Her skal pengene komme fra. Vejen til 100 milliarder kroner #2 – Fair beskatning er ikke brandbeskatning

Hvor ofte har man som venstreorienteret menneske ikke måtte høre på, at man tager alle folks penge, og at jagten på lighed vil gøre alle mere fattige. Alle de fraser, der altid hældes ud over familiefrokosten eller Facebook, så borgerlige slipper for at argumentere. Jeg vil anbefale dig at læse de nedenstående skatteforslag. Husk dem, næste gang onkel Torsten, der stemmer på LA eller Venstre, er din bordherre ved den runde fødselsdag.

Lad os starte med et par centrale principper. I disse skatteforslag gemmer der sig mange penge, som kan finansiere et markant løft af velfærden og den grønne omstilling samt til at løfte folk ud af fattigdomsydelser. For det andet er det forslag, der alle vil øge den økonomiske lighed markant.

For det tredje er ingen af disse forslag udtryk for vanvittige former for brandbeskatning. Her er ingen topskat på 90 procent og ingen selskabsskat, der ligger alenlangt over, hvad andre lande har, og som dermed øger risikoen for, at virksomheder flytter overskud væk fra Danmark. Ingen af forslagene er helt ude i skoven.

Drop de planlagte skattelettelser – og spar 7 mia. kr.

Lad os starte med en lavthængende frugt. Regeringen kunne droppe de planlagte skattelettelser. De indeholder en omlægning af topskatten, hvor man halverer topskatten fra den nuværende grænse op til 750.000 kr. og til gengæld laver en ekstra top-topskat på 5 procent for folk med indkomster over 2,5 millioner kr.

Top-topskatten er et figenblad. De mennesker, den vil ramme, er typisk virksomhedsejere, som kan skifte løn ud med udbytte. Så betaler de aktieindkomstskat på 42 procent i stedet for top-topskat på cirka 60 procent.

Ser man bort fra dette, som med al sandsynlighed vil gøre skattelettelsen endnu dyrere, så regner man pt. med, at skattereformen vil koste 700 millioner kr. Dertil kan man lægge 1 mia. kr. i sløjfet skatteforhøjelse for de kapitalfonde, der spekulerer i ejendomsmarkedet, 1 mia. kr. i skattelettelse for de rigeste virksomhedsarvinger til store familieejede virksomheder, og hele 4,3 mia. kr. som bruges på at sænke beskæftigelsesfradraget (som vi vender tilbage til).

Ved at droppe de planlagte skattelettelser har vi nået 7 mia. kr. Alt dette kan læses i Regeringsgrundlaget for SMV-regeringen. Men der er også andre områder, hvor man uden brandbeskatning kan komme rigtig langt.

Beskat arbejdsfrie indtægter mere rimeligt – og tjen 29 milliarder

Man kan finde mange flere penge ved at beskatte de arbejdsfrie indtægter, folk får fra formue, aktier og boligmarkedet. Det vil øge ligheden markant, og der er rigtig mange penge i det. Samtidig er det rimeligt, at man kigger på de arbejdsfrie indkomster i stedet for at øge topskatten på arbejdsindkomst markant.

Man kunne med fordel vende tilbage til Anders Foghs skattestop på boliger. Så vil vi fra og med næste år have ca. 9,5 mia. kr. mere i statskassen jf. svar fra Skatteministeriet. Det lyder jo helt kontraintuitivt, at en tilbagevenden til Foghs skattestop på boliger skulle give flere penge i kassen. Men det er ikke desto mindre sandheden.

Den store boligaftale – som et bredt flertal i folketinget fra Socialdemokratiet over Radikale Venstre, til de borgerlige inklusive LA og DF indgik – lavede så mange lempelser i boligskatterne, at de er næsten 10 mia. kr. billigere for boligejerne end Anders Foghs skattestop. Det er jo bizart.

I Danmark beskattes kapital- og aktieindkomster meget lavt. Mens man betaler omtrent 56 procent af den sidst tjente krone i arbejdsindkomst (og 60,5 procent for de uheldige top-topskatteydere, som ikke kan udbetale løn som udbytte), så er den højeste skat på kapitalgevinster og aktieindkomster 42 procent. Sådan har det ikke altid været.

Frem til 1986 betalte man faktisk det samme i skat, lige meget om det var løn, aktier eller andre kapitalgevinster. De lavere kapital- og aktieskatter er en gave til den rigeste procent af danskerne, som er dem med de med afstand største indtægter fra aktier og andre kapitalgoder (ejendomsudlejning, renter og lignende).

