OK 26 i staten: Hilsner fra Trump og Putin, men ingen hegnspæle flyttes

Gennem de senere år har det været en tommelfingerregel, at de statslige overenskomstforhandlinger på overordnet niveau skulle være afsluttet tids nok til, at finansministeren kunne tage på vinterferie.

Ofte er det dog ikke lykkedes, fordi forhandlingerne har trukket i langdrag, da det har været svært at blive enige. Sådan har det også været i år, hvor forventningerne fra de faglige organisationer og deres medlemmer har været store – oven på flere år med udhuling af reallønnen.

Resultatet af de langvarige forhandlinger i sene nattetimer blev, at der er afsat 6,8 procent af den samlede ramme på 8,7 procent til generelle lønstigninger i den treårige periode.

Reguleringsordningen vil føre til en reduktion, når den første lønforhøjelse fra forliget udbetales, og også senere i perioden. Derfor bliver der lavet en modregning, så de samlede generelle lønstigninger ender med kun at være 6,37 procent.

En tredjedel lavere lønstigning end det private arbejdsmarked

På det private arbejdsmarked skønnes lønstigningerne i samme periode at blive på 9,4 procent. Det statslige resultat betegnes derfor af finansminister Nicolai Vammen som ansvarligt, da lønudviklingen i det offentlige bliver lavere end i den private sektor. Et af elementerne i den danske – og nordiske – model er, at de offentligt ansatte ikke må være lønførende. 

Medmindre inflationen i en uforudsigelig verden stiger voldsomt, vil de 6,37 procent sikre reallønnen, men nok ikke for flere indhente det reallønstab, der opstod i perioden med høj inflation. Med fortsat høje fødevarepriser et stykke tid endnu, vil det fortsat knibe for de lavest lønnede statsansatte at opnå tidligere tiders købekraft.

Vanen tro udmøntes lønstigninger procentvis, hvilket kommer de højere lønnede til gavn. Der er forskel på at få 6,37 procent af en månedsløn på 30.000 og en løn på 50.000 kr. Enkelte af de laverelønnedes faglige organisationer har ved flere overenskomstforhandlinger slået til lyd for, at lønforbedringer helt eller delvist skulle udmøntes i kronebeløb. Det er blevet afvist af de højere lønnedes organisationer med Akademikerne i spidsen under de forberedende drøftelser i forhandlingsfællesskaberne.

Reststigning og strukturel lønglidning

Ud over generelle lønstigninger til alle indgår også i rammen for overenskomstforliget penge til organisationspuljer, hvilket udgør 0,8 procent, og til lokalløn – hvor der er afsat 0,2 procent med henblik på at styrke lokal løndannelse.

Disse midler kommer ikke alle til gode, men går til udvalgte grupper eller enkelte medarbejdere. Tendensen ved lokallønsforhandlingerne er, at engangs- og især varige tillæg fordeles skævt og i betydeligt omfang lander hos de højere lønnede grupper på de enkelte arbejdspladser.

Indkalkuleret i rammen på 8,7 procent er også et skøn over den såkaldte reststigning. Det er de lønudgifter, de statslige arbejdspladser forventes at få på grund af, at medarbejdernes sammensætning ændrer sig over tid. Dette kaldes strukturel lønglidning. Når lavere lønnede medarbejdere erstattes af højere lønnede, stiger lønudgifterne. Et typisk eksempel herpå er, når akademikere fortrænger HK´ere.

De faglige organisationer forsøger at få reststigningen sat så lavt som muligt, da den ikke er udtryk for en forhandlet lønudvikling – men i stedet for ledelsens dispositioner i kraft af arbejdsgiverens ledelsesret og dermed beslutning om, hvem der ansættes.

Det er uklart, om reststigningen også vil komme til at omfatte de lønmidler, som også statslige arbejdsgivere er blevet dømt til at betale til deltidsansatte, der ikke har fået overtidsbetaling for at arbejde flere timer end normeret.

Ved to faglige voldgiftsafgørelser for nylig baseret på afgørelser ved EU-domstolen fik fagbevægelsen ret i, at for både offentlige og private arbejdsgivere gælder det, at når fuldtidsansatte får overtidsbetaling for ekstra arbejde, skal deltidsansatte have det samme – allerede fra den første time ud over deres aftalte arbejdstid.

