EU-mindsteløn: EU-domstolens kendelse udløser jubel hos faglige og venstrefløj i Europa

Sjældent har uenighederne imellem fagbevægelsen og venstrefløjen i Danmark og resten af Europa været større end i debatten om EU’s mindstelønsdirektiv. 

Tirsdag 11. november slog EU-Domstolen fast, at direktivet trods nogle justeringer består. Det har udløst glæde uden for Danmarks grænser og fået den europæiske fagbevægelse til at kræve, at direktivet implementeres hurtigst muligt.

Mens danske politikere, fagforeninger og arbejdsgivere har svoret, at de vil fortsætte kampen imod en lovbestemt mindsteløn, så vurderer faglige organisationer og venstrefløjen i resten af EU, at direktivet er et vigtigt redskab til at fremme sociale rettigheder og styrke kollektive overenskomster.

Læs mere her.

Dansk modstand – europæisk sejr?

Danmark havde – med opbakning fra Sverige – anlagt det såkaldte annullationssøgsmål, da man mente, at EU havde overskredet sine beføjelser, da direktivet blev vedtaget. Domstolen afviste tirsdag 11. november deres argumenter og bevarede hovedparten af direktivet, selvom nogle bestemmelser blev annulleret.

Det drejer sig om, at de detaljerede kriterier for, hvordan medlemsstater skal vurdere tilstrækkeligheden af mindstelønninger, blev fjernet, og reglen om, at automatiske indekseringer ikke må bruges som begrundelse for lønnedsættelser, blev annulleret.

Modsat i Danmark så var det en glædens dag for fagbevægelsen og venstrefløjen i resten af Europa. At mindstelønsdirektivet består betyder ifølge dem, at millioner af arbejdstagere har domstolens ord for, at de kan få juridisk støtte til at kræve løn, de kan leve af – og til at styrke kollektive overenskomster.

”På trods af den delvise annullering af mindstelønsdirektivet viser afgørelsen klart, at EU har kompetence til at føre politik i overensstemmelse med søjlen for sociale rettigheder, som anerkender betydningen af anstændige lønninger og social dialog for menneskers trivsel”, udtaler Li Andersson, der er finsk medlem af venstrefløjsgruppen The Left i EU-Parlamentet, i en pressemeddelelse offentliggjort på gruppens hjemmeside.  

”Dette sender også et vigtigt signal til europæiske arbejdstagere og fagforeninger om, at de har fuld ret til at kræve lønninger, man kan leve af. Det er en sejr for de grundlæggende rettigheder – nu må vi sikre, at direktivet bliver effektivt gennemført i medlemslandene,” vurderer Li Andersson.

Også Leïla Chaibi fra det franske venstrefløjsparti La France Insoumise fremhæver, at direktivets kerne er bevaret:

”Direktivets kernebestemmelser om kollektive forhandlinger bekræftes af denne dom fra EU-Domstolen. Vi fejrer dette som en sejr for arbejderne. Efter år med social dumping er det på tide at stoppe kapløbet mod bunden og sikre, at arbejde altid betaler nok til et liv i værdighed.”

Hun får opbakning fra Özlem Demirel, der er parlamentsmedlem for det tyske Die Linke. Hun betegner direktivet som en løftestang i kampen mod ”fattigdomslønninger”. 

”Afgørelsen giver endelig klarhed for over 20 millioner arbejdstagere, der lever i husholdninger med risiko for fattigdom trods beskæftigelse. Samtidig kan europæiske fagforeninger nu bekæmpe fattigdomslønninger i deres medlemslande på baggrund af det europæiske direktiv. Den indsats, vi som venstrefløj har ydet for direktivet om EU’s mindsteløn, var den rigtige – dommen bekræfter dette engagement”, udtaler Özlem Demirel.

ETUC: Nu skal direktivet omsættes til handling

Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) ser afgørelsen også som en vigtig juridisk afklaring. Direktivet giver et solidt grundlag for at kæmpe for retfærdige lønninger i hele Europa, mener organisationen.

”Dommen bekræfter, at direktivet om mindsteløn står fast – EU kan og skal handle for retfærdige lønninger. (…) Men ved at fjerne artiklen, der forklarede, hvordan en anstændig løn måles, har Domstolen gjort det endnu tydeligere, at vi har brug for stærkere og håndhævelige regler for at gøre retfærdig løn til virkelighed,” siger generalsekretær i ETUC, Esther Lynch.

ETUC opfordrer nu medlemsstaterne til ”straks” at gennemføre direktivet ”fuldt ud” – herunder til at vedtage handlingsplaner for at øge kollektive overenskomsters dækning til 80 procent.

”Direktivet står solidt, men det kræver en solid gennemførelse. Arbejdstagerne har brug for reelle lønstigninger og reel forhandlingsstyrke – ikke juridiske smuthuller. Europa må sikre, at hver arbejdstager tjener en løn, der lever op til anstændighedstærsklen, og effektivt fremme kollektive forhandlinger og øge dækningen heraf,” tilføjer Lynch.

ETUC minder desuden om, at alle EU-lande er bundet af Den Europæiske Socialpagt og ILO-konvention nr. 131, som stadig gælder og fastlægger kriterier for leveomkostninger, produktivitet og økonomiske faktorer, når mindstelønninger fastsættes.

EU-institutioner: En milepæl

Også den socialdemokratiske gruppe (S&D) i Europa-Parlamentet hilste dommen velkommen. Gruppen kalder domstolsafgørelsen et stærkt signal om ”håb og social retfærdighed.”

S&D pegede samtidig på, at kun otte medlemsstater indtil videre har gennemført direktivet, og opfordrede både medlemsstater og Kommissionen til at intensivere indsatsen:

”Der er ikke længere nogen undskyldning for forsinkelser,” tilføjer gruppen i en presseudtalelse.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen mener også, at direktivet vil få positiv betydning for arbejdstagere og lover respekt for ”nationale traditioner”.

”Dommen er en milepæl for europæerne – den handler om værdighed, retfærdighed og økonomisk tryghed. Direktivet vil blive gennemført med fuld respekt for nationale traditioner, de sociale partneres autonomi og betydningen af kollektive forhandlinger. Vores forpligtelse er, at arbejde virkelig skal kunne betale sig.”

Deltag i debatten

Det omdiskuterede EU-direktiv kommer på et tidspunkt, hvor forskellene i mindsteløn i Europa er enorme.

Ifølge Eurostat varierede de månedlige bruttomindstelønninger i EU i januar 2025 fra 551 euro i Bulgarien til 2.638 euro i Luxembourg.

Danmark er forpligtet til at implementere direktivet om mindsteløn. Men Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke vil medføre ændringer i måden, der forhandles løn herhjemme.

Det skyldes, at den danske arbejdsmarkedsmodel – hvor arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster – opfylder EU’s krav.

Ønsker man at deltage i debatten om EU’s mindsteløn, så er der mulighed, når Solidaritets politiske fredagsbar Rød Fredag 28. november inviterer til arrangementet: ”Fagbevægelsen og det danske EU-formandskab. Vejen til indflydelse og arbejdernes Europa.”

Her sidder tidligere medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten – og i dag politisk konsulent i Danske Byggefag – Nikolaj Villumsen, i panelet sammen med Flemming Grønsund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Ordstyrer er Jakob Mathiassen, der er faglig organisator i Enhedslisten og forfatter til flere bøger, der omhandler udviklingen på det danske og europæiske arbejdsmarked. 

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.