Forhandlinger mellem Ukraine og Rusland: De to landes memoranda viser enorm afstand mellem krigens parter

Ukraine og Rusland havde udarbejdet hver sit memorandum, hvor de beskriver, hvordan de mener en fred kan etableres. Ukraine havde sendt deres til Rusland på forhånd – mens Rusland først udleverede deres på selve mødet. Nu er de to memoranda offentliggjort og kan studeres af dem, der vil. Nederst i artiklen er de gengivet på engelsk.

De to dokumenter viser, at der er enormt langt mellem krigens parter, og hverken Rusland eller Ukraine var indstillet på noget reelt kompromis.

Ukraines memorandum

Ukraine går ind for en øjeblikkelig og fuldstændig våbenhvile i luften, på land og til havs som en forudsætning for fredsforhandlinger.

Som tillidsskabende tiltag foreslår Ukraine en løsning af humanitære spørgsmål: Ubetinget returnering af deporterede og illegalt forflyttede ukrainske børn. Udveksling af alle fanger efter princippet ”alle for alle”. Og Rusland skal løslade alle civile gidsler.

Formålet med forhandlingerne er – som Ukraine ser det – at etablere en permanent basis for en varig fred og sikkerhed og sikre, at aggressionen ikke starter igen.

Ukraine kræver pålidelige sikkerhedsgarantier fra det internationale samfund for implementeringen af aftalerne. Ukraine påtager sig ingen forpligtelse til at være neutral. Staten kan vælge at blive en del af det Euro-atlantiske fællesskab (dvs. NATO) og bevæge sig mod EU-medlemskab. Der kan ikke sættes nogen restriktioner på størrelsen, udstationeringen eller andre parametre af de ukrainske forsvarsstyrker eller udstationering af udenlandske, venlige stater på Ukraines territorium

Territoriale spørgsmål, sanktioner og krigsskadeserstatninger

Her kan man måske se en form for indrømmelser fra ukrainsk side. Det ukrainske memorandum slår fast, at Ruslands erobringer i Ukraine siden 2014 ikke skal anerkendes af det internationale samfund.  Men Ukraine skriver også, at kontaktlinjen (fronten) er startpunktet for forhandlingerne og fortsætter: Territoriale spørgsmål kan kun blive diskuteret efter en komplet og ubetinget våbenhvile.

Ukraine er også med på at ophæve nogle sanktioner mod Rusland, men ”i stadier og kun gradvist, med en mekanisme for at genindføre sanktioner, hvis nødvendigt.” Indefrosne russiske statsmidler skal bruges til at genopbygge Ukraine, indtil krigsskadeserstatningerne er betalt.

Ukraine er således ikke indstillet på at overgive territorium permanent til Rusland – men måske til at anerkende, at det kan blive svært at drive Rusland ud af de besatte områder, og måske at det kan forhandles på et senere tidspunkt.

Det russiske memorandum

Rusland kræver en international, juridisk anerkendelse af, at regionerne Krim, Donetsk, Lugansk, Zaporisje og Kherson bliver en del af Den Russiske Føderation. Ukraine skal trække sine væbnede styrker ud af disse områder. Rusland kræver fuld tilbagetrækning af de ukrainske væbnede styrker og andre ukrainske paramilitære formationer fra disse områder.

Ukraine skal være neutralt, må ikke være en del af militære alliancer og ikke have nogen udenlandske styrker på sin jord.

Der skal etableres maksimums-grænser for størrelsen af Ukraines væbnede styrker, mængden af våben og militært udstyr og tilladte specifikationer. Samtidig skal nationalistiske formationer i Ukraines hær opløses.

Således kræver Rusland, at Ukraine skal trække sig tilbage fra områder, Rusland aldrig har erobret – inklusive storbyerne Kherson og Zaporisje. Rusland kræver også, at Ukraine skal stilles i en situation, hvor man ikke senere vil være i stand til at forsvare sig mod nye russiske angreb.

Tilladelse til russisk indblanding i ukrainske forhold

Rusland stiller også en række krav, som vil tillade landet at blande sig i Ukraines interne forhold. Der er således krav om garantier for fulde rettigheder, friheder og interesser for russere og den russisk-sprogede befolkning. Det russiske sprog skal garanteres officiel status.

