Det syriske regimes fald og kurderne

Syrien har i mere end fem årtier været underlagt Assad-dynastiets brutale styre. I disse årtier har diktator Bashar al-Assad og hans far, Hafez al-Assad, regeret landet med jernhånd. Regimet har stået bag omfattende menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur, vilkårlige fængslinger og summariske henrettelser, der i nogle tilfælde er blevet udført uden nogen rettergang.

De syriske sikkerhedsstyrker, især den berygtede efterretningstjeneste Mukhabarat, har skabt et klima af konstant frygt. Her kunne selv en almindelig samtale føre til fængsling og tortur. Under borgerkrigen, der startede i 2011, eskalerede regimets brutalitet yderligere. Bashar al-Assads styrker brugte kemiske våben mod sin egen befolkning, hvilket tvang millioner på flugt.

I dag er billeder og vidnesbyrd fra regimets fængsler blevet offentliggjort, og de afslører rædslerne: Omkring 30.000 mennesker blev henrettet under ufattelige forhold. Mens verden stadig bearbejder disse afsløringer, har en anden magt nu overtaget kontrollen.

HTS overtager magten

Efter Bashar al-Assads fald har det islamistiske netværk Heyet Tahrir El-Sham (HTS) indtaget Syrien. HTS, en efterfølger til Jabhat al-Nusra, har tidligere været allieret med Al-Qaeda. Gruppen ledes af Muhammed el-Jolani, en tidligere jihadist, der er internationalt eftersøgt.

På blot to uger formåede HTS, med støtte fra Tyrkiet, at overtage Syriens næststørste by Aleppo og kort efter hovedstaden Damaskus.

Konflikten mellem HTS og kurderne

HTS’ indtog har ført til frygt for en ny konflikt med de kurdisk-ledede Syriske Demokratiske Forsvarsstyrker (SDF). Efter HTS erobrede Aleppo, opstod spændinger om kontrol over de kurdiske bydele Ashrafiye og Sheik Maksud. Til manges overraskelse indgik SDF dog en aftale med HTS og trak sig ud af området for at undgå blodige kampe.

Kort efter begyndte andre tyrkisk-støttede jihadistiske grupper at angribe kurdisk-kontrollerede områder som Shahba og Tel Rifat. Disse områder har været et tilflugtssted for mere end 100.000 kurdiske flygtninge, der blev fordrevet fra Afrin i 2018.

SDF evakuerede de fleste af disse flygtninge til sikrere områder i Rojava, til områder øst for Eufrat-floden, mens nogle modvilligt vendte tilbage til det besatte Afrin.

Tyrkiets rolle i konflikten

Under præsident Recep Tayyip Erdogans ledelse har Tyrkiet spillet en central rolle i angrebene på Rojava. Erdogan har gentagne gange forsøgt at knuse kurdisk autonomi og legitimeret sine handlinger ved at kalde dem “kamp mod terrorisme”. Siden 2003 har Tyrkiet konsekvent bekæmpet enhver form for kurdisk selvstyre – fra Irak til Syrien.

Rojava repræsenterer et unikt demokratisk projekt, hvor kurdere, arabere og kristne mindretal lever sammen i harmoni. Men Erdogans regering ser det som en trussel mod sin egen autoritet. Med militær magt har Tyrkiet ødelagt infrastrukturen i regionen, bombet civile mål og undertrykt enhver opposition mod sine handlinger.

Kurdernes kamp og verdens stilhed

Kurderne har betalt en høj pris i deres kamp mod Islamisk Stat (IS). Over 11.000 unge kurdere mistede livet i denne kamp, og deres indsats førte til IS’ nederlag. I dag administrerer de fangelejre med mere end 10.000 IS-krigere og mere end 60.000 af deres familiemedlemmer. Det er en konstant sikkerhedstrussel.

På trods af dette har NATO og verdenssamfundet været passive over for Tyrkiets aggressioner mod Rojava. Som medlem af NATO har Tyrkiet benyttet alliancens ressourcer og våben til at bekæmpe kurderne uden konsekvenser. Det er en tragisk ironi, at de, der ofrede sig for at beskytte verden mod IS, nu bliver svigtet.

Kurderne fortjener retten til et fredeligt liv og selvbestemmelse. Det internationale samfund må stå sammen mod Erdogans krigsforbrydelser og støtte kurderne i deres kamp for frihed. Hvis ikke risikerer vi, at et af de mest inspirerende demokratiske eksperimenter bliver knust af autoritære kræfter.