Ny bog: “Socialistisk reformpolitik” – kom til udgivelsesreception torsdag 29. januar
Enhedslistens Politiske Økonomiske Udvalg, Solidaritet.dk og forfatterne indbyder til reception i anledning af udgivelsen af ”Socialistisk reformpolitik – bryd med kapitalismen gennem en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik” på forlaget Solidaritet. Her er en invitation til udgivelsesreception for bogen
”Socialistisk reformpolitik” er skrevet af Per Bregengaard og Søren Kolstrup og består af to dele: den socialistiske reformpolitiks værdigrundlag og forudsætninger samt 13 konkrete bud på en demokratisk, rød og grøn omstillingspolitik fra et politisk udspil om en udvidet doughnut-økonomi over et udspil om en demokratisering af de erhvervsdrivende fonde til et boligpolitisk udspil.
Bogens udgangspunkt er:
• At svaret på eksistentielle kriser forårsaget af magtesløshed, umyndiggørelse og meningsløshed er demokratiseringer.
• At svaret på voksende økonomisk og social ulighed, svigtende omsorg, stress-epidemi og utryghed er rød omfordelings- og velfærdspolitik.
• At svaret på klima-, ressource- og biodiversitetskrise er grøn økologisk bæredygtighed.
Kriserne har deres rødder i det økonomiske system – den kapitalistiske produktionsmåde – der er grundlaget for og præger vores samfund. Alternativet er socialisme.
Socialisme defineres som foreningen af et altomfattende radikalt demokrati, der forudsætter fælles eje, og en behovsstyret produktion i pagt med naturen., men andet føjer sig til: nedbrydelse af arbejdsdelingen, frihed fra udbytning gennem lønarbejdet og fra fremmedgørelse og fra kapitalens akkumulationstvang.
Socialistisk reformpolitik
En socialistisk reformpolitik har den socialistiske produktionsmåde og dens værdier som pejlemærke. Den realiseres i takt med gennemførelsen af forskellige ofte overlappende aspekter, der knytter sig til definitionen af socialisme.
Den socialistiske reformpolitik hviler således på, at vi kan gradbøje socialisme såvel som kapitalisme og de med produktionsmåderne forbundne begreber: arbejdsdeling, udbytning, merværdi, lønarbejde, fremmedgørelse, kapitalakkumulationstvang og visnende stat – gennem et radikalt demokrati.
Med en socialistisk reformpolitik afviser bogen attentismen, altså at vi afventer den revolutionære situation, hvor det gamle samfund forkastes, og det ny er sat i værk. Holdningen til samfundsforandringerne fra kapitalisme til socialisme er gradualistisk.
Revolutionen, altså samfundsomvæltningen, vil her ikke være én enkeltstående begivenhed, men en perlerække af mere eller mindre skelsættende forandringer. Samfunds overgang fra at være gennemsyret af en produktionsmåde til at være gennemsyret af en anden sker ikke ved et trylleslag.
Politisk diskussion af en socialistisk reformpolitik er et væsentligt aspekt af Enhedslistens Politiske Økonomiske Udvalgs virke. Pelle Dragsteds ”Nordisk socialisme” (Gyldendal 2021) satte en socialistisk reformpolitik til debat i bredere kredse.
Diskussionen blev samlet op i udgivelsen: ”Er nordisk socialisme farbar vej” (Solidaritet 2022). ”Socialistisk reformpolitik” er et nyt bud på, hvordan vi slår bro fra kampen for bedre kår i det nuværende samfund til den socialistiske vision – som løsning på kapitalismens problemer.
Kom til reception torsdag 29. januar kl. 16
Velkomst ved forlaget, Reinout Bosch og Niels Frølich.
Kommentarer og spørgsmål til forfatterne ved:
Sinem Demir, folketingskandidat for Enhedslisten
Pernille Frahm, tidl. Folketingsmedlem for SF
Emil Samaras, kommunalbestyrelsesmedlem for Ø og Rød-Grøn Ungdom
Vi håber, at du vil lægge vejen forbi torsdag 29. januar kl. 16.00-19.00 i
Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, st. – København K
Ankom inden kl. 16.25, hvorefter porten vil være låst.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] Der var fulde huse i Dansk Forfatterforenings lokaler torsdag 29. januar 2026, hvor forlaget Solidaritet præsenterede Søren Kolstrups og Per Bregengaards bog med titlen ”Socialistisk reformpolitik”. […]