Demonstration foran Christiansborg mindede folk om Kommunistloven – et skamfuldt stykke danmarkshistorie
Den grundlovsstridige internering af danske kommunister skete for at tækkes den nazistiske besættelsesmagt. I anledning af 80-året blev spørgsmålet om ansvar og undskyldninger igen taget op i weekenden, hvor demonstranter var forsamlet foran Christiansborg.
Søndag blev 80-årsdagen for Rigsdagens vedtagelse af “Kommunistloven” 22. august 1941 markeret ved en demonstration fra Højbro Plads til Folketingets trappe i Rigsdagsgården på Christiansborg i København. Lovens konkrete ordlyd i 1941 var som følgervar som følger:
”§ 1. Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger forbydes, og de bestaaende kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver Art er forbudt. Dette gælder, uanset om der foreligger Tilslutning til nogen Forening. Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser straffes med Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 8 Aar.
§ 2. Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation, kan efter Justitsministerens Bestemmelse eller med hans Godkendelse tages i Forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter.”
Enigt Folketing sørgede for kommunistjagt
“Kommunistloven” blev enstemmigt vedtaget 22. august 1941, med tilbagevirkende kraft til 22.juni 1941 for at lovliggøre den grundlovsstridige internering af de danske kommunister. Baggrunden var, at man efter Hitlertysklands angreb på Sovjetunionen jagtede og fængslede danske kommunister.
“Kommunistisk virksomhed kunne straffes med op til 8 års fængsel. I realiteten blev straffen dog døden for mindst 22 danske kommunister.”
Tyskerne bad statsminister Thorvald Stauning om, at knap 70 kommunister blev interneret. – Men gennem en ordre til landets politimestre udvistes så stor flid, at op imod 400 kommunister blev anholdt ud fra de hemmelige kartoteker, som dansk politi ulovligt og på eget initiativ havde ført i 12 år.
Loven blåstemplede de foreløbigt 339 anholdelser og 116 interneringer i Horserødlejren gennem et forbud mod kommunistisk virksomhed, som kunne straffes med op til 8 års fængsel. I realiteten blev straffen dog døden for mindst 22 af de danske kommunister.
Da samarbejdspolitikken i august 1943 brød sammen, lod man bevogtningen af Horserødlejren overgå til tyskerne uden aktivt at give kommunisterne en chance for at undslippe. Det betød, at 150 kommunister i oktober 1943 sammen med de jøder, som ikke undslap til Sverige, blev sendt i kz-lejr.
Jyllands-Posten: Kommunisme er en forbrydelse
Tidligere i år har efterkommere af de danske kommunister bl.a. gennem Horserød-Stutthof Foreningen dels demonstreret og dels afholdt en høring i juni. Claus Bryld holdt en tale ved Horserød Stutthof-foreningens høring på Christiansborg, og i Arbejderen blev der skrevet om, hvordan dansk politi lå på lur til fødselsdage og arresterede kommunister. Man har bedt om en undskyldning fra regeringen for det, der bør betegnes som det største grundlovsbrud nogensinde.
Men regeringen var ikke alene derom. Udover den usædvanligt store nidkærhed, som det danske politi udviste, må man ikke glemme at ingen medlemmer af Rigsdagen stemte eller talte imod, og at aviserne enten var tavse eller ligefrem støttede såvel interneringen som blåstemplingen heraf med Kommunistloven.
Mest udtalt i sin støtte til ‘Kommunistloven’ var Jyllands-Postens leder 22. august 1941, der allerede med overskriften ”Kommunisme er en Forbrydelse” uden forbehold meldte sin støtte til Kommunistloven klart ud.
Bred politisk opbakning ved markering af 80-året
Efter formanden for Horserød-Stutthof-Foreningen, Annette Mørk, havde budt de omkring et hundrede demonstranter velkommen på Højbro Plads, talte Jakob Sølvhøj, MF for Enhedslisten.
-Interneringen af kommunisterne og den efterfølgende lovgivning var og er en skamplet på dansk demokrati. Den ødelagde livet for hundredevis af mennesker, og for nogle fik det den ultimative konsekvens. Derfor forstår vi i Enhedslisten til fulde, at jer der er efterkommere af de internerede har opfordret statsministeren til officielt at give en undskyld for de overgreb jeres familiemedlemmer var udsat for. Enhedslisten bakker op om jeres krav, sagde Jakob Sølvhøj.