Jeg har tidligere i Solidaritet beskrevet, hvorfor man burde harmonisere skattesystemet, så man betaler det samme i skat, lige meget om det er løn, kapital eller aktier, man får indkomst fra. Hvis aktier og kapital blev beskattet på samme måde som løn, ville statskassen få 5,3 mia. kr. Men tallet bør opjusteres.

Som Rune Lund og jeg tidligere har påpeget, trækkes et stort beløb fra, fordi det antages, at højere aktieskat vil dæmpe arbejdsudbuddet. Denne regneregel har Finansministeriet dog ingen som helst empirisk begrundelse for. Ingen forskningsstudier viser dette. Nogen negativ adfærd ved højere kapital- og aktieskatter kan der dog være, så lad os for god ordens skyld slå halv skade og bibeholde halvdelen af den adfærd, der antages at trække provenuet ned. Så står vi med 6,2 mia. kr.

For det tredje bør Danmark genindføre den formueskat, som blev afskaffet i 1997. Det var og er utroligt ærgerligt.

En analyse fra Oxfam Danmark viser, at en formueskat på blot 1 procent, som kun skulle betales af dem med nettoformuer på over 35 millioner kroner – altså efter gæld og andre passiver er trukket fra – ville have givet 16 mia. kr. i 2021.

Det er markant mere, end Skatteministeriet skønner, fordi deres datagrundlag ikke inkluderer unoterede aktiebeholdninger. Det drejer sig om ikke-børsnoterede selskaber: familieejede giganter som Lego, Jysk, Ecco og Danfoss.

I 2022 opdaterede Oxfam Danmark sin analyse. Den viste, at selv om inflationskrisen spiser af formuerne, vil provenuet stadig være på astronomiske 12 mia. kr. Tilmed den mand, der var med til at afskaffe formueskatten, tidligere finansminister og topøkonom Mogens Lykketoft, bakker op om at genindføre formueskatten.

Oxfam Danmark har indregnet Finansministeriets regneprincipper og dermed også negativ adfærd, som trækker provenuet ned. Ifølge Finansministeriet er en tredjedel af den negative adfærd et resultat af negativ arbejdsudbudsvirkning. Dermed trækkes der 1,3 mia. kr. fra i en arbejdsudbudsvirkning, som heller ikke godtgøres empirisk i nogen publikationer. Altså ender provenuet på 13,3 mia. kr.     

Disse tre skatteændringer vil således give minimum 29 milliarder kroner i statskassen og et kæmpe bidrag til at finde de 100 milliarder. Er det brandbeskatning at gå tilbage til Anders Fogs skattestop? At man betaler det samme i skat af aktier og kapitalgevinster, som man gør af sin løn? At man har en formueskat på 1 procent af den formue, som er over 35 millioner kr.? Hils onkel Torsten fra mig!

Mere rimelig selskabsskat = 9,4 milliarder

Nu skal vi se nærmere på selskabsskatterne. Disse er uomtvisteligt under et internationalt pres, hvor multinationale selskaber er med til at drive en usund nedadgående konkurrence på selskabsskatten. Det ændrer ikke på, at Danmark klart har albuerum til at hæve selskabsskatten i Danmark fra de nuværende 22 procent tilbage til den gamle sats på 25 procent, som var satsen, indtil Helle Thorning Schmidt sænkede den i 2013.

Ser man på satserne i andre europæiske lande, vil en selskabsskat på 25 procent placere sig omtrent midt i feltet. Gennemsnittet i EU er ganske vist på 20,7 procent, og i Euroområdet 23,2 procent. Men det skyldes, at lavskattelande som Ungarn med 9 procent og Bulgarien på 10 procent er med til at trække snittet voldsomt ned.

Hvis Danmark hæver selskabsskatten tilbage til 25 procent, giver det 4,9 mia. kr. i statskassen. Men også her skal man tage sig i agt for Finansministeriets ureglementerede trav i forhold til at skønne, hvad negativ adfærd betyder for provenuet. De økonomiske vismænd har således påvist, at Finansministeriet regner med langt større negativ adfærd, end de selv kan finde frem til. Dermed kan vi lægge 1,5 mia. kr. oveni, og så bliver det reelle bidrag til statskassen 6,4 mia. kr.

Én ting er skatteprocenten. Noget andet er fradrag og smuthuller i skattelovgivningen, der eroderer skattebasen, som er det beskatningsgrundlag, vi beregner selskabsskatterne ud fra. Det her er kompliceret stof, men jeg har forsøgt at give en mere dybdegående analyse af det i en tidligere artikel i Solidaritet.

