Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
12. september. 2021

Michael Moore: Bin Laden vandt i sidste ende

Den saudiske superterrorist fik alle sine ønsker opfyldt – og han kunne ikke have klaret det uden os. Foreløbigt har Osama Bin Laden vundet – men der er stadig mulighed for, at USA kan få det sidste ord, skriver den amerikanske filminstruktør og samfundsaktivist, Michael Moore.

Bin Laden har vundet. Eller har han? Illustration: Solidaritet.
Denne artikel tager cirka 14 minutter at læse.

Jeg besluttede mig for at møde Taleban i foråret 1999, altså to år inden terrorangrebene 11. september. De fleste af os, herunder mig selv, havde aldrig hørt om Taleban – og havde heller ikke lyst til at stifte bekendtskab med dem. Et årti forinden havde CIA støttet og trænet muslimske oprørere, der skulle sparke Sovjetunionen ud af Afghanistan, som havde været besat i 10 år. Det kunne amerikanerne lide at høre – Sovjetunionen besejret! Ydmyget! De amerikanske medier kaldte det for ‘deres Vietnam’, som om vi faktisk havde lært noget som helst af Vietnamkrigen. Hvad der så var blevet tilbage i Afghanistan, tja, det var vel ikke vores problem?

I 1999 landede Taleban på min radar. De havde gjort det ulovligt at flyve med drager og se fjernsyn, hvilket var to af mine favorithobbyer. Hvad var deres problem? Det besluttede jeg mig for at finde ud af.

Enmands-velkomstkomité i Queens

Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg kom til Afghanistan uden at skulle skifte fly fire gange og hoppe på nogle lejede muldyr, så jeg nøjedes med at mødes med én af deres topledere, Abdul Hakeem Mujahid, der var FN-ambassadør.

“I 1999 landede Taleban på min radar. De havde gjort det ulovligt at flyve med drager og se fjernsyn, hvilket var to af mine favorithobbyer. Hvad var deres problem?”

På det tidspunkt havde FN endnu ikke anerkendt Taleban-regeringen i Afghanistan, så Mujahid kunne ikke formelt sætte sig i ambassadørsædet.

Det afskrækkede dog ikke Taleban, der fik skaffet ambassadøren sit eget FN-konsulat, i Queens, New York af alle steder. Lige ved siden af en manicuresalon og en tarmklinik. Jeg tog derfor til Queens, der også har givet os Donald Trump og Archie Bunker (sitcom-karakter fra tv-serien All in the Family, red.), for at snakke med Taleban-lederen på enmandshånd.

Da jeg ankom til konsulatet, var ambassadør Mujahid og alle hans mandlige ansatte ovenud lykkelige for at se mig. Min første tanke var: Jeg er nok den første amerikaner, der overhovedet er kommet på besøg. Jeg var en enmands-velkomstkomité, der havde glemt kagen. Jeg havde dog taget andre gaver med til dem: En papegøje, en legetøjsdrage, lidt lir fra Queens, en New York Mets t-shirt, et kort over JFK- og LaGuardia-lufthavnene (- er det for tidligt at fortælle en joke, hvis man gør det inden tragedien indtræffer?), og et bærbart fjernsyn. Han tog imod det hele med et smil, selv om han dog ikke ville røre ved fjernsynet.

Vi satte os ned for at diskutere forholdet mellem USA og Afghanistan. Han var taknemmelig for de amerikanske våben, man havde fået da Afghanistan skulle befries fra Sovjetunionen, og han nævnte også, at en Taleban-delegation havde besøgt Texas, efter at være blevet inviteret af daværende guvernør George W. Bush’s oliebaron-venner. Her skulle de diskutere energiforsyning og en pipeline-aftale. Jeg fik også serveret nogle velsmagende mandler og en meget, meget sød kop te. Det skal også retfærdigvis siges, at de gav mig lov til at filme det historiske møde til mit TV-program “The Awful Truth”.

Michael Moore besøgte i 1999 Talebans konsulat i Queens. Her fik han lov til at filme mødet til sit TV-program “The Awful Truth”.