Voldgiftskendelserne gælder både fremadrettet og med tilbagevirkende kraft. Der er afsat 12 millioner kroner i overenskomstforliget og lagt op til en snarlig forhandling om efterbetaling som følge af voldgiftskendelserne, hvilket også skal indarbejdes i de nye overenskomster. Nogle statsansatte vil således få et ekstra lille lønløft via voldgiftsafgørelserne.   

Mere i løn til erhvervsskolelærere og soldater

Et ekstra lønløft ud over de generelle lønstigninger går til to grupper, hvortil der er afsat særlige supplerende midler. 20 millioner kr. er afsat til et lønløft af erhvervsskolelærerne under forudsætning af, at der ved forhandlinger bliver enighed om en ny organisationsaftale for disse lærere. Hvis ikke tilbageføres midlerne og fordeles forholdsmæssigt til de øvrige organisationer.

275 millioner kroner er afsat til de militært ansatte i forsvaret med henblik på at ”styrke forsvarets kampkraft”, som det blev udtrykt af finansministeren ved præsentationen af den nye overenskomst. Millionbeløbet skal dog betales af de andre statsligt ansatte og ikke af ekstra midler ud over den af finansministeren fastsatte samlede økonomiske ramme.

Denne form for nulsumsspil har været svær at sluge for de øvrige faglige organisationer, der ganske vist fuldt ud under soldaterne en højere løn og ser et lønløft som nødvendigt for at rekruttere og fastholde det militære personel. De vil bare ikke have, at det finansieres på den måde.

Soldaterne er heller ikke tilfredse. Fordelt på alle militært ansatte vil de 275 millioner i gennemsnit give en lønforhøjelse på 1.800 kroner om året, hvilket svarer til 2,6 procent for en officer og 4,5 procent for en konstabel eller korporal. Begejstringen blandt målgruppen er ikke enorm, da ønsket og håbet har været et lønløft på op til 5.000 kroner. Pengene skal med finansministerens ord ikke smøres tyndt ud på alle ansatte i Forsvaret, men i stedet fordeles til de områder og medarbejdere i militæret, hvor der er størst problemer med at fastholde og rekruttere medarbejdere. 

Fordelingen skal ske ved forhandlinger med de tre faglige organisationer for de militært ansatte, hvilket kan ende i en mindre intern krig mellem organisationerne. På sidelinjen kan forsvarets civilt ansatte undre sig og føle sig forbigået, selv om de er en vigtig forudsætning for forsvarets funktion.

Håndværkere, kasernearbejdere og kontorfunktionærer er heller ikke særligt højt lønnede sammenlignet med tilsvarende grupper i det private og andre dele af den offentlige sektor. De er derfor ligesom de militære kolleger svære at fastholde.

De relativt begrænsede midler kan næppe løse forsvarets rekrutteringsproblemer, lyder det fra flere ansatte og også fra redaktør af forsvarsmagasinet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen, der til DR har påpeget – at ud af et forsvarsbudget på 385 milliarder kroner bruges under 1 promille på dette lønløft.

Det er heller ikke sådan, at riget ligefrem fattes penge. Finansministeren har i flere omgange pralet af, hvordan statskassen bugner.  Det kan derfor også virke besynderligt, at 200.000 ansatte i staten alene skal finansiere en forøget militær kampkraft, der skal sikre rigsfællesskabets knap 6 millioner borgere imod fremmede magters militære angreb på kongeriget.     

Ligesom soldaternes organisationer skal forhandle om fordelingen af de 275 millioner kroner, skal de ligesom de øvrige faglige organisationer inden for et 4 ugers vindue med deadline i midten af marts forhandle organisationspuljer, hvis udmøntning vil indgå i det samlede overenskomstresultat, der skal til urafstemning blandt organisationernes medlemmer.

Bløde pakker

Selv om løn udgør hovedparten af den økonomiske ramme, er der også blevet enighed om flere bløde pakker, som de faglige organisationer opfatter som væsentlige forbedringer.

Der er aftalt en børnepakke, som skal gøre det mere attraktivt for forældre med børn at være ansat i staten. Det bliver nu muligt at tage fri på dagen, hvis institutionen beder forældre om at hente et sygt barn hjem. Ligesom på det private arbejdsmarked indføres der fri på barns tredje sygedag, så der i alt kan holdes fri i op til fire dage ved børns sygdom.