Virksomheder kan bruge tidligere års underskud til at modregne i deres grundlag for selskabsskatten. I gamle dage var der dog en grænse på fem år for denne manøvre. Så valgte man at fjerne denne grænse, så man nu kan gøre det uendeligt. Hvis vi vender tilbage til en grænse på fem år, vil det øge råderummet med 1,9 mia. kr.

Mange virksomheder har flyttet overskud væk fra Danmark til lavskattelande ved at lave store lån internt i koncernen. Mekanikken bestod i, at man lånte i søsterselskaber i lavskattelande, betalte renter dertil og så hev rentefradraget hjem i Danmark. Derfor indførte Danmark et renteloft, hvor man kunne beskære rentefradraget ned til 21,3 mio. kr. Danmark kunne sagtens stramme endnu mere op. Hvis man sænker dette beløb til 10 mio. kr., vil det mindske aggressiv skatteplanlægning og øge statens indtægter med mellem en halv og en hel milliard.

Endelig er der i dag særdeles lempelige skatteregler for investorer, der har mindre ejerandele i unoterede selskaber. Tænk business angels á la dem i Løvens Hule på DR. Hvis man ejer mindre end 10 procent af et unoteret selskab via sit eget selskab, så betaler man en faktor på 0,7 af de løbende udbytter. Det er 70 procent af, hvad man som selskab ellers betaler af sine aktieindtægter.

Endnu mere gak er det, at hvis man sælger virksomheden til en stor kapitalfond, så er avancen fuldstændig skattefri! Hvis man blot beskattede avancerne med 70 procent ligesom de løbende udbytter, ville det give ca. 600 mio. i kassen. Altså ville en opstramning, der styrker skattebasen, give minimum 3 milliarder kroner i kassen.

Der er således 9,4 mia. kr. ekstra i selskabsskatten, uden at vi på nogen måder brandbeskatter danske virksomheder, så de ikke er konkurrencedygtige.

Mere progressiv pensionsbeskatning til 10,9 milliarder

En tredje meget vigtig søjle er pensionsbeskatningen. Det er jo glædeligt, at arbejdsmarkedspensionerne og øvrige pensionsopsparinger er med til at sikre danskerne en solid økonomi i alderdommen. Men vi må ikke glemme, at uligheden blandt seniorer er meget større end for befolkningen som helhed. Derfor er det også rimeligt, at man har en progressiv beskatning af pensionsopsparing og indkomst heraf.

I dag har vi et skattesystem, der begunstiger dem med flest penge og bedst mulighed for at spare op. Derfor er der her også tre forslag til en mere progressiv beskatning af pensionssystemet.

Det første man kunne gøre, var at fjerne det nuværende fradrag i topskatten for indbetalinger til pensionsopsparinger. Logikken er, at når man får udbetalt pengene ved pensionen, så vil man eventuelt skulle betale topskat, hvis ens udbetalinger er så store, at man er i topskattegruppen. Det gælder dog kun for de færreste.

Hvis man byttede om, så man betalte topskat ved indbetaling og ikke ved udbetaling, så ville statskassen få yderligere 5 mia. kr. ifølge Skatteministeriet. Det nuværende system er ulighedsskabende og tilgodeser højtlønnede, som får fradraget mens de er i arbejde.

Dernæst kan man indbygge et progressivt element i den nuværende beskatning af pensionsafkast (PAL-skatten). Den er flad med beskatning på 15,3 procent af de afkast, der er på pensionsopsparing, hvilket er markant lavere end beskatning af afkast på aktier. Hvis blot man lagde 1 procent skat oveni for pensionsformuer på over 1 million kr., ville det ifølge Finansministeriet give 1,7 mia. kr. i statskassen.

Endelig bør man kigge på VLAK-regeringens skattereform fra 2018, som var et mærkeligt miskmask, der skulle tilgodese Liberal Alliances krav om skattelettelser, men som reelt set ikke rigtig løste nogen problemer. De samlede skattelettelser var på 4,2 mia. kr., som især omhandlede indførslen af et pensionsfradrag, der skulle øge incitamentet til opsparing.

Fradraget øger uligheden. De, der kan spare relativt meget op, får et relativt større fradrag. Der er aldrig lavet en opfølgende evaluering, om dette meget tekniske forslag reelt har øget danskernes lyst til at spare mere op til pension.

Samlet set kan man ved at gøre pensionssystemet en anelse mere progressivt finde 10,9 mia. kr.

