Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
28. februar. 2025

Ugen på venstrefløjen – 28. februar 2025

Asteroiden, som jeg skrev om i sidste uge, rammer ikke Jorden alligevel. I hvert har NASA, som altså stadig eksisterer, nedjusteret sandsynligheden for, at den rammer os til nul. Det var en god nyhed i denne uge. Nu skal vi til fødselsdagsfest for Rød-Grøn Ungdom og til støttefest for Redox. Turen går også til Tyskland – hvor Die Linke fik et flot resultat ved parlamentsvalget – og til sidst helt ud i cyberspace

Rød-Grøn Ungdom fylder fem år

Lørdag 1. marts fylder Rød-Grøn Ungdom (RGU) fem år. Vi fra redaktionen ønsker dem tillykke.

Oprindeligt blev de mødt af kras kritik – siden har de dog bygget en ungdomsorganisation med 1000 medlemmer og 33 lokalafdelinger

I denne uge fejrer de fødselsdag. Rød-Grøn Ungdom blev stiftet i en turbulent tid, en uge før coronakrisen, men i dag er deres ungdomspolitiske fællesskab til stede i hele landet. Deres sidste fem år har været præget af kampagner for gratis offentlig transport og statsborgerskab til unge.

Der har også været både lokale og nationale valgkampe på menuen, og Rød-Grøn Ungdom har hjulpet moderpartiet Enhedslisten igennem forskellige valg, både sejre og nederlag – senest til EP-valget, hvor det dog lykkedes at genvinde Enhedslistens mandat.

Rød-Grøn Ungdom besøger aktivt samarbejdspartnere i udlandet og hjælper med i valgkampe, og de har hyppigt rapporteret fra deres studieture her i Solidaritet – uanset om de banker døre i Tyskland eller deler flyers ud i Portugal, er det en ung organisation på farten i verden. Vi ønsker dem five more years og modtager gerne flere af deres rejsereportager.

Støttefest for Redox

Vi har tidligere i Ugen på Venstrefløjen skrevet om, at Researchkollektivet Redox er i økonomiske vanskeligheder. De har brug for penge for at fortsætte deres arbejde med at dokumentere den yderste højrefløjs tvivlsomme gøren og laden.

Derfor afholder Socialistisk Ungdomsfront en støttefest for Redox, og hvis du læser denne klumme hurtigt efter dens udgivelse, kan du lige nå at komme med.

Festen finder nemlig sted fredag 28. februar fra klokken 20. Det sker i Solidaritetshuset i Griffenfeldsgade 41 på Nørrebro i København. Ved festen vil der blandt andet være et lotteri – og her har Solidaritet skænket en række præmier, som du kan vinde, hvis du altså dukker op og deltager i lotteriet.

Die Linke: Vi er tilbage!

Vi stiller nu om til Tyskland, hvor der søndag 23. februar var valg til forbundsdagen. Her stormede det højreradikale Alternative für Deutschland frem, men tillad mig i disse tider at fokusere på en mere positiv nyhed.

Die Linke har nemlig gjort et stærkt comeback i tysk politik og er tilbage i Bundestagen. Ved valget 23. februar opnåede partiet 8,77 procent af stemmerne og sikrede sig 64 mandater. Derudover vandt Die Linke direkte mandater i seks valgkredse, herunder flere i Berlin samt i Leipzig og Erfurt. Resultatet overgik partiets egne forventninger og cementerede dets position som en væsentlig opposition.

Partiets succes skyldtes ifølge partiet selv især en skarp socialpolitisk profil, effektive kampagner og en målrettet indsats på sociale medier. Igen ifølge dem selv var Die Linke desuden den eneste part i valgkampen, der fastholdt fokus på sociale spørgsmål fremfor migrationsdebatten. Det adskilte dem fra CDU og AfD, hvis stramme udlændingepolitik skubbede vælgere mod Die Linke.

Valgkampagnen førte også til en markant medlemsfremgang for partiet, der nu tæller over 95.000 medlemmer mod 50.200 ved udgangen af 2023.

Jan van Aken, medformand og spidskandidat, fremhævede på Die Linkes hjemmeside partiets nye rolle som den sociale opposition i Bundestag: “De næste år handler om at skabe flertal for et mere socialt og progressivt Tyskland, både i parlamentet og på gaden.”

Ines Schwerdtner, medformand og nyvalgt parlamentariker i Berlin-kvarteret Lichtenberg, glædede sig over partiets gennembrud i de vestlige dele af Berlin.

Heidi Reichinnek, en af partiets spidskandidater, var særligt tilfreds med støtten fra unge vælgere. “Vi er det mest populære parti blandt førstegangsvælgere og unge under 25 år, hvor vi fik 25 procent af stemmerne, og hele 35 procent blandt unge kvinder,” siger hun i en udtalelse på Die Linkes hjemmeside.

Serverproblemer på Solidaritet.dk

Har du oplevet, at Solidaritet.dk har været nede i løbet af den seneste måneds tid? Det har jeg – der som redaktør nok er den person, som besøger siden mest – nemlig.

Vi har oplevet nogle udfald, hvor siden har været nede i intervaller på alt mellem fem minutter og en halv time. Vi ved ikke, hvad det skyldes, men vi har oplevet en stigende trafik fra russiske IP-adresser.

Det er vi som sådan glade for. Ikke mindst fordi vi også har artikler, som er oversat til russisk, liggende på vores side. De kan give den russiske befolkning et blik på virkeligheden, som er et tiltrængt alternativ til det, de russiske statsmedier tilbyder.

Men denne trafik stemmer altså overens med den periode, hvor vi har oplevet, at vores kære hjemmeside er gået ned. Derfor har vi nu blokeret Solidaritet.dk for trafik fra Rusland for at se, om det får problemerne til at holde op.

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] venstrefløjen kan gøre små comebacks, som fx i Tyskland, taler tidens tendenser stadig om et højreskred i Europa: I Portugal, på præcis samme valgdag […]

  • Om skribenten

    Jonas Neivelt

    Jonas Neivelt

    Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER