Lussing til røde partier ved tysk delstatsvalg i Baden-Württemberg

Der var jubel i partiet De Grønne og begravelsesstemning hos Socialdemokraterne, da resultatet af delstatsvalget i Baden-Württemberg søndag 8. marts rullede ind på skærmene. Hos det borgerlige parti CDU og det stærkt højreorienterede AfD var der behersket glæde.

Med kun 5,5 procent af stemmerne – og dermed en halvering af antallet af stemmer – lykkedes det med nød og næppe for socialdemokraterne i SPD at komme over spærregrænsen på 5 procent. Det er det dårligste valgresultat for partiet siden anden verdenskrig.

Det var dog ventet, at SPD ville gå tilbage. Både meningsmålinger og valgresultaterne fra andre delstatsvalg pegede – ligesom de seneste valg til Forbundsdagen og EU-parlamentet – i den retning for tilslutningen til det ellers tidligere så stærke parti, hvis historiske rødder går 150 år tilbage.

Nederlag til de røde

SPD var pionerer i opbygningen af arbejderbevægelsen og blandt andet forbillede for det danske socialdemokrati. I mange år – bortset fra nazitiden – havde SPD stor politisk indflydelse og var ofte regeringsbærende både på delstats- og forbundsniveau.

I de seneste år har partiet været hårdt trængt og internt uenige om den politiske linje. På forbundsplan indgår SPD i en koalitionsregering med CDU, selv om det knager i konstruktionen med CDU-formand Friedrich Merz som forbundskansler.

Die Linke havde ved søndagens valg en beskeden fremgang, men nåede med 4,4 procent af stemmerne ikke over spærregrænsen. Meningsmålinger havde ellers spået, at venstrefløjspartiet ville nå over de 5 procent. Udbryderne fra Die Linke i Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) stillede op for første gang og opnåede kun 1,4 procent af stemmerne.

Tilsammen fik de røde partier således kun opbakning fra lidt mere end hver tiende vælger i Baden-Württemberg. Delstaten er med 11 millioner indbyggere Tysklands tredjestørste – med mange industriarbejdspladser især inden for produktion af biler. I Stuttgart ligger hovedkontorerne for Mercedes og Porsche.    

De Grønne standser blødningen

De Grønne var jublende glade for valgresultatet, selv om partiet gik 2,4 procent tilbage. Med 30,2 procent af stemmerne er De Grønne dog fortsat er det største parti tæt forfulgt af CDU med 29,7 procent. Begge partier opnåede lige mange pladser i delstatsparlamentet, nemlig hver af dem 56 ud af de 157 pladser. De øvrige pladser fordelte sig med 10 til SPD og 35 til AfD.

Meningsmålinger havde ellers forudset et betydeligt stemmetab for De Grønne, der har siddet i regeringskoalition med CDU og siden 2011 haft Winfried Kretschmann til at beklæde posten som delstatens regeringsleder. Han er nu 77 år og ønskede ikke at genopstille til denne post.

De Grønne udpegede derfor som spidskandidat den 60-årige Cem Özdemir, der er opvokset i et arbejderhjem som søn af tyrkiske indvandrere. Han står ligesom forgængeren og resten af partiet i delstaten for en pragmatisk, midtsøgende og erhvervsvenlig linje i markant modsætning til, hvad De Grønne oprindeligt stod for og til dels stadig står for i andre dele af Tyskland.

På valgaftenen udtrykte Özdemir i et interview med tysk tv det således: ”I Berlin skændes De Grønne for åbent tæppe med de andre partier, i Baden-Württemberg sker det bag lukkede døre”.

Grønt-konservativt samarbejde

Banen er derfor lagt til at videreføre en regeringskonstellation mellem De Grønne og CDU. De to partier har et komfortabelt flertal i delstatsparlamentet. De Grønne og SPD ville tilsammen have for få stemmer til at opnå et flertal. CDU og AfD ville også udgøre et flertal; men en sådan regeringskonstruktion ville være utænkelig med den såkaldte brandmur, som alle partier – endnu i alt fald – fastholder med henblik på at holde AfD uden for politisk indflydelse.

CDU havde ellers gjort sig store forhåbninger om at blive det største parti og overtage posten som regeringsleder. Ikke mindst partiets spidskandidat, den 37-årige Manuel Hagel, havde satset stærkt på at overtage embedet ud fra et håb om, at en del vælgere ville fravælge Özdemir på grund af hans tyrkiske baggrund.

