Dansk sygeplejerske: Vores kamp handler om et globalt problem på sundhedsområdet
Sygeplejersker udgør hele 59 pct. af den globale arbejdsstyrke inden for sundhedsprofessionerne. Rapporten ’State of the World’s Nurses’ fra 2020 dokumenterer arbejdsforholdene i 191 lande. Konklusionen er dyster: WHO vurderer, at der på verdensplan vil mangle omkring 5,7 millioner sygeplejersker i 2030.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
De danske sygeplejerskers 10 uger lange strejke, efterfulgt af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser lokalt landet over, bunder i mange års utilfredshed. Frustrationerne handler både om lønindplacering, forringede arbejdsvilkår, udsigten til endnu færre kollegaer i fremtiden, samt ønsket om at sikre sundhedsvæsenet bedst muligt. Strejken og arbejdsnedlæggelserne er også blevet bemærket i udlandet. Internationalt set strækker opmærksomheden sig lige fra vores nabolande helt til Bangladesh, hvilket Foreningen af Danske Sygeplejersker illustrerede med et opslag på deres Facebookside.
“DSR anslår, at der i 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker nationalt. Selv om det ikke kan sammenlignes en til en, er det meget svært at undgå at blive bekymret for fremtidens sundhedsvæsen.”
Hvad er denne utilfredshed og internationale opmærksomhed så udtryk for?
Ifølge Dansk Sygeplejeråd (DSR) omtalte ICN’s præsident Annette Kennedy i 2019, at manglen på sygeplejersker er en aktuel og meget stor udfordring i mange lande. I Danmark var godt 7.200 sygeplejersker hen over sommeren udtaget til strejke, hvilket forårsagede udskydelse af operationer og andre behandlinger. Sundhedsstyrelsen forventer et behandlings-efterslæb, der kommer til at strække sig over to år med ca. 35.500 udskudte operationer. DSR anslår, at der i 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker nationalt. Selv om det ikke kan sammenlignes en til en, er det meget svært at undgå at blive bekymret for fremtidens sundhedsvæsen.
Internationale erfaringer: Kampen kan lykkes
Men nytter det noget at tage kampen op? Vender vi blikket mod andre dele af verden, er det før set, at sygeplejerskernes kampe har givet pote. DSR bragte en artikel i 1999, som viste, at sygeplejerskerne i Island formåede at bringe deres løn op på niveau med uddannelsesmæssigt sammenlignelige professioner ansat i offentligt regi. De islandske sygeplejerskers kamp var et udtryk for utilfredshed med uligeløn, hvilket blandt andet også er det de danske sygeplejersker aktuelt ønsker at gøre op med, nemlig Tjenestemandsreformen af 1969. De islandske sygeplejersker formåede at få hævet deres løn ved, at 70 pct. opsagde deres stillinger kollektivt. Resultatet var en lønstigning på næsten 50 pct. Inden for et år.
Ligeledes beskriver Dagens Medicin, hvordan det i 2007 lykkedes de finske sygeplejersker at opnå en lønstigning på 22-28 pct. på baggrund af en kollektiv opsigelse. Den omfattede 12.000 sygeplejersker og kom i kølvandet på arbejdsgivers afvisning af det oprindelige krav på 24 pct. over en 2-årig periode.
I Danmark vil kollektive opsigelser i kamphensigt være i strid med både bestemmelser om det overenskomstmæssige konfliktvarsel og fredspligten, beskriver Regionernes Lønnings- og Takstnævn i deres konfliktvejledning. De danske sygeplejersker kan måske finde inspiration i andre metoder, som har vist sig gavnlige.
