”Det er os, der tipper Frederiksberg” – sådan nytænkte den røde ungdom valgkampagnen

Rasmus Holme begynder sin morgen tirsdag 16. november med at sende 250 SMS’er ud i en støt stime. Det er vigtigt, at det er fra hans private nummer, for så kan folk skrive til ham efter valget, forklarer han. Hvor andre kunne være bekymret for at blive kimet ned af borgere på deres private nummer, er Rasmus mere bekymret for, om folk nu også har tænkt sig at skrive til ham.
”Jeg skriver i SMS’en, at de er velkomne til at kontakte os efterfølgende. Måske er det lidt naivt,” lyder det.  

SMS-kæder og banke på døre

28-årige Rasmus stiller op for Enhedslisten på Frederiksberg, hvor han har været naturligt samlingspunkt for unge mennesker, som har ønsket at vælte det konservative bystyre. ”Det er os, der tipper Frederiksberg,” siger Rasmus om de unge, som har ofret timer og dage på at føre valgkamp de sidste mange uger.
Her har gruppen på 10-15 unge på venstrefløjen inspireret af Bernie Sanders og Barack Obama satset på den personlige kontakt til vælgerne. Tilsammen har de banket på 4.000 døre på Frederiksberg, hvilket tæller samtlige kollegier og ungeboliger i byen og de fleste af områder, som er i risiko for at blive opkøbt af boligspekulanter. Derudover har kampagneholdet tilbudt at give vælgere et lift til valgstedet og har lavet SMS-kæder på dagen for at minde folk om at stemme.
”Vi vil gentænke den måde, vi laver valgkamp på venstrefløjen. Vi har mange en-til-en samtaler med vælgerne, og vi inviterer folk ind udefra, som ikke er medlem af nogle partier”, siger Rasmus med henvisning til, at alle, som har lyst, kan blive en del af kampagneholdet uanset, om man har partibogen i orden.

At nå ud til nye vælgere

Som dagen går, spreder der sig en duft af karry og spidskommen i luften på Hostrupsvej 8 på Frederiksberg, hvor Enhedslisten holder til. Hvor der før kun var få frivillige tilstede, er lokalerne nu fyldt til bristepunktet. Balloner er blevet sat op uden for døren, og bordene har fået dug på.

Vi vil gentænke den måde, vi laver valgkamp på venstrefløjen.

Rasmus Holme

De frivillige er i gang med at synge den klassiske venstreorienterede sang Skipper Klemens morgensang, da Rasmus’ telefon ringer. Få minutter efter sidder han i bilen på vej mod Lindvangsskolen. En vælger har ringet til ham, fordi hun er ved valgstedet og ikke ved, hvordan hun skal stemme. Forbindelsen er dårlig, så det tager et væld af opkald, før det går op for Rasmus, at hun ikke er i køen, men allerede er inde i lokalet tæt ved stemmeboksen.  
”Må jeg godt gå ind?”, spørger han nervøst og kigger på den valgtilforordnede. Al valgkamp skal holdes væk fra valgstederne, så vælgerne får ro til at stemme, men kvinden, som har ringet til Rasmus, vil gerne have ham ind i lokalet.
”Ja ja, bare kom”, lyder det, og Rasmus træder ind i afstemningslokalet. Kvinden, der præsenterer sig som Fatima, har allerede stemt og sidder på en stol i hjørnet. Hun har fået det dårligt og vil gerne hjem. Fatima støtter sig til Rasmus, mens de forlader valgstedet. Mens hun står og venter på, at Rasmus henter sin bil, hiver hun en flyer frem fra tasken. Hendes dansk er begrænset, men hun peger på et billede af Enhedslistens spidskandidat Mette Bang Larsen. ”Det er hende, jeg har stemt på”, siger hun. På flyeren er der også et billede af en ung socialdemokrat, som har samarbejdet med Enhedslisten om at nå ud i boligområderne. ”Ikke ham” siger Fatima og peger på den socialdemokratiske kandidat. Hun bliver sat af ved nogle boligblokke få hundrede meter fra sit hjem, og Rasmus kører tilbage mod Enhedslistens lokaler.