“Interneringen af kommunisterne og den efterfølgende lovgivning var og er en skamplet på dansk demokrati”
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten
– Det er vigtigt, at den danske regerings og Folketingets historiske svigt ikke bliver glemt. Det er indlysende vigtigt for jer, der er efterkommere af de internerede, og det er vigtigt for vores demokrati. Det er vigtigt for forståelsen af de danske myndigheders ageren under Danmarks besættelse, at det også for eftertiden står klart, hvor alvorligt et brud interneringerne og Folketingets forbud mod kommunistiske foreninger og virksomhed var på de demokratiske grundregler og retsprincipper i vores samfund, uddybede Jakob Sølvhøj.
– Den indsigt må ikke forsvinde med de generationer, der var børn og unge under besættelsen eller med den generation, der voksede op i de første årtier efter krigen. Enhedslisten har derfor i denne uge sendt et forslag til Folketingets Præsidium om at opsætte en mindeplade, der kan erindre Folketingets medlemmer, og alle der besøger Christiansborg, om bruddet på grundloven i sommeren 1941. Det er vigtigt for vores samfunds historiske hukommelse og for vores demokrati, understregede Jakob Sølvhøj.
Dernæst talte stifter og tidl. politisk leder for Alternativet, fhv. kulturminister, MF for De Frie Grønne, Uffe Elbæk, som understregede vigtigheden af det initiativ, som Horserød-Stutthof Foreningen med demonstrationen og høringen har taget for at give efterkommerne en undskyldningDet er vigtigt at fastholde viden om historien og henviste til sin egen familie, hvor hans mor først som 80-årig fortalte, hvordan hendes hjem i Bakkehusene havde tjent som ”sikkerhedshus” for at undgå arrestationerne af jøderne – og hvordan hans far blev arresteret efter Folkestrejken, sendt til kz-lejr og vendte tilbage til Danmark med en kropsvægt på kun 30 kg.
“Kan det ske igen i dag? Det kan det. Specielt hvis vi ikke lærer af dét, der skete den gang.”
Uffe Elbæk, Frie Grønne
– Kan det ske igen i dag? Det kan det. Specielt hvis vi ikke lærer af det der skete den gang. Derfor bakker Frie Grønne i den grad op om Enhedslistens ansøgning om at få opsat en mindeplade på Christiansborg og SFs ønske om at regeringen giver de efterladte en uforbeholden undskyldning, sluttede Uffe Elbæk.
MF for Socialistisk Folkeparti, Lisbeth Bech-Nielsen, afsluttede rækken af talere på Højbro Plads og understregede at man – med henvisning til, hvad man i dag ser i Afghanistan – skal huske, hvad der tidligere er sket i historien for ikke at gentage den. Hun understregede i sin tale de tidligere udmeldinger i medierne om, at SF vil have en undskyldning, og at man fra partiets side vil kæmpe for, at der gives en officiel undskyldning til kommunisterne og deres efterladte.
Derpå bevægede demonstrationen sig fra Højbro Plads til Folketingets trappe i Rigsdagsgården med fire faner i spidsen: de Spaniensfrivilliges, Stutthof-foreningens, Frihedsrådets flag og Kommunistisk Parti i Danmark. I Rigsdagsgården var der musikalske indslag med ”Horserødsangen” af Hans Kirk som fællessang ved vise- og folkesanger Pelle Voigt og ”Kringsat af fjender” ved efterkommer Thomas Riemenschneider.
Forfatter og efterkommer Anton Nielsen, der som søn af Martin Nielsen oplevede sin fars arrestation, var næste taler. Hans talebør læses i sin helhed, når Horserød Stutthof-foreningen på sin facebook-side i de kommende dage bringer talerne. Anton Nilsen holdt også på høringen i juni et oplæg, der perspektiverede Kommunistloven med nutidens kamp for fred og socialisme mod fascisme, reaktion og fremmedhad.
3F København: Angsten for terror blokerer fortsat for en fornuftig debat
Formand for 3F København, John Ekebjærg-Jacobsen, understregede i sin tale fagbevægelsens rolle i opbakningen til en undskyldning.
