på et pressemøde for »en total overskudsbeslutning«.Forstået på den måde, at han ikke var blevet presset til det. At stoppe. Tværtimod. Alternativet havde netop været med til at indgå en aftale om finansloven for 2020 med regeringen – og trukket resultatet i en »markant grønnere retning« – men hvis en afløser skulle have tid til at komme på plads inden næste folketingsvalg, ja, så var tiden kommet, forklarede den 65-årige Uffe Elbæk.

Uffe Elbæks vanlige personlige overskud kan dog ikke skjule, at det seneste folketingsvalg -med hans egne ord – var en »bummer«. På trods af at klima- og miljøpolitikken dominerede valgkampen, gik Alternativet tilbage fra ni til fem mandater, og flere af partiets – nu tidligere – profiler har kritiseret netop den politiske leder og hans ledelse for at være en del af problemet og ikke løsningen.

Selv er Uffe Elbæk kommet med flere bud på tilbagegangen ved folketingsvalget: Alle partier havde netop efterhånden fået en grøn profil, og samtidig betød Alternativets fokusering på konsekvenserne af klimakrisen, at det aldrig lykkedes at få fortalt, at partiet havde – og har – andet og mere end netop klimapolitik. De mange såkaldte sager overskyggede ikke bare politikken, men skabte et billede af et useriøst parti og svækkede Uffe Elbæks troværdighed som politisk leder. Forsøget på at favne potentielle vælgere over hele landet betød, at Alternativet nedtonede sin urbane profil med det resultat, at den primære vælgerbase i de større byer ikke længere følte sig talt til på samme måde som fire år tidligere. Og endelig skabte ikke mindst strategien med at pege på Uffe Elbæk som statsministerkandidat usikkerhed – særligt i forhold til, hvorvidt vælgerne risikerede at få Venstres daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, som statsminister.

Selv om Uffe Elbæk ikke fortryder strategien, men kalder den en »kalkuleret risiko«, så har den kørt den kommende politiske leder og Alternativet ud på et sidespor i dansk politik: Regeringen har flertal med støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten, og har derfor ikke brug for partiets mandater.

Det vakte opsigt, da Uffe Elbæk meldte sig selv på banen som statsministerkandidat ved Folketingsvalget i juni 2019. Elbæk har nu taget konsekvensen af det dårlige valgresultat og er gået af, og partiet skal nu finde hans afløser. Pressemateriale fra Alternativet.

Hvornår:

Uffe Elbæk fortsætter som politisk leder frem til det andet ekstraordinære landsmøde den 1. februar på Hotel Cecil i København, hvor medlemmerne vælger en ny politisk leder. Elbæk fortsætter stadig som medlem af Folketinget – og selvfølgelig Alternativet.

Hvordan:

Inden dette ekstraordinære landsmøde har hovedbestyrelsen foreslået fem vedtægtsændringer vedrørende politisk leder, som der skal tages stilling til på mødet på mandag i Rosenbæk Huset i Odense. Ved begge møder vil der være mulighed for at stemme digitalt uden fremmøde.

Som vedtægterne er i dag, skal den politiske leder nemlig vælges af medlemmerne blandt Alternativets medlemmer af Folketinget (hvis partiet ellers sidder i Folketinget). Men hovedbestyrelsen mener, at det »vil være godt for såvel parti som bevægelse og den politiske leder, der måtte blive valgt, at alle, der har et ønske om at blive politisk leder, også får muligheden for at stille op«. Hvis en eller flere fra folketingsgruppen ønsker at stille op, vil det også styrke dem som ledere, hvis de bliver valgt i et åbent felt. Og det vil samlet set øge den nye politiske leders demokratiske mandat, hvis det har været et valg, hvor alle kan byde sig til. Derfor foreslår hovedbestyrelsen blandt andet – som en af de fem ændringer – at politisk leder aflønnes med 30.000 kroner om måneden eller omkring halvdelen af det, et folketingsmedlem får (hvis denne da ikke sidder i Folketinget).

Der skal stemmes om ændringerne hver for sig, og alle vedtægtsændringer kræver som altid to tredjedeles flertal. Hvis vedtægtsændringerne ikke vedtages, så vælges den politisk leder efter de nuværende vedtægter og altså blandt folketingsgruppens medlemmer.

Der er frist for at melde sig som kandidat – eller »aspirant« som partiet kalder det – til posten som politisk leder den 16. januar. Derefter vil der – uanset udfaldet af vedtægtsændringerne – i ugen op til mødet i København blive lavet arrangementer rundt omkring i landet, hvor medlemmerne kan møde de kandidater, der melder sig.