Stigning i valgdeltagelse

Hvorvidt Rasmus og de andre unge, som støtter Enhedslisten, har fat i den lange ende, er svært at sige med sikkerhed. Sådan lyder det fra Ulrik Kjær, som er professor i kommunalvalg ved Syddansk Universitet.
”Det vil godt kunne virke på nogle. Og pointen er, at nogle af de her valg bliver afgjort på marginalen, hvor hver en stemme tæller. Derfor giver det mening at tage alle metoder i brug”, siger han.
Selvom Ulrik Kjær ikke kan pege på noget krystalklar forskning, der siger, at de unge venstreorienterede bruger den rigtige metode, så giver antallet af mennesker, de har været i kontakt med, stof til eftertanke.
”Du kan jo sammenholde det med, at hvis du holder et vælgermøde, og der kommer 25, ville de fleste sige, at det antal var ganske fornuftigt,” siger Ulrik Kjær med henvisning til de hundredvis af mennesker, som kampagneholdet har været i kontakt med.
For Rasmus og de andre handler det ikke kun om at nå ud til mange. De skal også nå ud til de rigtige. ”Vores mål er at ændre stemmeprocenten. Vi vil få alle dem, som ikke plejer at stemme – unge, arbejdsløse, minoriteter, mennesker med handicap – til at komme ind i stemmeboksen,” siger han.
Håbet i valgkampen har været, at netop de grupper, som Rasmus nævner, vil stemme en rød kandidat ind på borgmesterkontoret på Frederiksberg.
Hvorvidt det ender med at være lige præcis dem, som bliver afgørende til valget 16. november, vides ikke. Men en ting er sikkert: Der er kommet lidt færre sofavælgere på Frederiksberg. I år er valgprocenten i byen 73,4 procent. I 2017 var den på 71,2 procent.

Til valgfest på Vega

Tilbage i partilokalerne hos Enhedslisten Frederiksberg er der opbrudsstemning. De unge i lokalet tager jakke og tasker på, mens de ældre bliver siddende. Turen går mod spillestedet Vega på Vesterbro, hvor Enhedslistens valgfest bliver afholdt. I lokalet ovenpå har de unge fra Frederiksberg samlet sig i et hjørne. Der bliver klappet og hujet, og en af dem sætter sig på gulvet og slår taktfast hænderne mod trægulvet, så det giver nogle ordentlige drøn i lokalet, da Rasmus takker kampagneholdet for deres indsats. En af de unge blandt publikum er Marie Dyssing, som er med i Rød-Grøn Ungdom, der sammen med SUF er tilknyttet som Enhedslistens ungdomsorganisation.

”I søndags brugte vi 8 timer på at banke på døre. Det var vildt sjovt”, siger Marie. Hendes veninde, som også er fra Rød-Grøn Ungdom, Ida Ringgard stemmer i. ”Jeg tænkte, at det ville være grænseoverskridende, men det var den vildeste oplevelse, fordi vi blev taget så godt imod. Vi havde en samtale. Det handlede ikke om, at vi skulle sælge vores politik, men at vi gerne ville høre, hvad der var vigtigt for dem, vi snakkede med”.
Først sent ud på aftenen tikker det endelige valgresultat ind: Der er et snævert flertal til rød blok. 112 års konservativt styre er væltet. Næste dag træder den socialdemokratiske Micael Vindfelt frem som ny borgmester. De røde unge har grund til at juble, men det er ikke uden skår i glæden: Selvom Enhedslisten blev det største parti i rød blok, landede hverken borgmesterposten eller viceborgmesterposten på deres bord. Enhedslisten vandt krigen, men tabte slaget.