-Vi er alle lige for loven – det skal vi altid være i et demokratisk samfund. Kun på den måde kan vi forsvare et aktivt demokrati, som kan tage vare på de svageste.
Da tyskerne i foråret 41 bad om at få arresteret ledende kommunister, gik myndighederne langt længere, end tyskerne bad om. Når først samfundet og myndighederne bevæger sig ud på tynd is, og overtræder den usynlige linje væk fra de rettigheder, som vi alle bør være omfattet af, så er moralen, anstændigheden, retsfølelsen truet. Det så vi med al tydelighed i 1941, sagde John Ekebjærg-Jacobsen.
– Tvindloven, rockerloven og de såkaldte terrorpakker fra 2002 og 2006 er eksempler på særlove, hvor Folketinget igen glemmer det kompas, som Grundloven skal styres efter. Vi var mange, der forsøgte at advare mod konsekvenserne af disse udemokratiske love, men vi havde svært ved at trænge igennem. Angsten for terror blokerede for en fornuftig debat om vores retssikkerhed. Vores argumenter blev konstant affejet med ”Vil I forsvare terrorisme?”, mindede John Ekebjærg-Jacobsen om.
Se billeder fra demonstrationen i høj opløsning ved at klikke ovenfor.
Albert Scherfig: Kommunisterne blev ofret, for at andre kunne komme nænsomt gennem krigen
Historiker og forfatter Albert Scherfig, som også i sommerens mediedebat har været talsmand for efterkommerne i dagbladet Politiken og i i Deadline, sluttede talerækken:
“I år er det 80 år siden kommunisterne blev arresteret. Vi er familierne til de arresterede. Vi er kommet for at fortælle deres historie. Vores historie. En historie om ulovlige arrestationer. Lyssky registreringer og en grundlovsstridig lov. Det er en historie der handler om et forræderi. Det største forræderi staten har begået mod sine statsborgere i demokratiets historie. Et forræderi begået mod flere hundrede landsmænd. Mod vores fædre, mødre og bedsteforældre.
Et forræderi begået mod min gamle oldefar. Det var ikke en tysk soldat der hentede min oldefar den 22. juni 1941. Det var det danske politi. En hær af danske betjente indfangede op mod 400 mennesker i løbet af den morgen. Det var ikke tyske generaler, der skrev loven mod kommunisterne. Det var en dansk minister. Et samlet dansk folketing vedtog loven. Loven der med tilbagevirkende kraft fjernede de demokratiske regler. Det var en dansk højesteret der godkendte den.
Ikke én avis forsvarede vores familier. Vi taler om mennesker der var taget som gidsler. Mennesker der skulle ofres for at de andre kunne komme nænsomt gennem krigen. Gidsler der sad i danske fængsler. I danske lejre og ventede på en uvis skæbne. Her sad fire brødre fra Vejle. I starten af tyverne. Med livet foran sig, men nu blev de for altid mærket. Her sad arbejdere, familiefædre der savnede deres børn. Her sad en forfatter, en maler, en jurist. Her sad endda en folketingsmand.
De bevogtedes af danske fængselsbetjente og danske fangevogtere. Uden for fængslets mure jagtede dansk politi flere familier. I måneder og år måtte man gå under jorden. På børnenes fødselsdage sad en dansk betjent på lur og håbede at fange en kommunist med fødselsdagsgave i lommen. Det danske politi tillod ikke flugt. Det danske fængselsvæsen åbnede ikke portene.
I dag lever familierne. Familierne til de danske gidsler, dem der mistede alle deres rettigheder med et enkelt slag. Dem staten kunne undvære. De der ligger i massegravene, de der blev efterladt langs de polske landeveje, eller de der blev mærket for altid. Deres historie vil ikke blive glemt. Vi vil huske dem for hvem de var. De var uskyldige. Kloge. Stærke. Fulde af kærlighed til deres familie og trods mod det samfund der forrådte dem. Det var min oldefar. Vores bedsteforældre. Vores fædre og mødre. De er vores historie.”
Om skribenten
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] Læs også: Demonstration foran Christiansborg mindede folk om Kommunistloven – et skamfuldt stykk… […]