Der er frist for at melde sig som kandidat til posten som politisk leder for Alternativet den 16. januar, men allerede nu har adskillige kandidater meldt sig på banen. Senest har Josephine Fock annonceret, at hun også er “aspirant” til posten. Foto fra Alternativets Facebookside.

Hvem:

Uffe Elbæk udtrykte håb om, at »3-4-5-« kandidater ville melde sig, så der kunne blive en debat om Alternativets fremtidige politik. Og den politiske leders forhåbning er allerede gået i opfyldelse. Til gengæld bliver det svært at tage over efter Uffe Elbæk, der om nogen har været identificeret med sit parti. Ingen af de foreløbige kandidater har da heller lagt afgørende afstand til hverken ham, eller for dens sags skyld den politiske linje. I stedet understreger alle seks mestendels, at de er andre personer end Uffe Elbæk.

Den der minder mest om Uffe Elbæk, og som er bookmakernes favorit, er uden tvivl hans mangeårige ven, den 44-årige politiske ordfører Rasmus Nordqvist, der også var med til at stifte partiet. Rasmus Nordqvist stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet som spidskandidat for Alternativet og få i partiet tvivler på, at Uffe Elbæk foretrækker ham som sin afløser. Uffe Elbæk har dog klogeligt afstået fra at sige det med henvisning til, at det i givet fald ville være det samme som at give Rasmus Nordqvist et »dødskys«. Hvis der er noget, ingen partiers medlemmer bryder sig om, er det at få proppet en politisk leder ned i halsen. Rasmus Nordqvists problem kan dog være, at han netop minder for meget om Uffe Elbæk bare uden dennes »karisma«, som forfatteren til den kommende bog »Uffe mod magten«, Morten Remar, beskriver ham. Medlemmerne kan derfor tænkes at gå efter noget helt andet, et alternativ.

Rasmus Nordqvist stillede i 2019 op til Europa-Parlamentet som spidskandidat for Alternativet og få i partiet tvivler på, at Uffe Elbæk foretrækker ham som sin afløser. Uffe Elbæk har dog klogeligt afstået fra at sige det med henvisning til, at det i givet fald ville være det samme som at give Rasmus Nordqvist et »dødskys«

Et sådant alternativ så i nogen tid ud til at kunne være den 55-årige aarhusianske social- og beskæftigelsesordfører Torsten Gejl. Da den tidligere spidskandidat i Sydjylland, Kim Hyttel, kort inden folketingsvalget krævede Uffe Elbæks afgang, pegede han på Torsten Gejl som afløseren. »En gal mands værk,« lød det ved den lejlighed fra denne. Men efter at Torsten Gejl inden jul bekendtgjorde at ville bruge årets sidste dage på at overveje, om han var manden, der skulle føre Alternativet videre, kom han frem til, at det er han ikke.

Det nyvalgte folketingsmedlem, den 58-årige nordjyske miljø- og skatteordfører Susanne Zimmer, der stadig er i tænkeboks, har også en anden profil end Uffe Elbæk. Men med 774 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds beviste Susanne Zimmer ikke ligefrem, at hun er en stemmesluger. Tværtimod. Hun fik færrest personlige stemmer af de politikere, der nu udgør Danmarks nye folketing (Det femte og sidste medlem af folketingsgruppen, Sikandar Siddique, sagde allerede samme dag, som Uffe Elbæk trak sig, at Rasmus Nordqvist er den »naturlige, nye leder for Alternativet«).

En ukendt størrelse i kampen om formandsposten er den 54-årige tidligere gruppeformand, Josephine Fock, som stod side om side med Uffe Elbæk, da de to præsenterede Alternativet på et pressemøde i 2013 på Christiansborg. »I kender ikke mig,« indledte hun dengang med at konstatere, mens Uffe Elbæk ellers gjorde sig store anstrengelser for at fremhæve, at der netop ikke var tale om, at han havde stiftet et nyt parti.

»Sådan har jeg det slet ikke,« forsikrede den politiske leder. »Jeg synes, at vi starter et nyt parti«.

Men efter at Josephine Fock i november 2018 forlod dansk politik for at blive direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp har hun dog kritiseret Uffe Elbæk for at »fylde for meget«. Alternativet, der blev grundlagt som en græsrodsbevægelse med flad struktur, er i for høj grad blevet synonym med Uffe Elbæk, lød det efter folketingsvalget.