Medvirkende til at det ikke lykkedes var formodentlig, at Hagel på sociale medier blev sat i et dårligt lys på grund af en flere år gammel udtalelse i et interview på en lokal tv-station, hvor hans besøg på en skole indgik. Han beskrev udseendet af en 16-årig kvindelig elev og sagde, at han aldrig ville glemme hendes dådyrlignende, brune øjne.

Tv-indslaget blev af Zoe Mayer, der er medlem af Forbundsdagen for De Grønne, lagt op på TikTok og Instagram et par dage før valget og fik hurtigt 15 millioner visninger, ligesom en række partiansatte delte opslaget. Foranlediget af offentliggørelsen af det gamle tv-interview dukkede en række opslag op på sociale medier – hvor Hagel blev beskyldt for at være indblandet i pædofili, blev sammenlignet med Jeffrey Epstein og også modtog mordtrusler.

CDU´s generalsekretær anklagede De Grønne for at stå bag en målrettet smædekampagne, hvilket blev afvist af både Kretschmann og Ôzdemir, der ikke havde kendt til det famøse tv-interview, før det blev lagt op.

Udhængningen på sociale medier var ikke just til gavn for Hagel, som nogle også opfattede som for uerfaren til en post som ministerpræsident og uden chance for at hamle op med den langt mere erfarne og populære Özdemir. Manuel Hagel kunne derfor ikke levere den af Merz og partitoppen i CDU så eftertragtede valgsejr.

AfD skuffede trods fordobling

Også i AfD er der skuffelse, selv om partiet fordoblede sit stemmetal ved delstatsvalget. De fik dog ikke de i meningsmålinger forudsete 20 procent, som partiet på landsplan opnåede ved Forbundsdagsvalget for et år siden. De 18,8 procent lå tillige væsentligt under vælgertilslutningen ved flere andre delstatsvalg, hvor AfD opnåede mellem hver fjerde og hver tredje stemme.

Også for AfD var dårlig medieomtale medvirkende til det skuffende resultat. Partiets spidskandidat Markus Frohnmaier – som er medlem af Forbundsdagen og udenrigspolitisk rådgiver for AfDs formand, Alice Weidel – var kommet i søgelyset for såkaldt fætter-økonomi – ansættelse af familiemedlemmer og venner som assistenter.

Flere AfD-medlemmer, der er valgt til Forbundsdagen eller delstatsparlamenter, mistænkes for at benytte sig af vennetjenester og nepotisme, hvor de ansætter medlemmer af deres egen familie i stillinger betalt af skatteyderne. Over for tv-stationen ZDF indrømmede Frohnmaier få dage før delstatsvalget, at både hans hustru, søster og far var blevet ansat af partifæller.

Også hans forbindelser til Rusland og til USA har sat ham i et dårligt lys. Og kontakterne til MAGA-bevægelsen blev brugt i valgkampen til at advare imod, at Stuttgart ender som Tysklands Detroit, hvor store dele af bilfabrikationen er lukket og har sendt tusindvis af ansatte ud i arbejdsløshed.

En tilsvarende udvikling tegner sig i horisonten i den tyske bilindustri med store afskedigelsesrunder hos både Mercedes og Porsche i Baden-Württemberg. Krisen er dog ikke så alvorlig som påstået af AfD, mener Frank Brettschneider, der er forsker ved Universitetet i Hohenheim. AfD tegner et alt for negativt billede af den aktuelle situation, sagde han til tysk tv på valgaftenen.

AfD har vendt sig stærkt imod et kommende forbud imod benzin- og dieselbiler og kritiseret omlægning af produktionen til fabrikation af el-biler. Partiets fokus på faren for afindustrialisering har tilsyneladende haft en vis betydning for, hvor krydset blev sat ved valget. Ifølge en måling fra analyseinstituttet infratest-dimap stemte 37 procent af arbejderne på AfD.

Holder brandmuren i det tidligere Østtyskland?

Valget i Baden-Württemberg var det første af fem delstatsvalg i Tyskland i 2026. De øvrige er Rheinland-Pfalz i den sydvestlige del af landet – samt Berlin, Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt mod øst. Disse valg giver sammen med meningsmålinger en pejling på den politiske udvikling i Tyskland.

Blikket retter sig især imod Sachsen-Anhalt, hvor AfD i aktuelle meningsmålinger står til at få 40 procent af stemmerne, mens CDU står til 25 procent og Die Linke til 10 procent. SPD, De Grønne og FDP står og vipper på spærregrænsen.

Holder disse tal ved valget i september, kan AfD få regeringsmagten i delstaten enten alene eller i koalition med CDU – hvis partiet vælger at hugge hul i brandmuren og ikke som CDU i Baden-Württemberg fortsat afviser at lukke AfD ind i varmen.