Rusland kræver ukrainsk lovgivning, der forbyder glorificering af og propaganda for nazisme og nynazisme, samt at nationalistiske organisationer og partier opløses. Restriktioner for den ortodokse kirke i Ukraine skal også fjernes.

Det sidste dækker over, at den ukrainske kirke er splittet, og der er dannet en ny kirkestruktur, som ikke anerkender Moskva-kirkens overhøjhed. Det vil Rusland altså have ophævet.

Det samlede resultat af disse krav er, at Rusland vil få ret til fremover at blande sig i Ukraines interne forhold.

Ruslands økonomiske krav

Rusland kræver, at alle nuværende økonomiske sanktioner, forbud og restriktive foranstaltninger mellem Rusland og Ukraine ophæves – og at der ikke må laves nye.

Rusland mener også, at Ukraine (og Rusland) skal afstå fra gensidige krav for ødelæggelser under fjendtlighederne. Rusland skal med andre ord ikke betale nogle krigsskadeserstatninger.

Diplomatiske og økonomiske forbindelser landene imellem skal gradvist genetableres – inklusive gas-transit, transport og andre forbindelser – også med tredjepart-stater.

Det er Ruslands hovedkrav i dokumentet, men man har yderligere en række krav til, hvordan de skal gennemføres.

Rusland kræver reelt kapitulation

Som et led i aftalen om, at Ukraine skal trække sig tilbage fra de dele af Donetsk, Lugansk, Zaporisje og Kherson, som landet kontrollerer, vil Rusland gå med til en 30 dages våbenhvile. Men altså først når Ukraine går ind på at trække sig tilbage.

Andre russiske krav er, at undtagelsestilstanden i Ukraine skal ophæves, og at der inden for 100 dage skal være valg til det ukrainske parlament Verkhovna Rada og præsidentposten.

Reelt kræver Rusland således, at Ukraine kapitulerer. Der er en række krav til at begrænse Ukraines militær – men ingen til Ruslands. Der er krav om, at Rusland kan blande sig i Ukraines indre forhold – men intet om det modsatte. 

Hvis den russiske ”fredsplan” bliver gennemført, vil Ukraine blive en svag lydstat. Formentlig vil demoraliseringen i Ukraine i så fald være så stor, at der vil være gode chancer for, at Rusland kan få valgt et russisk kontrolleret parlament og præsident i Ukraine.

Ingen fred – krigen fortsætter

De to parter står således ekstremt langt fra hinanden. De to lande har indvilget i at mødes igen sidst på måneden. Her vil de formentlig fortælle hinanden deres mening om memorandaerne. En egentlig fredsproces er ikke gået i gang.

Imens fortsætter krigen med forstærket styrke. Den længe ventede russiske forårsoffensiv er gået i gang ved fronten, og Rusland forsøger nu at indtage nye områder i Sumy Oblast. Hver og hver anden nat er der nye rekorder i antallet af droner, der angriber Ukraines byer – som regel civile mål.

Ukraine forsvarer sig indædt ved fronten og trækker sig gradvist tilbage, idet man forsøger at tilføje angriberne så store tab som muligt.

Ukraine har også lavet en militær genistreg. De har transporteret en række droner ind i Rusland, hvor de fra containere på lastbiler har angrebet russiske militære lufthavne langt inde i Rusland – herunder i Irkutsk i Sibirien.

Derved har de fået ødelagt en stor del af Ruslands strategiske bombefly og mindst et russisk overvågningsfly. Det lægger en dæmper på, hvor mange raketter Rusland kan skyde ind i Ukraine. Det har særlig stor betydning, fordi de russiske fly af denne type er fra Sovjettiden, og Rusland er i dag ikke i stand til at producere sådanne fly.

Ukraine har også gennemført en stor sprængning ved fundamentet på broen mellem Rusland og det besatte Krim – men tilsyneladende uden alvorligt at skade broen.

Torsdag 5. juni har ukrainsk militær offentliggjort, at de har beskudt tre batterier med Iskander-missiler i Brjansk Oblast, netop som de var klar til at blive affyret, formentlig mod mål i Kyiv. Det ene batteri blev ødelagt og de to andre beskadiget, oplyser det ukrainske militær. Iskander-missiler er effektive, kortrækkende krydsermissiler med stor ødelæggende effekt.

De to memoranda på engelsk (fuld tekst):