Mindsteløn i EU: En hjælp til arbejderne eller falske forhåbninger?

EU-Kommissionen understreger i sit udspil, at mindstelønningerne i langt de fleste af EU’s medlemslande ligger på under halvdelen af landenes gennemsnitslønninger. Det betyder, at de mennesker, som er så uheldige at arbejde til de pågældende landes mindsteløn, er i akut risiko for fattigdom – på trods af at de har et arbejde. I 14 af EU’s medlemslande er den lovbestemte mindsteløn således ikke nok til at nå op over landets fattigdomsgrænse.

Lovgivningen skal hjælpe på situationen for de 95,3 millioner mennesker – eller godt 21 procent af EU’s samlede befolkning – som lever i fattigdom eller i risiko for fattigdom.

Det er ikke kun arbejdsløse, som lever i fattigdom. Ni procent af EU’s befolkning, som har et arbejde, lever i dag under fattigdomsgrænsen. Problemet med fattigdom er særligt blevet større under de seneste par års inflation. Her faldt europæernes gennemsnitlige realløn – altså lønningerne sat over for forbrugerpriserne – med fire procent.

Direktivet indeholder dog ikke – endnu – fastsatte stigninger i mindstelønningerne. Det er derfor svært at sige, hvor meget mere de lavest lønnede europæere kommer til at tjene.

Sammenslutningen af Europas fagbevægelser ETUC tog godt imod kommissionens udspil. ETUC’s vicegeneralsekretær Esther Lynch udtalte i efteråret 2022, efter lovgivningen var blevet stemt igennem af Europa-parlamentet:

”Arbejdere og deres familier skal ikke leve i fattigdom for den løn, de modtager. Men sådan har virkeligheden i Europa været alt for længe. Mindstelønsdirektivet er en længe ventet forbedring for de millioner, som har svært ved at varme deres hjem op og skaffe mad på bordet”, udtalte Esther Lynch.

Direktivet kommer dog ikke til at fastlægge nogen konkret mindsteløn. Den bliver forskellig fra land til land. Alligevel kommer direktivet til at bevæge sig ind på områder, som i Danmark normalt varetages af arbejdsmarkedets parter.

Skeptisk dansk fagbevægelse

Hvor den europæiske fagbevægelsessammenslutning tog godt imod projektet, var modtagelsen mere lunken i Danmark. Danmark er et af seks medlemslande uden en lovbestemt minimumsløn. I stedet bestemmes lønningerne af overenskomster – for de arbejdere, der er dækket af en overenskomst.

Det har fået den danske fagbevægelse til at kræve, at Danmark står uden for direktivet om mindstelønninger.

”Vi kan ikke acceptere, at EU tiltager sig yderligere kompetence på arbejdsmarkedsområdet – og vi ønsker ikke EU-lovgivning – hverken direkte eller indirekte – på lønområdet eller i forhold til vores kollektive aftaler”, har Fagbevægelsens Hovedorganisations formand, Morten Skov Christiansen udtalt.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har krævet, at Danmark forsøger at få kendt direktivet ugyldigt. Det har regeringen lyttet til. Den indleverede i januar 2023 et såkaldt annullationssøgsmål for at få direktivet kendt ugyldigt. En dom i sagen har dog lange udsigter og ventes ikke afsluttet før slutningen af 2024 eller begyndelsen af 2025.

”Vi mener ikke, at EU ifølge Lissabon-traktaten har hjemmel til at gå ind at blande sig i medlemslandenes kollektive overenskomster. Det er ikke et arbejdsområde, som EU skal gå ind i”, siger Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) næstformand, Flemming Grønsund til Solidaritet.

Uenighed i Danmark

Venstrefløjens politikere i EU-parlamentet har udtalt sig imod direktivet og stemte også imod, da EU-parlamentet vedtog direktivet i september 2022. Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen har sågar skrevet et helt debatindlæg om sagen på Solidaritet:

”Hvis Danmark tvinges til at indføre en EU-bestemt mindsteløn, eksempelvis efter en EU-dom, vil det for det første være et brud med vores arbejdsmarkedsmodel. Det er en arbejdsmodel, der trods mangler har skabt et af de mest velfungerende, trygge arbejdsmarkeder i verden, og som hyldes af både fagbevægelse og arbejdsgivere.