Opmærksomhed på Hollywoodmaner

Mit diplomatiske møde med Taleban slog til syvende og sidst fejl. Afghanistan vendte sig kort tid efter mod os ved at give ophold til Osama bin Mohammed bin Awad bin Laden, en millionærsøn fra én af Saudi Arabiens rigeste familier. I Afghanistan opbyggede han al-Qaeda bevægelsen, og planlagde – i samarbejde med sine saudiske allierede – sine mange angreb på USA. Angreb i flertal? Ja; Bin Laden vidste nemlig, at ét angreb ikke ville være nok til at få de amerikanske vantros opmærksomhed.

“Bin Laden vidste, at han prøvede at råbe et land op, hvis befolkning dybest set var fuldstændig uvidende om, hvad der skete uden for dets egne grænser.”

Han startede derfor med at sprænge de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i luften. Det var dog hovedsageligt kenyanere og tanzanianere, der døde (224 døde og 4.500 sårede), så det fik ikke den store opmærksomhed (hvis du tænker det er for provokerende at hævde, kan du måske fortælle mig, hvor mange mennesker der døde under orkanen Grace’s hærgen for to uger siden. Men lad være med at have dårlig samvittighed, hvis du ikke ved det. Alle 14 døde var mexicanere).

Et par år senere prøvede Bin Laden igen at få vores opmærksomhed, denne gang med et kamikaze-angreb på den amerikanske destroyer, USS Cole. Det var heller ikke nok. Bin Laden vidste, at han prøvede at råbe et land op, hvis befolkning dybest set var fuldstændig uvidende om, hvad der skete uden for dets egne grænser, og som var langsomme som ind i helvede til at reagere på noget som helst. Til sidst han regnede han ud, at han kun ville trænge igennem, hvis han gjorde det på en storladen Hollywood-maner, der kunne klemme os på popcorn-bægeret, og få os til at spilde vores slik på gulvet.

Han havde fået en simpel idé, der både var symbolsk stærk og dødbringende: Ret sigtekornet mod de to ting, de amerikanske ledere begærede mest – penge og militærmagt – og send nogle flyvende højhastighedsbomber i hovedet på dem. Spring Pentagon og Wall Street i luften, ødelæg magtens tårne, og vælt Humpty Dumpty af pinden.

En mandeting

Det virkede. Men hvorfor? Hvorfor gjorde han det? Vi fik at vide, det var religiøst motiveret. Vi fik at vide, det var hævn for et eller andet. Vi fik at vide, han ville have de amerikanske baser fjernet fra saudisk og muslimsk land.

Her er min teori: Det var en mandeting. Mænd. Vrede mænd. Sammen med de andre oprørere havde han allerede udrettet det umulige, ved at bringe Sovjetunionen – en af verdens to supermagter – i knæ. Det var et dødbringende slag for Røde Ivan, og bare ni måneder senere væltede Berlinmuren, og kampen var slut for Kremls vedkommende. Bin Laden var blevet så gejlet op og inspireret, at han tænkte, han kunne vise sig som den ultimative chef, og udslette den anden supermagt – USA!

Selvfølgelig havde Bin Laden også en sindssyg, fundamentalistisk tro, som var forbundet til en klar politisk dagsorden. Det var bare en strategi, vi ikke var vant til at se. Den gik ikke ud på at invadere andre lande som normalt. Der var ikke nogen plan om at plyndre vores naturressourcer. Han ville bare gøre os bankerot, finansielt, politisk og åndeligt. Og dræbe flere af os. Og få os til at holde op med at drømme den amerikanske drøm.

Han ville også kastrere vores militær, og vise resten af verden, at en flok huleboere uden et eneste jagerfly, kamphelikopter eller napalm-tønde kunne besejre os. Han var klar over, det ville være nemt nok at gøre os impotente, og at vi var gode til at puste os op som Den Store Stygge Ulv.

