Fagbevægelsen bekymret over EU-optagelse af Ukraine

EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles 14.-15. december 2023, hvor de skal tage stilling til Ukraines ansøgning om at blive medlem i den europæiske union. Det er et sprængfarligt emne af flere grunde.

Som tidligere nævn på Solidaritet.dk, så giver størrelsen på kandidatlandets landbrug – og dermed retten til støtte-euro – allerede nu anledning til panderynker.

Samtidig truer den ungarske premierminister Viktor Orban med at spænde ben for det hele, da han hellere ser en rask fredsaftale med Putin end øget EU-integration af hans krigshærgede naboland. Dertil kommer spørgsmål om korruption og beskyttelse af mindretal. I den danske fagbevægelse giver det også bekymringer.

Man ønsker som udgangspunkt Ukraine velkommen. Men en optagelse må ikke ske uden at sikre faglige rettigheder for borgerne i det nye medlemsland – og uden at skabe løndumping i resten af Europa, lyder budskabet. 

Det er erfaringerne fra den tidligere Øst-udvidelse i 2004, der skræmmer. Og der er god grund til at være på vagt, lyder vurderingen fra en arbejdsmarkedsforsker og en Bruxelles-journalist, som Solidaritet har talt med.   

FH: Få styr på problemerne

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet dokumenterer, at antallet af migrantarbejdere i bygge- og anlægssektoren i Danmark de seneste ti år er steget fra 8.782 til 25.014 fuldtidsbeskæftigede i 2023. Det svarer til en stigning på knap 300 procent.

Migranterne kommer særligt fra de nye EU-medlemslande i Østeuropa, og deres hverdag er præget af dårlig løn, arbejdsulykker og trusler fra arbejdsgivere, viser undersøgelsen, som blev omtalt i flere medier.

Det er denne tendens, som den danske fagbevægelse helst ikke ser gentage sig, hvis grænserne åbnes for 40 millioner ukrainere, som via det indre marked kan få adgang til det danske arbejdsmarked.  

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som repræsenterer 65 danske fagforbund med i alt ca. 1,3 millioner medlemmer, formulerer det sådan her:

”Vores arbejdsmarked er ændret markant siden udvidelsen med de østeuropæiske lande, og i Danmark er der en voksende gruppe af arbejdstagere, som ikke længere får dansk løn og arbejdsvilkår. I den grovere skala er organiseret kriminalitet på arbejdsmarkedet også et stigende problem. Det er vigtigt, at EU får styr på de problemer, før EU også åbner for den frie bevægelighed af arbejdstagere fra de to lande”, siger FH’s næstformand Flemming H. Grønsund i en udtalelse om Ukraine og Moldovas EU-ambitioner.

FH-næstformanden henviser til de såkaldte Københavnerkriterier, som kan læses i en faktaboks her på siden. Han udtaler:

”Vi hilser Kommissionens opfordring om at starte udvidelsesforhandlinger med Ukraine velkommen. Men det er vigtigt, at alle lande, som optages i EU, lever op til de krav, der er aftalt i Københavnerkriterierne – altså sikrer demokrati, retsstat og menneskerettigheder herunder arbejdstagerrettigheder.”

Læs artiklen ”Danske fagforeninger siger god for Ukraine i EU, ‘hvis de kan overholde fælles spilleregler” hos DR.

Opgave med fire ben

Jens Arnholtz er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Han forstår den faglige bekymring om konsekvenserne ved en mulig optage af Ukraine i EU.

”De danske fagforeninger står overfor en kæmpe opgave”, slår Jens Arnholtz fast over for Solidaritet.

Han deler udfordringerne op i fire punkter. For det første skal den danske fagbevægelse overenskomstdække de ukrainske virksomheder, der med adgang til det indre marked kan forventes at etablere sig her i landet.

For det andet skal man bruge kræfter på at sørge for, at disse overenskomster håndhæves på den enkelte arbejdsplads.

Som nummer tre: Der venter en pædagogisk opgave i at forklare de ukrainske kollegaer, hvordan vores arbejdsmarked fungerer, og hvilke rettigheder de har.

Sidst, men ikke mindst, så skal fagbevægelsen forsøge at få de mange tilrejsende arbejdstagere organiseret i en fagforening.

”Jeg forstår udmærket fagbevægelsens bekymringer. Der vil hele tiden stå arbejdsgivere klar til at tage imod den billige arbejdskraft, og virksomhederne skriger på flere hænder. Det er ikke en nem situation, og der er ingen garanti for at det bliver en succes”, vurderer Jens Arnholtz.

Han minder om, at der var store politiske spændinger og hidsige debatter om østarbejderes plads i det britiske samfund, som optakt til Storbritanniens beslutning om helt at træde ud af EU. Ukrainske arbejdsmigranter er i høj grad en lavtlønsgruppe, fortæller Jens Arnholtz til Solidaritet. De har typisk kort uddannelse og ingen brugbare fagforeningserfaringer, hvilket øger risikoen for, at der opstår en ”lavtlønsdynamik”.

”Vil man forhindre en dynamik, hvor arbejdere fra Ukraine fastholdes som billig arbejdskraft på vesteuropæiske arbejdspladser og underbyder lokale kollegaer, så kræver det, at levestandarden i Ukraine hæves markant, når der samtidig åbnes for mulighed for at rejse og arbejde frit i EU”, mener Jens Arnholtz.

Sløjfer overenskomster

Rani Bech er journalist med fokus på EU og arbejdsmarkedet. Og så er hun redaktør på bloggen Bruxelles og Omegn, hvor spørgsmålet om Ukraines mulige EU-medlemskab er et tilbagevendende tema. Hun har tidligere skrevet om de konsekvenser, et ukrainsk EU-medlemskab kan få for arbejdsmarkedet.

Hun beskriver Ukraines rejse imod EU som fyldt af paradokser for fagbevægelsen. 

”Der er jo oplagte geopolitiske argumenter for at lukke Ukraine ind i varmen, som fagbevægelsen deler. Men den akutte situation rejser samtidig spørgsmålet, om EU bør slække på optagelseskravene, for at få Ukraine med hurtigst muligt. Det er grundlæggende en armlægning mellem sikkerhedspolitik og arbejdsmarkedspolitik”, siger Rani Bech til Solidaritet.

Vilkårene for lønarbejderne i landet efterlader på nuværende tidspunkt meget tilbage at ønske. Det skyldes udover den russiske invasion også en regering, der ikke er nogen stor fan af fagforeninger. 

Rani Bech nævner de kontroversielle anti-fagforeningslove, som Ukraine har vedtaget i ly af den undtagelsestilstand, som krigen har udløst. Man har simpelthen forbudt kollektive overenskomster på mindre arbejdspladser – og med et fingerknips fjernet faglige rettigheder for op mod 70 procent af arbejdsstyrken. Samtidig er der åbnet op for nul-timers kontrakter.

Der er tilføjet en klausul, som betyder, at lovene skal ændres senest et halvt år efter ophævelsen af undtagelsestilstanden, men de er alligevel blevet mødt med protester fra både lokale og internationale fagforeninger.   

”Da krigen startede, var alle chokerede og udtrykte stor sympati med Ukraine. I dag har mange i fagbevægelsen fået et mere nuanceret syn på sagen. Ingen tør direkte sige, at landet ikke er velkomment i EU. Men det er tydeligt, at udsigten til en hurtig optagelse af landet har udløst frygt for en ny bølge af løndumping”, siger Rani Bech.   

Artiklen er støttet af Europanævnet og 15. septemberfonden.