“Blandede følelser” efter EU-domstolens kendelse i mindstelønssagen

EU-domstolen afsagde om morgenen 11. november sin dom i Danmarks og Sveriges søgsmål mod det kommende EU-direktiv om mindsteløn. Størstedelen af direktivet består – men domstolen annullerede dele af lovteksten.

I det store hele betyder EU-domstolens kendelse, at de dele af lovteksten, der handler om, at EU kan blande sig i mindstelønnen i de enkelte medlemslande, ikke længere er en del af direktivet. Domstolen har således givet sagsøgerne Danmark og Sverige ret i, at EU ikke har beføjelser til at gå ind i de områder.

Hvad er der så tilbage af et mindstelønsdirektiv, når afsnittene om lønnen ikke er med? Det er direktivets øvrige punkter, hvor EU opstiller retningslinjer for, hvor stor del af arbejdsmarkedet, der skal være dækket af overenskomster. Dermed kan mindstelønsdirektivets navn med det nuværende indhold være noget misvisende.

Enhedslisten er bekymret

Alt efter hvem man spørger, er der forskellige reaktioner på EU-domstolens kendelse. Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen er skuffet over dommen:

”Overordnet set mener jeg denne her dom er både skidt og forkert. EU’s egen generaladvokat havde ellers været meget klar i sin anbefaling: Nemlig at man naturligvis ikke kan påstå, at et direktiv om mindsteløn ikke handler om lønfastsættelse – og det er noget, EU ikke må gøre. Det er domstolen nu gået imod – selvom den dog stadig underkender dele af direktivet”, udtaler Per Clausen i en pressemeddelelse.

Også fra Enhedslisten på Christiansborg er der skuffelse over dommen. Her udtaler beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez:

”Det er dybt bekymrende, at EU-domstolens afgørelse ikke giver den klare afklaring, vi havde håbet på. Den skaber usikkerhed om den danske model, som i over 100 år har sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår gennem aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Når EU blander sig i vores måde at fastsætte løn på, risikerer vi at svække et system, der har fungeret bedre end noget direktiv nogensinde kan gøre.”

Blandede følelser hos FH

Spørger man toppen af den danske fagbevægelse – i form af formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen – er pessimismen mere afmålt. På FH’s hjemmeside udtaler han, at han ser på dommen med blandede følelser:

”På den ene side er jeg glad for, at domstolen har set kritisk på direktivet. Men jeg havde helst set, at direktivet faldt helt bort”, siger FH-formanden.

Dommen har fjernet den del af lovteksten, som gav EU beføjelser til at blande sig i de enkelte landes lønforhold, og den del af dommen er Morten Skov Christiansen glad for.

”Vi har en stærk og gennemprøvet arbejdsmarkedsmodel i Danmark, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler løn og arbejdsvilkår – uden politisk indblanding. (…) Den har sikret rekordlav arbejdsløshed og gjort, at vi hurtigt indhentede reallønefterslæbet efter inflationskrisen. Jeg vil til enhver tid kæmpe for den danske model”, udtaler han.

FH: “Kampen har ikke været forgæves”

Dommen kommer cirka 10 måneder efter, EU’s såkaldte generaladvokat havde anbefalet, at direktivet helt skulle annulleres. Det har domstolen ikke gjort, men Per Clausen hæfter sig ved den delvise indrømmelse fra EU-domstolen.

”Selvom jeg overordnet set er skuffet over dommen, skal man huske, at domstolen faktisk annullerer dele af direktivet, fordi det overskrider EU’s kompetencer. Det viser jo, at det var rigtigt af Danmark at anlægge sagen. For havde man ikke gjort det, var det heller ikke sket. Det viser, at det kan nytte at udfordre, hvad der kommer fra EU, og det bør vi huske fremover”, siger Per Clausen.

Lignende toner kommer fra Morten Skov Christiansen:

”Selv om resultatet er et andet, end jeg havde håbet på, har kampen ikke været forgæves. Vi skal sætte foden ned og slå fast, at EU ikke uden videre kan udvide sin kompetence på områder, som hører under medlemsstaterne”, siger han.

Hvilken indflydelse får dommen i Danmark?

I 2023 udarbejdede Beskæftigelsesministeriet et notat om, i hvor høj grad Danmark skal ændre sin praksis inden for området. Det var dengang Beskæftigelsesministeriets vurdering, at direktivet ville få ”meget begrænset betydning i Danmark”.

For det første arbejder direktivet ikke med en fastlagt, lovbestemt mindsteløn. Desuden lever Danmark op til de forskellige målsætninger om dækningsgraden af overenskomster på arbejdsmarkedet, ligesom overenskomsterne sikrer tilstrækkeligt gode lønvilkår.

FH’s formand, Morten Skov Christiansen understreger på FH’s hjemmeside, at dommen ikke kommer til at få direkte konsekvenser for Danmark:

”Det her betyder heldigvis ikke, at man fra Bruxelles kan diktere, hvad man skal have i løn, hvis man arbejder på fabrik eller på kontor i Danmark, heller ikke hvis vi får en overenskomstdækning under 80 procent. Det er en udbredt misforståelse. Men vi var nervøse for, at det blev en glidebane, hvis EU begyndte at blande sig i lønforhold. Det har vi nu fået dæmmet op for med dommen”, siger han.

Hvilken beskyttelse giver en lovbestemt mindsteløn?

Den europæiske sammenslutning af fagforeninger, ETUC har tidligere udtalt, at de håber, at en EU-bestemt mindsteløn kan være et løft for arbejdere i de lande, hvor lønniveauet er lavere end i lande som Danmark.

Også det har den stemmer fra den danske fagbevægelse kritiseret. FH’s næstformand Flemming Grønsund udtalte i december 2023 til Solidaritet, at minimumslønnen ofte bliver til normallønnen på arbejdsmarkedet – og at det fører til flere af de såkaldte working poor, altså folk i arbejde som stadig lever i relativ fattigdom:

”En mindsteløn lader ikke til at gøre tilværelsen nemmere for arbejdere i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn. Man kan for eksempel se til Tyskland, hvor de har fastsat en mindsteløn ved lov. Her er denne mindsteløn mere blevet til normallønnen. På den måde har en lovindført mindsteløn forringet levevilkårene”, udtalte Flemming Grønsund dengang til Solidaritet.

Det samme nævner Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez i forbindelse med dommen fra EU-domstolen:

”Mindstelønsdirektivet har aldrig været en garanti mod fattigdom i Europa. Det danske arbejdsmarked er bygget på tillid, samarbejde og overenskomster – ikke på lovbestemte mindstelønninger. (…) EU burde lære af den danske model, ikke underminere den”, udtaler hun.

Spørgsmålet er nu, om EU-domstolens kendelse med dens indrømmelser i fremtiden vil udfordre den danske model.

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.