Covering Climate Now: Klimakrisen i fokus hele uge 38
Solidaritet går sammen med The Guardian, El País, La Repubblica, HuffPost og mere end 170 andre medier, når vi i næste uge sætter endnu skarpere fokus på klimakrisen under fællesbetegnelsen Covering Climate Now!

I næste uge sætter nogle af verdens største medier klimakrisen på forsiden – og Solidaritet er et af dem. Solidaritet har tilmeldt sig det globale initiativ ’Covering Climate Now’, der er startet af Columbia Journalism Review i samarbejde med den engelske avis The Guardian.
Det betyder, at vi i hele uge 38 sætter endnu skarpere fokus på klimakrisen, end vi har gjort indtil nu – fordi vi vil være med til at sætte nogle hårdt tiltrængte ændringer i gang:
»Den nuværende mediedækning af klimakrisen er slet ikke proportional med, hvor stor en krise, vi rent faktisk står overfor. Det gælder både vores egen dækning, men særligt de etablerede, borgerlige medier,« forklarer ansvarshavende redaktør på Solidaritet, Morten Hammeken, og fortsætter:
»Og det er reaktionerne på dækningen heller ikke – slet ikke de systembevarende, status quo-orienterede løsninger, der bliver foreslået, og som kommer til udtryk i halvhjertet lovgivning om fradrag på elbiler, og lidt mindre forbrug af hakkebøffer og flyrejser. Med vores deltagelse i ‘Covering Climate Now’ håber vi at kunne bidrage til at ændre folks perspektiv på krisens omfang – og sætte fokus på, hvor meget vi trænger til handling NU.«
Eneste danske nyhedsmedie i Covering Climate Now
I Danmark er Solidaritet.dk – sammen med den danske advokatbranches interne medie “K-News” – det eneste nyhedsmedie, der har tilsluttet sig initiativet. På den internationale scene er det imidlertid nogle af de helt store spillere, der har meldt sig på banen. Foruden The Guardian tæller initiativet aviser som spanske El Pais, italienske la Republica, HuffPost (tidligere Huffington Post), og mere end 200 andre medier og uafhængige journalister. På Solidaritet er vi både ærgerlige – og stolte – over at være blandt de eneste danske bidrag til det internationale samarbejde:
»Det er temmeligt skuffende, at vi er det eneste brede nyhedsmedie i Danmark der synes, at det er en god idé at sætte fælles fokus på klima over hele verden. Men samtidig siger det også noget om, at der er et klart behov for et medie som os på den danske mediescene. Og vi er stolte af at være i godt selskab – og at kunne dele artikler med rigtig mange af de globale medier, der er en del af ‘Covering Climate Now’, « siger Morten Hammeken.
Fra interview med Naomi Klein til Global Climate Strike reportage
En lang række af ugens temaartikler vil blive delt imellem alle de medier, der er med i projektet. Derfor kan du i næste uge blandt andet se frem til at læse et eksklusivt interview med Naomi Klein fra The Guardian, som vi bringer sidst på ugen.
Derudover har vi oversat en række spændende artikler, der kan give nye perspektiver på klimaets katastrofale tilstand, og som peger frem mod videre handling og initiativer. Solidaritet er selvfølgelig også på banen med vores egne artikler. Blandt andet kan du læse nye Signaturer om socialisme og grøn omstilling, og vi rapporterer direkte fra danske og internationale aktioner hele ugen, blandt andet fra en stor klimaaktion i Hamborg.

‘Covering Climate Now’ leder også frem mod ’Global Climate Strike’, der foregår fra fredag 20.- fredag 27. september. Her vil millioner af mennesker gå i strejke for at forlange klimaretfærdighed og handling – NU!
Også her vil venstrefløjens medieplatform være på pletten. Både som del af aktionen – og med livedækning fra gader og aktioner.
Tilmeld dig Solidaritets nyhedsbrev for at holde dig opdateret. Hvis du har overskud til at støtte vores arbejde, så bliv medejer af Solidaritet ved at melde dig ind i den demokratiske medlemsforening, der står bag mediet lige her – så er du med til at sætte bedre fokus på f.eks. klima, også i fremtiden. Som socialister tror vi på, at de store skuldre skal bære den største byrde – så medlemsskabet er selvfølgelig indkomstreguleret, så alle kan være med – uanset pengepungens størrelse – og det står støtter frit for at blive aktive – eller blot at læse med, når vi i den kommende uge og fremover stiller skarpt på klimakampen.
Læs mere om Covering Climate Now på Columbia Journalism Reviews hjemmeside.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)