Boglancering ved Øresunds Brus
Den seneste udgivelse fra Solidaritets Forlag blev fejret i hyggelige omgivelser ved Espergærde i Nordsjælland. Svend Vestergaard var med til reception.
Den seneste udgivelse fra Solidaritets Forlag blev fejret i hyggelige omgivelser ved Espergærde i Nordsjælland. Svend Vestergaard var med til reception.
Af Svend Vestergaard
I denne sensommer udgav forlaget Solidaritet bogen “I kamp mod europæisk fascisme. Episoder fra Emils liv mellem 1928 – 1948 genfortalt af Henny Heising” – en øjenvidneskildring fra denne periode – også fra Danmark. Den nye bog blev lancereret i Espergærde den 21. august – helt ned til Øresund, hvor bølgernes brus kunne høres. Talerne måtte hæve stemmerne for, at gæsterne kunne høre hvad der blev sagt, og gæsterne måtte ligeledes snakke højt for at høre hinanden. Ind i mellem spilledes der levende jazz til arrangementet, som over 50 deltog i.
Boglanceringens omdrejningspunkt var den nye bog fra Solidaritets Forlag, hvor det for længst afdøde ægtepar Heising fortæller om deres liv, som ikke mindst for Emil Heisings vedkommende var dramatisk. I bogen genfortæller hans kone, Henny Heising nogle af sin mands oplevelser under fascismen. Her kan vi blandt andet læse om fem års ophold i Danmark, tre års ophold i nordtyske koncentrationslejre og om straffebataljon 999, der afgår til det nordlige Grækenland i juli 1944. Det er herfra, det lykkes ham at flygte over til de kommunistiske partisaner og kæmpe med dem i den sidste fase af den tyske besættelse af Grækenland. For så til sidst at ende i Sovjetunionen – igen i en fangelejr. Først i 1947 kunne parret gense hinanden.
Resten af livet blev Emil Heising “træskærer”, “linoleumssnitter” og skulptør – og med det arbejde fik han bearbejdet de krigstraumer, der var fulgt med hans meget voldsomme oplevelser gennem alle disse år.
Jan Kirstein har oversat, kommenteret og redigeret Henny Heisings genfortælling på tysk af sin mands beretninger fra perioden 1928 – 1948. Forlaget Solidaritet valgte for knap to år siden at udgive denne spændende og unikke historie med et imponerende noteapparat af Jan Kirstein. I sig selv en forskning i den periode – foretaget i forskellige lande.
Bogen er rigt illustreret med netop Emil Heisings kunst. Selvom bogen foregår i en voldsom historisk periode, er det alt andet end trist læsning. Tværtimod er den fortalt med godt humør og en betragtelig portion humor.
I kamp mod europæisk fascisme kan købes her.
Svend Vestergaard er tegner og politisk aktivist, og arbejder med udsatte unge i Nivå.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER