Uffe Elbæk og Pelle Dragsted
6 min. læsetid

Hvad mener de to venstrefløjspolitikere om at indføre borgerløn – og hvorfor er Danmark ikke ligesom Finland og Spanien gået i gang endnu?


Af Lars Lundmann


Uffe Elbæk og Pelle Dragsted. Hvad har de til fælles? Selvom der kan være store forskelle, så er der politisk også mange ligheder. Ifølge Uffe Elbæk har Enhedslisten altid været hans andetvalg, når det kommer til politiske partier. Solidaritet har lavet et dialog-interview med Uffe og Pelle om nye indretninger af vores samfund og arbejdsliv. Mere specifikt har vi snakket om borgerløn og medarbejdereje. Interviewet er podcastet på Radioaktiv, og kan høres ved at klikke på linket nedenfor.

Hør hele podcasten her

Borgerløn – det positive

Da Uffe Elbæk i 2015 var med til at lancere Alternativet som et folketingsparti, stod borgerløn meget centralt. Kort fortalt, handler borgerløn om, at alle samfundsborgere skal modtage en grundydelse uden krav eller bindinger. En betingelsesløs basisydelse fordi man er borger i et godt samfund. Meningen med borgerløn er, dels at borgerne kan slippe for de mange afsindige kontrolindsatser, dels at få en økonomisk frihed til at fravælge negative arbejdspladser, og dels at skabe et rum for at bidrage på nye og andre måder i samfundet.

Både Uffe Elbæk og Pelle Dragsted betragter borgerlønnen som grundlæggende positiv og ønskværdig, men der er heller ikke nogen entydig venstrefløjskonklusion.

”Der er blevet rejst en ny debat om borgerløn i Enhedslisten, så der foreligger ikke nogen samlet holdning til det endnu”, fortæller Pelle Dragsted.

At borgerløn ikke har fyldt så meget på venstrefløjen, kan måske hænge sammen med forskellige grundopfattelser. Det kan f.eks. være frygten for, at hvis folk får muligheden for ikke at lave noget, at de så vil lade være. En modsat grundopfattelse handler om, at de fleste mennesker faktisk gerne vil bidrage til samfundet – hvis de får en positiv mulighed for det. Jeg har selv diskuteret denne problemstilling i en anden artikel om borgerløn.

Borgerløn – udfordringerne

Selvom både Pelle og Uffe har en endog meget positiv holdning til borgerløn, så er der nogle konkrete politiske problemstillinger forbundet med at indføre borgerløn i praksis. I Alternativet satte man sig, i forbindelse med lanceringen af partiet, grundigt ind i borgerløns-bevægelsen, men blev imidlertid bremset af kompleksiteten.

”Da vi begyndte at regne på det, blev det dødkomplekst. Hvilket niveau skulle borgerlønnen ligge på? Hvad med dem som har handicap, eller særlige sociale udfordringer osv.? Så i dag tænker jeg, at vi nok i stedet skal starte med nogle eksperimenter”, siger Uffe Elbæk.

En væsentlig problemstilling er finansieringen af borgerløn, som let kan løbe op i +20 milliarder kroner pr. måned. Ifølge Uffe Elbæk vil der imidlertid nok altid blive set spøgelser, når store projekter skal finansieres. Prøv at forestille dig, at vi nu skulle gå fra et fuldt privatfinansieret sundhedsvæsen – til et fuldt offentligt finansieret sundhedsvæsen. De fleste ville formentlig sige, at det aldrig ville kunne lade sig gøre. Men… vi har jo faktisk et sundhedsvæsen, der i det væsentlige er finansieret af det offentlige – så, jo, det kan lade sig gøre. Med hensyn til borgerløn bør den manglende lyst til indførelsen således ikke være et spørgsmål om økonomi eller finansiering, men snarere om ønsker og politiske reformer.

Hør hele Pelle og Uffes dialog om borgerløn fra 5:10min til 30:40min.

Medarbejdereje – fordelene

En lidt mindre omsiggribende samfundsændring handler om medarbejdereje. Både Pelle og Uffe har deltaget i sommerens debat på Solidaritet om netop medarbejdereje. Umiddelbart før sommerferien udkom der tillige en bog om medarbejdereje, og du kan høre forfatteren, Andreas Pinstrup, tale om det her på Radioaktiv. Medarbejdereje er med andre ord en aktuel debat på venstrefløjen.

Hvor borgerlønnen kun indirekte forholder sig til magt – ved at folk, let kan stoppe på et givent arbejde, uden at frygte for deres økonomi – så betoner Pelle Dragsted netop medarbejdereje som en dagsorden, der giver magten til dem, som  er med til at skabe værdierne. Netop dette karakteristika er afgørende for særligt Pelles varme argumenter for medarbejdereje, da det er en kerne i en demokratisk socialistisk tankegang. Medarbejdereje handler grundlæggende om at involvere folk i produktionen, give dem ejerskab, give dem indflydelse. Med andre ord har medarbejdereje potentiale til at gøre noget ved folks grundlæggende autonomi – og involvere dem dybere i fællesskaber.

”En væsentlig del af mit socialistiske perspektiv handler om at finde nye veje til at begrænse den magt, der er koncentreret på få hænder. Og for at det kan lade sig gøre, må vi demokratisere ejerskabet”, siger Pelle Dragsted, der netop er ved at færdiggøre sin bog, hvor det tema står centralt.

”Et eksempel på den absurditet, der ligger i – at magten er koncentreret på få hænder – ser vi med Amazons grundlægger, Jeff Bezos, som under corona-epidemien har forøget sin kapital eksorbitant. Det er jo grotesk”, tilføjer Uffe Elbæk.

Medarbejdereje – udfordringerne

Der kan være nok så mange gode ideer med medarbejdereje, men i dagens samfund er der ikke rigtig nogen konkret støtte til det. Selvom der allerede findes en selskabskonstruktion, der er tilpasset medarbejdereje (et a.m.b.a. – ‘andelsselskab med begrænset ansvar’), så er de fleste banker tilbageholdende med at låne penge til det. Både Uffe og Pelle mener, at de som politikere skal gøre, hvad de kan for at udvide støtteordninger til netop den slags selskaber.

Ligesom med borgerløn er der selvfølgelig også udfordringer med medarbejderejede virksomheder. Vil medarbejderne udvikle sig til små kapitalister? Vil det gøre det sværere at skifte arbejde (når nu man har et ejerskab af den nuværende virksomhed)? Vil medarbejderne være styret af nepotisme? osv. I debatten kommer både Uffe og Pelle med nogle svar på disse spørgsmål.

Uffe Elbæk betoner, at særligt fagforeningerne bærer et ansvar i forhold til at skabe flere medarbejderejede virksomheder. Udfordringen synes at være, at medarbejderne vil få ny status som både medarbejder og arbejdsgiver. Nytænkning i fagforeningerne er med andre ord påkrævet, hvis de skal bidrage til udviklingen af medarbejderejede virksomheder. Samtidig har netop fagforeningerne pondus til at fremskynde sådanne processer.

Hør hele diskussionen om medarbejdereje fra 30:40min til 55:40min.

Lars Lundmann

Uddannet psykolog. Sekretariatschef på Solidaritet.

Læs mere af Lars Lundmann