Når civil ulydighed defineres som terror, taber vi alle – udtalelse fra Enhedslistens Internationale Udvalgs Koordinationsgruppe

Der er en bekymrende udvikling i gang flere steder i Europa. En begrænsning i de rettigheder vi som medlemmer af et samfund har, f.eks. retten til at forsamle os og ytre os. Sidst illustreret med det engelske parlaments forbud mod Palestine Action, som nu er erklæret som en terrororganisation. Det betyder, at det er ulovligt at støtte organisationens handlinger og metoder. Konkret åbnes der op for afhøringer i op til 6 timer for at afklare, om der er grundlag for at rejse en sigtelse, der herefter kan medføre op til 14 års fængsel.

Med denne politiske beslutning og dermed juridiske definition af “Palestine Action” er det første gang, at en protestorganisation er stemplet som terrororganisation i Storbritannien (UK).

Palestine Action er et britisk pro-palæstinensisk protestnetværk, der blev dannet i 2020. Organisationens formål var at støtte en afslutning af den israelske apartheid, og den blev efterfølgende aktiv i kampen mod det israelske folkemord i Gaza. Dette skete gennem protester og demonstrationer ved engelske militærbaser – sammen med konkrete handlinger der skulle ramme den engelske våbenproduktion, der leverer våben til Israel. 

Organisationens fokus var på “Elbit Systems”, Israels største våbenfirma, som også har været leverandør til dansk køb af våben. Det blev i 2024 kaldt våbenskandalen, fordi købet af våben blev baseret på urigtige oplysninger (DR, 28.12.2024)

Er aktivistisk civil ulydighed terrorisme?

Den 20. juni brød aktivister fra Palestine Action ind på den største britiske militære luftbase, RAF Brize Norton i Oxfordshire, og sprøjtede maling ind i motorerne på to Voyager-tankningsfly. Det er uden tvivl en ulovlig indtrængen og hærværk mod flyene, men er det terrorisme?

Er der tale om en trussel mod den nationale sikkerhed? Ifølge det britiske parlament er svaret ja, og der blev derfor fremsat forslag om at forbyde organisationen. Aktionen i Brize Norton, den største, blev forklaret som “a tipping point”, det til trods for at forberedelse til forbuddet, ifølge mediegruppen Declassified UK, allerede begyndte måneder forinden. 

Samme forløb ses i forhold til den nordirske rap-gruppe Kneecap, der under koncerter har råbt højt om  folkemordet i Gaza. Forældede sager blev brugt til at skabe en stemning og stempling af gruppen (jf. Solidaritet 13.07.25).

Declassified UK er en uafhængig mediekritisk organisation, der består af journalister, forskere og aktivister. Den afdækker det britiske militærs indflydelse i udlandet og særligt dets følgevirkninger på menneskerettigheder og klimaet. Den har de vinkler på historierne, som ingen andre medier tør tage op. 

Reaktioner på forbuddet

Der har fra start været modstand mod forbuddet, bl.a. fra parlamentet, fra embedsmænd, tidligere MI5 chefer, advokater, fagforeninger, religiøse grupper og fredsbevægelser. Modstand mod forbuddet er også kommet fra uventet kant. 

Dagbladet The Times, ejet af Rupert Murdochs medieimperium, har udsendt en erklæring, hvori det siger, at gruppen er “en antisocial trussel mod den offentlige orden”, men ikke en terrortrussel (Declassified UK).

Flere deltager nu i civil ulydighed for at modsætte sig forbuddet og risikerer at stå over for lange fængselsstraffe. Dette kommer samtidig med øgede restriktioner overfor demonstrationer, formodentlig for at afskrække de fortsatte massive demonstrationer mod folkedrabet i Gaza. Folk lader sig dog ikke afskrække, og et flertal i befolkningen ønsker – som i Danmark – en ende på folkedrabet.

Virkningen af forbuddet mærkedes straks. I London, blev 27 personer arresteret i henhold til terrorloven for at have skilte med teksten: “Jeg er imod folkedrab, jeg støtter Palestine Action”. 

Blandt dem var en 83-årig præst, en tidligere regeringsadvokat, en professor emeritus og sundhedsarbejdere. Også i andre byer fx. Cardiff, Manchester og Derry blev der protesteret med efterfølgende arrestationer. Et samlet antal arresterede er i følge britiske medier op mod 200.

Hvad sker der nu

Den juridiske kamp er langt fra slut. Den 21. juli er der en høring om, hvorvidt der skal gives domstolsprøvelse af forbuddet.

Kan det samme ske i Danmark? Med den nuværende regerings holdning til krigen i Gaza må svaret desværre være et ja. 

Regeringens udviser en total mangel på lydhørhed og anstændig reaktion overfor folkedrabet i Gaza og på Vestbredden. Det er derfor væsentligt, at vi alle bakker op om protesterne og ikke mindst arbejder på at få ændret definitionen af hvad antisemitisme er. 

Staten Israel har for længst overskredet grænsen for moral og anstændighed. Den har derfor selv sat sin eksistensberettigelse på spil. Og derfor kan en kritik af samme stat aldrig defineres som antisemitisme.

Vibeke Syppli Enrum,
Tue Magnussen,
Inger V. Johansen
Susanne Lysholm Jensen
Mikael Hertoft

Enhedslistens Internationale Udvalgs Koordinationsgruppe