Da Vesten vendte Rojava ryggen

Borgerkrigen i Syrien har i mere end et årti fungeret som et laboratorium for international realpolitik. Stormagter, regionale aktører og militser har krydset hinanden i et konfliktlandskab, hvor principper konsekvent er blevet underordnet strategiske hensyn.

Midt i dette kaos opstod Rojava, de kurdisk-ledede selvstyreområder i det nordlige og østlige Syrien som et politisk projekt der udfordrede både autoritært styre og religiøs ekstremisme. Rojava opstod ikke ud af en færdig ideologi, men af nødvendighed. Under pres fra Assad-regimet, jihadistiske grupper og senere Islamisk Stat (IS) udviklede lokale aktører et styresystem baseret på lokaldemokrati, sekularisme, kønsligestilling og etnisk-religiøs pluralisme.

I en region præget af centralisme og religiøs ensretning var Rojava et markant brud med status quo. Samtidig blev Rojava en central aktør i kampen mod IS. De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) – med kurdiske enheder som rygrad – udgjorde hovedkraften i den militære nedkæmpelse af IS på landjorden. Uden SDF havde den internationale koalition, herunder USA og vestlige lande, ikke haft en effektiv partner. Det var SDF, der betalte den højeste pris i kampen mod jihadismen, med tusindvis af dræbte.

Da Vesten svigtede

Den rolle gjorde Rojava til et omdrejningspunkt i internationale, sikkerhedspolitiske overvejelser og skabte også politisk opmærksomhed i Danmark. Debatindlæg, folketingsspørgsmål og politiske markeringer vidnede om bekymring for kurdernes situation og Rojavas fremtid.

Men da IS ikke længere blev opfattet som en akut trussel mod vestlig sikkerhed, trak USA sig politisk og militært tilbage. Der blev aldrig etableret reelle sikkerhedsgarantier, og Rojava blev efterladt i et strategisk tomrum.

Det svigt er ikke en undtagelse, men et mønster. I Mellemøsten er det en udbredt opfattelse, at Vesten først og fremmest handler ud fra egne interesser, og at demokrati og menneskerettigheder kun vægtes, så længe de ikke står i vejen for realpolitiske hensyn. For mange i regionen er Rojava blot endnu et bekræftende eksempel.

Rojava i skudlinjen

I dag angribes Rojava af det nyetablerede, syriske regime under Ahmad al-Sharaa der har rødder i jihadistiske miljøer med forbindelser til al-Qaida. Regimet fremstilles ofte som et pragmatisk alternativ i stabilitetens navn. Men denne fortælling ignorerer den politiske kontinuitet.

Store dele af regimets magtbase består af tidligere islamistiske og jihadistiske grupper. Regimets vilkårlige arrestationer, kollektiv afstraffelse og brutal vold mod civile minder mere om al-Qaida og IS end om et reelt brud med fortiden.

At det nyetablerede regime tolereres og i praksis legitimeres af vestlige aktører, herunder USA, afslører en tydelig værdipolitisk dobbeltstandard. Kampen mod jihadisme handler ikke længere om ideologi eller rettigheder, men om kontrol, grænser og regional stabilitet.

Tyrkiets rolle forstærker dette billede. For præsident Erdogan er Rojava uacceptabelt – ikke på grund af konkrete handlinger men på grund af dets blotte eksistens. Et kurdisk selvstyre, der demonstrerer et alternativ til både nationalstatens centralisme og religiøs ekstremisme, udgør en politisk trussel – også i Tyrkiet. Derfor er offensiven mod Rojava ikke blot et syrisk anliggende, men en regional magtoperation med stiltiende accept fra USA og NATO.

Værdier eller interesser?

Rojavas egentlige problem er ikke, at projektet har fejlet, men at det i nogen grad er lykkedes. Det udfordrer forestillingen om, at Mellemøsten nødvendigvis må vælge mellem autoritært styre og islamisme – og netop derfor bliver Rojava ofret. Når kurdere i dag gentager ordsproget om, at de ingen venner har ud over bjergene, er det ikke fatalisme, men en nøgtern vurdering af international politik.

Rojava viser, at vestlige værdier kun gælder, så længe de ikke står i vejen for strategiske interesser.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad der sker med Rojava, men hvad Vestens værdier reelt er værd når de kolliderer med realpolitik.

Når USA og dets allierede vender ryggen til et samfund, der har bekæmpet jihadisme, beskyttet minoriteter og forsøgt at opbygge et inkluderende alternativ under ekstreme vilkår, reduceres værdipolitikken til tom retorik.

Rojava er ikke et utopisk samfund. Men det er det mest konsekvente forsøg på at skabe et demokratisk og pluralistisk alternativ – i et Syrien præget af autoritært styre og jihadistisk vold. Når Vesten svigter Rojava, bekræfter man netop den opfattelse, som mange i Mellemøsten allerede har: “at interesser altid vejer tungere end værdier”.

Der er demonstration i solidaritet med kurderne i Rojava lørdag 24. januar kl. 13.00 på Vesterbro Torv i København. Arrangørerne, Defend Rojava Komitéen udtaler: “Demonstrationen er åben for alle, der ønsker at vise solidaritet med de kurdiske samfund og deres kamp for liv, frihed og værdighed.”