For det andet kan man konkret frygte, at en lovbestemt mindsteløn vil blive brugt af grådige arbejdsgivere til at undlade at indgå overenskomst. De vil blot henvise til, at de jo følger lovgivningen til punkt og prikke, når de lønner deres ansatte efter den gældende mindsteløn”, skrev Nikolaj Villumsen.

Men venstrefløjens afvisning af direktivet om mindsteløn har også fået kritik fra den selv samme danske venstrefløj. Den mangeårige faglige aktivist Jakob Mathiassen har en helt anden holdning til den europæiske mindsteløn.

Jakob Mathiassen har tidligere kaldt den danske fagbevægelses modstand mod mindstelønsdirektivet usolidarisk med arbejderne i de lande, som ikke har en udbredt overenskomstmodel som Danmark. I dag uddyber han sin kritik:

”Alle eksperter er enige om, at der ikke er noget i lovteksten, som truer den danske model lige nu. Man kan frygte, at der en dag kommer en dom, hvor EU-domstolen læser teksten, som fanden læser biblen. Det er sket før – så det er ikke umuligt, at det sker igen”, siger Jakob Mathiassen til Solidaritet.

”Men den danske fagbevægelse er med til at splitte den europæiske fagbevægelse på en teoretisk risiko for, at direktivet en gang i fremtiden kan medføre, at Folketinget kan være nødt til at lovgive om en mindsteløn i Danmark. Er man nødt til at splitte den europæiske fagbevægelse på sådan en teoretisk risiko?”, fortsætter han.

FH’s næstformand er ikke enig med Jakob Mathiassen i, at der kun er tale om en teoretisk risiko.

”En mindsteløn lader ikke til at gøre tilværelsen nemmere for arbejdere i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn. Man kan for eksempel se til Tyskland, hvor de har fastsat en mindsteløn ved lov. Her er denne mindsteløn mere blevet til normallønnen. På den måde har en lovindført mindsteløn forringet levevilkårene”, fortæller Flemming Grønsund til Solidaritet.

Flemming Grønsund medgiver dog, at mindstelønsdirektivet i andre lande kan fremstå som en forbedring.

”Nu kommer der jo ikke en mindsteløn, der bliver ens i alle lande. Den bliver forskellig fra land til land. Jeg kan godt se, at det kan ligne en forbedring i lande, der har en svag fagbevægelse, men jeg tror ikke, at man kommer til at se en reel forbedring i de europæiske arbejderes levevilkår”, siger Flemming Grønsund.

Forhåbningen: Flere arbejdere på overenskomst

Mindstelønsdirektivet lægger i sin tekst op til, at flere arbejdere skal dækkes af en overenskomst. Mere præcist er målsætningen, at 80 procent af arbejdsstyrken i de forskellige lande skal arbejde til overenskomstvilkår. Lever landene ikke op til denne målsætning, skal de fremlægge planer for, hvordan man kan få større dele af arbejdsmarkedet til at arbejde på overenskomster.

I dag er 82 procent af det danske arbejdsmarked dækket af overenskomster. Udviklingen går kun en vej. Nedad. I den forbindelse kan mindstelønsdirektivet virke som en sikkerhed for de arbejdere, hvis løn og arbejdsvilkår ikke er sikret af en overenskomst.

”Fagbevægelsen bekymrer sig over, at regeringen bliver pålagt at lave en såkaldt handlingsplan for at øge overenskomstdækningen, hvis vi kommer under en dækningsgrad på 80 procent, men fagbevægelsen har faktisk selv bedt om hjælp til at sikre overenskomstdækningen for eksempel i form af arbejdsklausuler,” siger Jakob Mathiassen til Solidaritet.

Det danske søgsmål mod mindstelønsdirektivet bliver formentlig først afgjort i begyndelsen af 2025. Direktivet skal implementeres i november 2024. Det må den danske fagbevægelse også handle efter.

”Det er ikke helt klart, hvad der egentlig anerkendes som en overenskomst i direktivet. Men hvis vi ikke lykkes med at få fjernet direktivet helt, så må vi jo handle ud fra det. Men helt grundlæggende mener vi ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i de kollektive aftaleforhold i Danmark”, siger FH’s næstformand Flemming Grønsund til Solidaritet.

Artiklen er støttet af Europanævnet og 15. septemberfonden.