Osama Bin Ladens plan var klar: Ret sigtekornet mod de to ting, de amerikanske ledere begærede mest – penge og militærmagt. Foto: Getty Images

Ægte fundamentalisme

Bin Laden vidste, at vores religiøse overbevisning var ren snak – i modsætning til hans egen. Han var klar over, at vores kristendom på bunden var et kæmpe svindelnummer. Elsk din næste – så længe hun altså deler din hvide hudfarve. De sidste skal blive de første – i køen til fattigdom, hvor 40 millioner amerikanere står. Elon Musk og Mark Zuckerberg bliver i hvert fald aldrig de sidste. Salige ere de, som stifte Fred – så længe vi ikke taler om Chelsea Manning eller Edward Snowden. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise – alt imens antallet af ‘food stamps’ ikke er blevet hævet siden 1962 før i sidste uge. Sidste uge!

“Bin Laden forstod den måde, vi bruger Biblen på – til at forbyde abort, eller straffe folk for homoseksualitet – for han gjorde det samme, bare på en mere kompetent og destruktiv måde”

Størstedelen af amerikanere går ikke længere i kirke. Det er vel et point til os. Men vi har stadig vores egne fundamentalister og sande troende, selvom ingen af dem længere har lyst til at bukke sig ned for at vaske biskoppens fødder, eller at give fader Maloney et blowjob. For Bin Laden var det anderledes, han fakede ikke. Han havde forstået, hvor stærk hans egen fundamentalisme var, og at han med lethed kunne finde nogle tumper til at flyve ind i bygningerne for ham, så længe de blev lovet paradisets evighed. Bin Laden forstod den måde, vi bruger Biblen på – til at forbyde abort, eller straffe folk for homoseksualitet – for han gjorde det samme, bare på en mere kompetent og destruktiv måde.

Det gale geni og idioten

Bin Laden og hans bande var gale genier. Han vidste, tårnene ville kollapse, han var nemlig selv bygningsingeniør. Og han vidste også, at netop de angrebne bygninger formentlig var sjusket byggeri – han var for fanden selv bygherre! Hans familie ejede én af de største byggevirksomheder i hele Mellemøsten. Otte af kidnapperne havde ingeniør-baggrund! Jeg gætter også på, at piloterne på et tidspunkt havde fløjet i det saudiske luftvåben. De har ikke lært den type præcisionsflyvning ved at spille flysimulator i Arizona, når de holdt pause fra at gå på stripbar (præsident Biden har netop meddelt, at han vil offentliggøre de hemmeligtstemplede saudiske dokumenter, så det vil tiden vise).

Her er det mest afslørende ved Bin Laden’s forudseenhed: Hvordan kunne han vide, vi ville starte en krig og blive i den i 20 år, og ofre vores børn på det militærindustrielle kompleks’ alter?

George W. Bush plejede at sige idiotiske ting som “det er bedre at bekæmpe der derovre end herhjemme”. Det viser sig bare, det omvendte var tilfældet – Bin Laden narrede os til at kæmpe derovre – så han også kunne dræbe os dér.

Profetiske Osama

Hvordan vidste Bin Laden, at vi ville bruge billioner af dollars på at bekæmpe en svag, gammel mand i dialyse, som var skredet, længe før størstedelen af vores soldater landede? Det var en terrortrussel så stor, at den ikke engang fandtes. Bøh!

Hvordan kunne han regne ud, at vi ville gennemføre lovgivning, der smed vores ellers hellige forfatningssikrede rettigheder i skraldespanden, og kalde det en patriotisk handling (Patriot Act, red.)? Hvordan kunne han spå om, at vi ville plastre landet til i overvågningskameraer fra Montana i nord til Floridas sydlige kyst – uden at monitorere det store kompleks i Abbotabad, hvor han boede “skjult”?

Hvordan kunne han vide, at vi ville brænde tusindvis af milliarder af på National Sikkerhed – i en ‘Nation’ med mere end 500.000 hjemløse mennesker, hvor yderligere millioner er blevet sat på gaden – og hvor ‘Sikkerhed’ ikke gælder det flertal af amerikanere, som lever fra den ene lønseddel til den næste – 40 % af befolkningen med mindre end 400 $ på opsparingen.

Bin Laden ønskede at sprænge idéen om USA i luften, ikke dets indkøbscentre. Han havde ikke imperiale ambitioner. Han havde aldrig nogen forestilling om at invadere USA, at indtage vores football-stadions, at brænde vores Piggly Wiggly-supermarkeder ned, eller at forbyde pigespejdere. Selv om han hader piger og kvinder, ville han sikkert med glæde købe deres hjemmebagte kager.