Josephine Fock forklarede i 2018, at det ikke havde været en nem beslutning at stoppe i politik, men at hun havde fået et »drømmejob« og ikke havde været med til at stifte Alternativet for at skulle være politiker. I september 2019 stoppede Josephine Fock imidlertid i Dansk Flygtningehjælp, fordi hun ikke længere kunne se sig selv i stillingen på grund af organisationens skrantende økonomi, og når hun nu vil tilbage til politik skyldes det opbakning fra ikke bare enkeltpersoner men kredse, »dækkende for hele landet«. Skulle Josephine Fock blive valgt, vil det være med en ambition om at bygge en tættere relation til regeringen end nu, hvilket skal sikre Alternativet maksimal indflydelse. Og – måske lige så kontroversielt i et parti som Alternativet – med en ambition om, at den politiske leder får mere i løn end de foreslåede 30.000 kroner om måneden.

Det vakte opsigt, at Theresa Scavenius fik 100.000 kroner til sin valgkampagne fra den tidligere Goldman Sachs-finansmand Hans August Lund og investoren Thomas Rudbeck, som stiftede kapitalforvaltningsselskabet Capital Four

Alternativets kernevælger er kvinde, mellem 18 og 24 år, med en videregående uddannelse og enten i gang med at uddanne sig eller ansat i en lavere funktionærstilling. Og spurgte man inden folketingsvalget alternativister, hvem de forventede sig meget af, så gik ét navn da også igen: Den 35-årige Theresa Scavenius. Ung, kvinde og – for at det ikke skal være løgn – klimapolitisk forsker. Men spørgsmålet er, om hun netop ikke er for meget. Det mente i hvert fald flere lokale medlemmer i Nordsjællands Storkreds, hvor Theresa Scavenius var opstillet. Theresa Scavenius havde så sent som i september 2017 uden held forsøgt at blive næstformand for Det Radikale Venstres landsforbund – for derefter at melde sig ind i Alternativet i november samme år. Og det vakte opsigt, at Theresa Scavenius fik 100.000 kroner til sin valgkampagne fra den tidligere Goldman Sachs-finansmand Hans August Lund og investoren Thomas Rudbeck, som stiftede kapitalforvaltningsselskabet Capital Four.

Det blev ikke bedre af, at flere af partimedlemmerne følte, at ledelsen prøvede at neddysse sagen. Det forhindrede dog ikke Theresa Scavenius i at få flere stemmer end den lokale spidskandidat og medlem af folketinget Christian Pohl, uden at nogle af dem fik nok til at blive valgt.

Hvor Rasmus Nordqvist, Josephine Fock og Theresa Scavenius trods alt har en vis name recognition (sidstnævntes oldefar var bror til den berømte/berygtede radikale statsminister Erik Scavenius), vil de færreste uden for Alternativet til gengæld have hørt om navnene på de sidste tre erklærede kandidater: Nemlig den 44-årige fynske folketingskandidat og socialpædagog Mette Rahbek, den 41-årige folketingskandidat og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Rasmus Foged samt den 49-årige Mira Issa Bloch, som er folketingskandidat og medlem af byrådet i Skanderborg. Mira Issa Bloch manglede ved det seneste folketingsvalg 51 stemmer for at have taget Torsten Gejls mandat i Østjyllands Storkreds.

Skulle Josephine Fock blive valgt, vil det være med en ambition om at bygge en tættere relation til regeringen end nu, hvilket skal sikre Alternativet maksimal indflydelse.

Endelig har Alternativet to borgmestre, som endnu ikke har meldt ud: Den 44-årige københavnske borgmester Franciska Rosenkilde, samt Fanø Kommunes ligeledes 44-årige Sofie Valbjørn.

At et parti skulle hente sin leder uden for folketingsgruppen blev for nogle år siden anset for usandsynligt i dansk politik. Men det var alligevel dét, som De Konservative tyede til i 2014, efter at partiet havde mistet tiltroen til den daværende formand Lars Barfoeds evner, og samtidig ikke havde større tiltro til evnerne hos nogle af de syv andre medlemmer af folketingsgruppen. I stedet rekrutterede De Konservative Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen som formand, hvilket at dømme på valgresultatet i juni 2019 viste sig at være en god idé. 

Redaktionel bemærkning (10.01.2019): Artiklen blev oprindeligt bragt med følgende sætning i afsnittet om Rasmus Nordqvist: “Begge er storbymennesker, mænd, homoseksuelle og iværksættere.” Denne sætning er blevet slettet, da Rasmus Nordqvist og Uffe Elbæks seksualitet ikke er relevant for valget af partiformand.

Solidaritet beklager fejlen.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.