I Costa Rica har uddannelse og ny ledelse i deres faglige organisation samt medlemskab af et internationalt brancheforbund været til stor gavn for både sygeplejerskerne og landet som helhed. Fagforeningens ledelse havde så stor succes med at skabe velvilje i det nationale parlament, at en ny lov sikrede, at sygeplejerskerne i Costa Rica aflønnes efter samme lønsystem som lægerne. En sygeplejerske beretter, at hun fra 2004-2012 steg 160 pct. i løn alene på baggrund af tilslutning til det faglige forbund for sygeplejersker ANPA, skriver Ulandssekretariatet – DTDA.

Mange års sygepleje-mangel
Er manglen på sygeplejersker så en ny problematik? Kigger man på en artikel bragt på DSR, vil man opdage, at der allerede i 2001 var så stor mangel på sygeplejersker nogle steder i Vesten, at arbejdere fra mindre velstillede lande rejste mod mere velstillede. Det resulterede i, at netop de mindre velstillede lande lider under en stor mangel på sygeplejersker. Det begreb omtales ofte som henholdsvis brain drain og brain gain – med USA og England som store importører og Filippinerne som eksportør.
James Buchan fra Queen Margaret University College i Edinburgh mener, at det vil være forenklet at forklare denne tendens med globalisering. For nok har liberaliseringen fremmet vandring af arbejdskraft, men det kan ikke stå alene som forklaring på udviklingen. Her kommer Buchan måske ind på kernen i problemet, idet han påpeger en mangel på anerkendelse af sygeplejefaget og engagement i uddannelsen i de veludviklede lande i 1990’erne. Han bemærker, at mange lande har ignoreret de estimater, der er blevet lavet i forhold til sygeplejemanglen, og at man derfor må søge de kortsigtede løsninger. Her er det værd at bemærke, at artiklen er 20 år gammel.
Fokus på den større sammenhæng
I Danmark modtages der i stigende grad ansøgninger om autorisation fra udenlandske sygeplejersker, eksempelvis fra Filippinerne og Iran. Dansk Sygeplejeråds næstformand Dorthe Boe Danbjørg henviser i en artikel i DSR fra 2020 til, at det ikke er en løsning på sygeplejemanglen i Danmark. DSR opfordrer ligesom ICN og WHO’s kodeks for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til, at problemerne løses nationalt. Den kommende tid vil vise, om strategien fortsat læner sig op ad de kortsigtede løsninger relateret til verdens sundhedssystemer – eller om WHO’s opråb til regeringer verden over, fagbevægelsernes arbejde, strejker, protester, tværfaglig støtte og arbejdsnedlæggelser vil have en effekt.
“Den kommende tid vil vise, om strategien fortsat læner sig op ad de kortsigtede løsninger relateret til verdens sundhedssystemer – eller om WHO’s opråb vil have en effekt.”
En ting kan slås fast: Der er tale om et vidtrækkende, omfangsrigt globalt problem med store konsekvenser for mange mennesker, hvis det fortsat ignoreres. Ifølge DSR er der foretaget forskning med inddragelse af resultater fra 30 lande, hvor der er påvist stor sammenhæng mellem patienternes overlevelse og sygeplejerske-bemandingen på den givne afdeling. Ligeledes argumenteres for, at det kan vise sig lønsomt med de ekstra udgifter til personale, da varigheden af indlæggelser forkortes og antallet af genindlæggelser mindskes.
Foreningen af Danske Sygeplejersker argumenterer på deres hjemmeside for en sammenhæng mellem løn- og arbejdsforhold, rekruttering, fastholdelse, tilgang til uddannelsen, patientsikkerhed og kvalitet i vores sundhedsvæsen. Hos hovedparten er det formodentligt en opmærksomhed og udtalt bekymring rettet mod disse forhold, som sygeplejerskernes kamp udspringer af.
Denne artikel beskriver kun et lille udsnit af problematikken, karakteristisk for denne er dog, at den før eller siden vil berøre os alle sammen.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] imidlertid, at truslen om kollektive opsigelser har virket. I Island og Finland har det også givet store lønstigninger som resultat, men det kræver massiv opbakning og […]