Det bliver dog ikke som ønsket af de faglige organisationer en rettighed, men som hidtil en mulighed. Arbejdsgiveren skal give lov, hvilket dog også oftest sker i forbindelse med de nuværende to dages frihed ved barns sygdom. Argumentet fra arbejdsgiverside er, at friheden til fravær ikke må gå ud over vagtplanerne.

Der er også aftalt forbedringer i de gældende barselsregler i staten. Perioden med deleuger mellem retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer udvides fra seks til otte uger, ligesom blandt andet rettigheden til løn ved hospitalsindlæggelse af børn eller den ene ægtefælles død styrkes.

Et længe næret ønske fra de offentligt ansatte om at få en fritvalgs-konto ligesom de overenskomstdækkede privatansatte er nu endelig blevet efterkommet. Ved flere tidligere overenskomstforhandlinger er det ellers blevet skarpt afvist fra finansministeren med den begrundelse, at det ville gå ud over arbejdsudbuddet.

Fra 1. januar 2028 får statens ansatte med etableringen af Fritvalgs Lønkontoen mulighed for at vælge mellem højere månedlig løn, højere pensionsindbetalinger eller mere frihed. Til ansatte midt i livet gives ret til én årlig fritvalgs-dag med midler fra Fritvalgs Lønkontoen. Til seniorer gives der ret til yderligere to seniordage.

Det psykiske arbejdsmiljø

Ligesom ved de seneste overenskomstforhandlinger i staten har det psykiske arbejdsmiljø været på dagsordenen efter ikke mindst pres fra DJØF, hvis medlemmer i ministerier og styrelser oplever et voldsomt pres og meget stress på grund af store arbejdsmængder og lange arbejdsdage. Men også for mange andre af statens ansatte halter det psykiske arbejdsmiljø.

For at modvirke et dårligt psykisk arbejdsmiljø og styrke en forebyggende indsats er det tidligere blevet aftalt at iværksætte en frivillig uddannelse af ledere og mellemledere i håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. En sådan uddannelse indgår også i den nye overenskomst.

Dårlig ledelse på de statslige arbejdspladser er da også én af årsagerne til stigende stress, men langt fra den eneste. Ansvaret for et dårligt psykisk arbejdsmiljø falder i høj grad tilbage på politikerne og skiftende regeringer, der har ladet omstruktureringer, udflytninger, rationaliserings- og fyringsrunder regne ned over de statsansatte.

I øjeblikket gennemføres afskedigelser af flere tusinde ansatte rundt om i hele staten. Det giver ikke kun dårligere betjening af borgerne – det presser også de tilbageblevne ansatte til at løbe endnu hurtigere. Det er en skrue uden ende. En reel forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i staten kræver helt andre tiltag – nemlig øget tryghed i form af en jobgaranti og genansættelse af de fyrede, hvilket må være oplagt som ét af venstrefløjens krav til en eventuel kommende rød regering.    

Visse forbedringer – uden at rykke hegnspæle

Når de centrale forhandlere fra CFU og Akademikerne indgår det fremlagte forlig, sker det på baggrund af en samlet vurdering. Denne vurdering tager højde for, hvad arbejdsgiversiden har afværget, hvilke krav organisationerne har fået igennem, og hvad yderligere forhandlinger – for eksempel via forligsinstitutionen, udsendelse af konfliktvarsler eller en mulig konflikt med risiko for regeringsindgreb – realistisk set kunne ændre ved resultatet.

Disse vurderinger vil forhandlerne i første omgang skulle forelægge kompetente organer i deres baglande for at få ja eller nej til forliget. Medmindre det bliver et nej og om igen med nye forhandlinger, vil den indgåede aftale sammen med resultatet af organisationsaftalerne blive sendt til urafstemning blandt medlemmerne hen på foråret.   

Hovedresultaterne fra det statslige forlig vil sandsynligvis i store træk være at finde i de kommunale og regionale overenskomstfornyelser – med visse variationer og uden afgivelse af midler fra de øvrige faggrupper til forhøjelser af soldaterlønnen.

På nær på soldaterområdet – hvor aftalen rummer et lille fingeraftryk fra Putin og Trump – kan OK26 ellers bedst beskrives som en vedligeholdelses-overenskomst eller en overenskomst-fornyelse. Den flyttede ingen hegnspæle, men rummede dog visse forbedringer.

---

Læs mere om den nye statslige overenskomst hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Og hos Københavns Universitet.