Hvordan kunne han regne ud, at vi ville blive så besat af ham, at vi på grusom vis var klar til at svigte vores egen befolknings behov, og nægte dem adgang til gratis sundhedshjælp – for i stedet at sætte deres huse på tvangsauktion, når hospitalsregningen kom?

Handlede det virkelig om de 3.000 døde i 11. september-angrebet, der fik os til at besætte Afghanistan i 20 år? Altså, helt ærligt, vi har mistet 3.000 mennesker om dagen til coronavirus, og deres navne bliver ikke læst op ved et eller andet mindesmærke. Og nej, vi invaderer heller ikke et eller andet dyremarked i Wuhan. Forhåbentlig da.

Osama Bin Laden blev dræbt under operation Zero Dark Thirty i 2011. Men i døden vandt han alligevel, skriver Michael Moore. Foto: White House Press

Den virkelige terrortrussel

Nej, kære venner. Det handler om noget andet. Bin Laden havde regnet os ud. At dræbe ham og opløse al-Qaeda kan på overfladen ligne en sejr. Men i hans død kunne han stadig se sit arbejde bære frugt. Hans dødsfjende er i vildrede – og er gået i krig med os selv. Vold hænger over hovedet på os. Mænd, vrede mænd, voldelige mænd har lige tiltvunget sig retten til at tvinge kvinder til at føde – som en slags avlskvæg uden en selvstændig vilje. HOLD KÆFT OG PRES! PREES!! Og nu vi er ved slaveri, er ejerne af USA også ved at gå i panik, fordi de ikke har lønslaver nok i 2021. Arbejderne nægter at vende tilbage til skod-lønninger, og til dødelige corona-arbejdsforhold. Hvad er slutspillet? At tvinge livsvigtige arbejdere til at tage på arbejde, og gøre deres sure pligt – ellers vanker der. En vaskeægte heltemodtagelse!

“Den triste sandhed er, at vi aldrig har gidet bekæmpe de to egentlige terrortrusler: Kapitalisme og Klimakrisen”

Osama, er du glad? Vi var aldrig great, sådan som MAGA-hattene proklamerer, men vi var gode nok. Vi prøvede i det mindste. Det ved de sorte amerikanere selvfølgelig er en sandhed med modifikationer. De ved godt, at de kan blive nødt til at redde sig selv – og tage sig af os på samme måde, som vi har taget os af dem. Bare rolig, hvide amerikanere – vi har 340 millioner håndvåben liggende derhjemme! Det skal nok holde skuden kørende for en stund.

Den triste sandhed er, at vi aldrig har gidet bekæmpe de to egentlige terrortrusler: 1) Kapitalismen, et økonomisk system bygget på grådighed og tyveri, som dræber folk og tvinger dem til at bo i oversvømmede kældre. 2) Klimakrisen, hvor vinduet til at vende udviklingen nu er lukket, og hvor den eneste chance for at standse katastrofen, en masseudryddelse af historiske proportioner, nu er ved at blive forpasset. Det er første gang i verdenshistorien, en art har besluttet sig for at udrydde sig selv. Det er den ægte terrorisme, og selv om det måske er for sent at gå tilbage, kan vi i det mindste forsøge at få greb om virkeligheden, at stoppe syndfloden, bremse grådigheden, lukke indkomstgabet, reducere vores grådige overforbrug og gøre op med profit som styrende for alting.

Hvis vi gør det, taber Bin Laden. Og så kan vi måske også lære at elske og dele ud af velstanden i fredelig sameksistens med andre. Det ville være den bedste måde at mindes 11. september på. Velsignelser til alle vores ofre.

Bragt i samarbejde med Michael Moore. Første gang bragt 7. september: In The End, Bin Laden Won. Oversat af Morten Hammeken for Solidaritet.


Om skribenten

Michael Moore

Michael Moore

Amerikansk filmskaber og aktivist. Har blandt andet stået bag filmene Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11. Læs mere