Boykot USA: Kan danskerne danne en folkebevægelse mod amerikanske varer?

Hvad er målet for en folkebevægelse mod amerikanske varer?

Det er at ændre seks millioner danskeres indkøbsvaner. Når man går på indkøb, kan hver enkelt forbruger tænke på, om man køber europæisk eller amerikansk?

Danskerne kan mobiliseres, hvis vi trækker på den historiske tradition fra Danmarks mange græsrodsbevægelser: Modstandsbevægelsen, miljøbevægelsen, fredsbevægelsen og kvindebevægelsen.

Erfaringerne fra disse græsrodsbevægelser kan danne skabelonen for en ny folkebevægelse for boykot af USA.

Humor

Donald Trump er besat af forfængelighed, status og ære. Derfor kan humor være et stærkt våben til at gøre nar ad præsidentens storhedsvanvid. En boykot-bevægelse kan lave aktioner, som latterliggør Trump.

Den danske modstandsbevægelse anvendte humor som våben under anden verdenskrig. Det højnede moralen hos danskerne at gøre nar ad nazismen og Adolf Hitler.

Bevægelsen mod atomkraft havde også et slagord, som morsomt fortalte om risikoen ved radioaktiv stråling: ‘Sig ja til atomkraft og få sjove børn’.

Danskerne kan genopdage sig selv som et lattermildt folk med bid, vid og evne til at spidde trumpismen.

Sange

De mange græsrodsbevægelser i 1970- og 1980’erne blev bakket op af mange dygtige kunstnere og tekstforfattere. Leif Sylvester, Trille, Sebastian, og Niels Hausgaard mobiliserede danskerne med protestsange.

Nu er tiden moden til, at Danmarks talentfulde tekstforfattere skriver nye tekster med rim og remser om Donald Trumps svinestreger.

Jeg gik i gymnasiet i slutningen af 1970’erne. Hver morgen gik jeg forbi et banner, som prydede indgangen med teksten: “Et folk uden sange kan bedre holdes nede!”

Min favorit blandt alle protestsange er Ebbe Kløvedal Reichs: ‘Skipper Clements morgensang’ i 1970. Her synger man i sidste vers:  

“Hanen har galet trende gange,
stå nu kun fast, for vi er de mange.
Lad ikke fremtiden sige om os,
rigdommen knægted os uden at slås”.

For mig er teksten et budskab til nutiden. Skal de amerikanske oligarker herske over os uden modstand? Hvordan vil fremtiden se på vores generation i denne skæbnestund? Kampen gælder vores værdighed, sjæl og stolthed. Vil fremtiden sige om os, at vi lod os kue, eller at vi gjorde vores bedste?

Modstandsmanden Morten Nielsen skrev under krigen digtet ”Jeg ser nu i nat”. Det handler om at gøre sit. Sidste vers lyder: ”Du skal vokse og blomstre og sætte dine frø. / Du er endnu for ringe til at dø.” Poul Henningsen, PH, skrev i 1940 sangen “Man binder os på mund og hånd”: “Den, som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl”.

Jeg drømmer om, at kulturpersonligheder igen ønsker at bidrage med deres talent til at gøre en slagkraftig forskel mod den amerikanske ambition om at underlægge sig verden.

Eget medie

En folkebevægelse må skabe sit eget medie. Det skal være et redigeret medie for at sikre kvaliteten. Det kan være et nyhedsbrev, som udkommer med en passende frekvens.

Indholdet udvælges af en redaktion, som vælger og prioriterer stoffet. Det er i nyhedsbrevet, at folkebevægelsens aktive møder hinandens meninger, udvalgt og prioriteret.

Hvorfor nyhedsbrev? Der er en fin gruppe “Boykot varer fra USA” med 25.000 medlemmer på Facebook. Men gruppens svaghed er indbygget i sociale mediers evige strøm af opslag, hvor det er svært at danne sig overblik og genfinde vigtig information.

Fra bunden af

En græsrodsbevægelse har sit navn, fordi den gror nedefra. Lokale komiteer i små og store byer er fundamentet til at skabe et folkeligt engagement – og få budskabet om boykot ud til alle forbrugere.

Konceptet kan være at danne kreative lokalkomiteer i hele landet. Visionen er, at man mødes om at skabe fantasifulde, sjove, lokale aktioner, der kan vække opsigt. Aktivister må væk fra skærmen.

Det er afgørende, at lokale aktiviser engagerer sig i det levende møde med sine tilhængere og kritikere. Når man møder kritik, skærpes ens argumenter. Den proces skaber den politiske dannelse, som udvikler bevidsthed, identitet og politisk kultur hos aktivisterne.

Aktioner i gågaden og badges på en rygsæk kan danne udgangspunkt for en samtale.

I Canada har mange butikker mærket amerikanske varer med et lille flag, så folk kan boykotte eller ej efter egen smag. Lokale komiteer opsøger handlende for at udbrede denne boykot-metode.

En folkebevægelse har mange udfordringer

En folkebevægelse skal være attraktiv i kraft af sin ambition om at gøre en global forskel. Vi skal tænke globalt og handle lokalt.

Vi kan have en vision om, at vores folkebevægelse kan skabe det globale logo, som bedst forener alle forbrugere i hele verden om at boykotte USA.

Følelsen af afmagt er en udfordring for en folkebevægelse. Vi skal glæde os over det, som vi kan boykotte – og ikke ærgre os over det, amerikanske produkt, vi ikke kan undvære.

Vi skal fokusere på det muliges kunst. En boykot af USA kan ikke blive komplet eller konsekvent. I første omgang må vi satse på de lavthængende frugter.

Det er for eksempel nemt at skifte Coca Cola ud med Jolly. Det er sværere at ændre samfundets totale afhængighed af Microsoft. Mens vi arbejder for at ændre afhængigheden af Microsoft, kan vi drikke Jolly Cola.

En ny folkebevægelse

Der er ingen af ovenstående ideer, som jeg selv har fundet på. Det er blot erfaringer fra en miljøbevægelse i Høje Taastrup mod et storcenter, en husbesættelse og et tværsocialistisk lokalblad, “Folk i Taastrup”, som samlede kommunens venstrefløj.

Jeg stod på Christianias telefonliste mod en rydning af fristaden. Jeg gik atomkraft-protestmarcher for OOA og deltog i Folkebevægelsen mod EF i 1979. Senere spenderede jeg min ungdom i fredsbevægelsen og var aktiv i fagbevægelsen. Jeg var også med til at rejse en kundestorm mod planerne om at børsnotere Nykredit.

Det er den slags erfaringer, vi skal trække på, når vi danner bevægelsen for en boykot af amerikanske varer. Og det er de bevægelsers udfordringer, vi skal lære af. Det er let at samle folk om at være imod. Men stort set umuligt at blive enige om at formulere alternativer og visioner.

Derfor er det boykotbevægelsens opgave at formulere en progressiv vision og et progressivt alternativ til vores nuværende afhængighed af amerikanske varer.

Skal Danmark være Donald Trumps artige kanariefugl i et bur, hvor vi bliver fodret med mad, som er produceret af de amerikanske oligarker? Nej, ellers tak.

Kan danskerne skabe en folkebevægelse mod amerikanske varer? Ja. Det har vi vist, at vi er i stand til, og det kan og bør vi gøre igen. Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt!

Læs også Lars H Nielsens første indlæg om en boykot af USA.