Danmark, USA og Grønland: Både Pelle Dragsted og Klaus Krogsbæk slipper for let fra spørgsmålet om forsvaret af Grønland

Skal Danmark gå i krig med USA om Grønland? Pelle Dragsted har udtalt på X: “Vi har et forsvar til at forsvare vores land og rige. Det ligger ligesom i jobbeskrivelsen.”

Det kritiserer Klaus Krogsbæk. Og jeg er enig med ham i at Pelles bemærkning er alt for flot – simpelthen fordi det danske forsvar ikke er i stand til at forsvare Grønland mod USA.

Vi har fx ingen fly permanent udstationeret deroppe. Der er ingen baser på Grønland, hvor de nye F35-fly kan operere fra. Der er 3-4.000 kilometer fra F35-flyenes base i Skrydstrup til Grønland, og så langt kan flyene ikke flyve uden at tanke op. Det er i øvrigt også tvivlsomt, om flyene kan operere mod USA. Der har jo været mange spekulationer, om USA har en stopknap til de amerikansk-byggede fly.

Der er heller ikke mange danske soldater permanent på Grønland. På land er der 80 militære og civile medarbejdere på Arktisk Kommando i Nuuk. Uden for Nuuk er der fem soldater på Station Nord, 12 på Danneborg, og to på Mestervig. Derudover er der 12 soldater i Sirius-patruljen.

Der er også inspektionsskibe, herunder det mest moderne Knud Rasmussen, der kan bryde is på op til 80 cm og er forsynet med en 76 mm kanon!

Det kan måske give mening at udstationere tropper på Grønland for at gøre det sværere for USA. Men hvis man skal gøre det, skal det være efter klar aftale med det grønlandske selvstyre.

Så Pelles bemærkning er lige flot nok. Klaus Krogsbæk har faktisk ret, når han skriver: ”At afvise en håbløs krig mod en supermagt er ikke at give supermagten ret.”

Forhandlinger kan føre til kapitulation over for Trumps krav

Til gengæld er Klaus Krogsbæks bemærkning om, at ”Forhandling er ikke kapitulation” også alt for flot. Han uddyber det i teksten:

”Hvis forhandlinger betyder ’lad den stærke få ret’, så har man opgivet princippet. Hvis forhandlinger betyder ’stop krigen, begræns skaden, red liv’ uden at ophøje overtagelse til ny normal, så er det ikke kapitulation, men skadesbegrænsning. ”

For hvem er det, der skal forhandle med Trump? Ikke Klaus Krogsbæk og heller ikke Pelle Dragsted. Det bliver enten Mette Frederiksen – som i dag er statsminister for et parti, Klaus Krogsbæk er medlem af – eller måske i fremtiden Troels Lund Poulsen fra Venstre.

Begge vil helt givet indskrive sig i en lang dansk regeringstradition for at give USA alt, hvad de kræver i Grønland – inklusive ret til baser og uden at sætte spørgsmålstegn ved om USA har atomvåben på de baser. Så den forhandling vil meget nemt føre til, at USA vil opruste Grønland til en fremtidig konfrontation med Rusland eller Kina.

Til forsvar for Pelle

Mens Pelle Dragsteds kvikke bemærkning på X er lige kvik nok – så er han langt mere velovervejet i sin længere artikel i Altinget – som Klaus Krogsbæk ikke forholder sig til.

Her skriver Pelle:

”Som lille stat er vores sikkerhed ikke militær overlegenhed. Vores sikkerhed er folkeretten og idéen om staters suverænitet. Men den eksisterer kun, så længe vi insisterer på den. Hver gang vi accepterer, at folkeretten gælder nogle steder, men ikke andre, underminerer vi vores egen sikkerhed.

Man kan ikke forsvare folkeretten i Ukraine og acceptere dens sammenbrud i Venezuela eller Gaza. Man kan ikke tale om suverænitet i Østersøen og ignorere den i Caribien. For når princippet først er brudt, er ingen grænse længere hellig.”

Det er jo rigtigt – og derfor er et internationalt forsvar for folkeretten også det bedste forsvar for Grønland.

Håbløst og ikke håbløst forsvar

Danmarks forsvar af Grønland mod et eventuelt angreb fra USA er håbløst – men det gælder ikke Ukraines forsvar mod det igangværende angreb fra Rusland.

Ukraine har tværtimod forsvaret sig mod Rusland med relativ succes i snart fire år – og hvis befolkningen i Ukraine kan holde ud, og den internationale solidaritet med Ukraine fortsætter, så kan resultatet meget vel blive, at Ukraine med fremgang forsvarer sin suverænitet mod Rusland.