Fradrag til lavtlønnede burde kun komme de lavtlønnede til gode

Den sidste blok, jeg vil præsentere i denne omgang, er et forslag om, at politikerne faktisk holder hvad de lover, når de vil give skattelettelser i bunden. I Danmark gøres dette typisk gennem beskæftigelsesfradraget og jobfradraget. Teknikken er lidt kompliceret, men den er nogenlunde som følger:

Beskæftigelsesfradraget er på 10,65 procent, og den maksimale skatteværdi er i 2023 45.600 kr. Man skal mindst tjene ca. 428.000 kr. om året for at opnå den maksimale værdi. Tjener du 350.000 kr. om året, får du mindre. Og tjener du 280.000, får du endnu mindre. Tjener du en million, får du også 45.600 kr. i beskæftigelsesfradrag. Det er mere end den lavtlønnede, som tjener 280.000 kr.

Det samme gælder jobfradraget, som blev indført i Skattereform 2019. Den maksimale skatteværdi er 2.700 kr., og man skal mindst tjene 268.700 kr. for at få det. Men igen får alle med en højere indkomst også de 2.700 kr. i skattelettelse. Også millionæren. Et svar til Rune Lund (Ø) fra den daværende skatteminister viste da også, at 89 procent af udgiften til jobfradraget går til folk med en årsindkomst over 300.000 kr. Det er meget langt fra en målrettet skattelettelse til de laveste indtægter for folk i arbejde.

Både beskæftigelsesfradrag og jobfradrag sælges tit som skattelettelser i bunden, fordi de som procent af indkomsten giver den største skattelettelse til lave indkomster. Det ændrer bare ikke på, at den største lempelse i kroner og øre går til dem med højere indkomster. Det ændrer heller ikke på, at langt de fleste penge bruges på dem med de højeste indkomster. Det giver ingen mening.

Man kunne derfor med fordel aftrappe folk med højere indkomster helt ud af disse fradrag, så det faktisk bliver skattelettelser i bunden. Beskæftigelsesfradraget kunne aftrappes gradvist fra topskattegrænsen (og her tages udgangspunkt i den nuværende topskattegrænse) – og så helt udfases ved en indkomst på 750.000 kr. om året. Det ville ifølge Skatteministeriet give ca. 900 mio. kr. i statskassen.

Jobfradraget, som var tænkt til dem med absolut laveste indkomster i beskæftigelse, kan aftrappes fra en indkomst på 300.000 kr. og være fuldt aftrappet ved en indkomst på 350.000 kr. Også dette ville give 900 mio. kr. i statskassen ifølge Skatteministeriet.

Den samlede indtægt ved at politikerne gør, hvad de siger – i stedet for at give camouflerede skattelettelser til den højere middelklasse – ville være 1,8 mia. kr.

Vi har nu fundet 58 milliarder kroner

Vi har her kigget på fire søjler: mere rimelig beskatning af arbejdsfrie indtægter, mere rimelig selskabsskat, mere rimelig pensionsbeskatning og mere rimelig omgang med ”skattelettelser i bunden”. Disse forslag vil samlet give et provenu på ca. 58 milliarder kroner.

Og så har vi overhovedet ikke skruet op for topskatten på arbejdsindkomst, om end topskattelettelserne bliver skrottet. Selskabsskatten sættes ikke op til et niveau, der ligger voldsomt over alle andre. Vi vil stadig have lavere selskabsskat end fx Tyskland.

Stort set alle skattestigningerne rammer i toppen. Kun stramningerne af beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og boligbeskatning vil potentielt ramme middelklassen, men dog stadigvæk være lighedsskabende ift. de laveste indkomster i samfundet.

I min optik er det meget sigende, at man uden at gå til yderligheder eller ekstreme tiltag kan finde tæt ved 60 milliarder i vores skattesystem. Mange af forslagene burde være common sense. Det er ikke ekstremt. Det er vores nuværende system, der tilgodeser de rigeste og største selskaber, der er ekstremt. Et sørgeligt resultat af snart 25 år med et vedvarende neoliberalt pres på vores engang så omfordelende og progressive skattesystem.

Men der er et alternativ, hvor man kan finde enorme ressourcer til både velfærd, ligeløn, grøn omstilling, fjernelse af fattigdomsydelser og endda skattelettelser til de lavtlønnede. Mulighederne er der.

Der er et alternativ!

Dette er anden artikel i en serie, hvor vi finder 100 milliarder kroner til statskassen. Læs første artikel, hvor vi fandt 14,5 milliarder kroner, her.