Plager på samlebånd

Den kinesiske blog ‘Chuang’ skriver om kinesisk kapitalisme, statsmagt og landets håndtering af – og reaktioner på – coronakrisen. Andet afsnit handler om kapitalistisk landbrug og urbanisering, og hvorfor virus er et globalt problem – ikke et særtræk ved kinesisk kultur.

Oversat af Alexander Tang

Af skrivefællesskabet Chuang

Virussen bag den nuværende epidemi blev – lige som dens forgænger SARS-CoV i 2003, og før den fugleinfluenzaen og svineinfluenzaen – undfanget i spændingsfeltet mellem økonomi og epidemiologi. Det er ikke tilfældigt, at så mange virustyper er navngivet efter dyr: Spredningen af nye sygdomme til os mennesker er næsten altid et resultat af såkaldt ‘zoonotisk overførsel’, som er den tekniske betegnelse for infektioner, der springer fra dyr til mennesker.

Chuang

· Kinesisk for “en hest der bryder gennem en port”.

· Anonymt kinesisk skrivefællesskab, som beskæftiger sig med “udviklingen af kapitalisme i Kina, historisk set og aktuelt”

· Følg siden her (på engelsk)

· Kan støttes via Patreon her

+

Når en virus springer fra den ene art til den anden, er det betinget af flere faktorer, såsom nærhed og hyppig kontakt. De udgør det miljø, hvori sygdommen udvikler sig. Når grænsefladen mellem mennesker og dyr ændrer sig, ændrer det også betingelserne for sygdommens udvikling.

Den evolutionære trykkoger

Bagved og under de ”fire smelteovne” befinder sig en mere altomfattende smelteovn, der understøtter verdens industrielle knudepunkter: Den evolutionære trykkoger, som er skabt af kapitalistisk landbrug og urbanisering. 

Den skaber ideelle vilkår for, at stadig mere ødelæggende epidemier kan opstå, transformeres, anspores til zoonotiske spring, og derefter aggressivt smitte mennesker over hele verden. Oveni kommer lignende intensive processer, der opstår i udkanten af økonomien. Her støder såkaldt “vilde” stammer sammen med folk, der presses til det ekstensive landbrugs stadig stærkere økonomiske indtrængen i lokale økosystemer. Den nyeste coronavirus – med sin ‘vilde’ oprindelse, og sin pludselige spredning gennem Wuhan, et stærkt industrialiseret, urbaniseret kerneområde i den globale økonomi – repræsenterer begge dimensioner af vores nye epoke, som kendetegnes af politisk-økonomiske epidemier.

To epidemi-kategorier

Denne grundlæggende idé er blevet grundigt undersøgt af venstreorienterede biologer som Rob Wallace, hvis bog ‘Big Farms Make Big Flu’ (2016) kortlægger forbindelsen mellem kapitalistisk, industrielt landbrug og ‘ætiologien‘ (læren om sygdommes årsager og oprindelse, red.) bag de seneste epidemier, fra SARS til Ebola. Disse epidemier kan løst samles i to kategorier: Den første har sin oprindelse i kernen af landbrugsøkonomisk produktion, mens den anden stammer fra selvsammes bagland.

“Spredningen [af virus] er selvfølgelig drevet af globale handelskredsløb og regelmæssige arbejdsmigrationer. Det er vilkår, som er definerende for kapitalistisk, økonomisk geografi”

Under sporingen af, hvordan H5N1 – også kendt som fugleinfluenza – spredes, opsummerer Robert Wallace adskillige geografiske nøglefaktorer for de epidemier, der starter i produktionen:

“Landdistrikterne i mange af de fattigste lande er nu kendetegnet ved ureguleret, industrielt landbrug presset op ad bynære slumområder. Ukontrolleret spredning i sårbare områder øger den genetiske variation, hvormed H5N1 kan udvikle egenskaber specifikke for mennesker.

Ved spredningen på tværs af tre kontinenter, kommer den hurtigt udviklende H5N1 også i kontakt med en stigende mængde forskellige, socioøkonomiske miljøer – herunder kombinationer af fremherskende værtsarter, former for fjerkræopdræt og dyresundheds-foranstaltninger specifikke for lokalområderne.”

Globale handelskredsløb og arbejdsmigrationer

Denne spredning er selvfølgelig drevet af globale handelskredsløb og regelmæssige arbejdsmigrationer. Det er vilkår, som er definerende for kapitalistisk, økonomisk geografi. Resultatet er en form for “eskalerende befolkningsudvælgelse”, som giver virussen en lang række forskellige udviklingsmuligheder på kort tid. Det gør det muligt for de bedst tilpassede varianter at udkonkurrere de andre.

Det er selvfølgelig rimeligt nemt at pointere, og er allerede en udbredt fortælling i mainstream-medier: ‘Globalisering’ muliggør en langt hurtigere spredning af sygdomme – omend her med den vigtige tilføjelse, at netop dette kredsløb også stimulerer hurtigere mutationer i vira.

Det egentlige spørgsmål må stilles tidligere: Før dette kredsløb øger modstandsevnen mod sådanne sygdomme, hjælper kapitalens grundprincipper med at tage tidligere isolerede eller harmløse varianter af vira, og trække dem ind i ultra-konkurrenceprægede miljøer. Her favoriseres netop de træk, der forårsager epidemier – såsom hurtige, virale livscyklusser, evnen til de føromtalte zoonotiske spring mellem værtsarter, og evnen til hurtigt at udvikle nye smitteveje.

Disse varianter har en tendens til at udmærke sig ved deres ondartethed. Isoleret set ville man måske tænke, at udviklingen af mere smitsomme og dødelige varianter ville have den modsatte effekt, eftersom en højere dødsrate blandt værterne giver en kortere tidsramme for spredning af virussen. Et godt eksempel på det princip er almindelig forkølelse, som normalt rammer med lav intensitet, og som derfor spredes bredt ud i befolkningen. I nogle miljøer giver det modsatte dog meget mere mening: Når en virus har mange værter inden for den samme art i tætte omgivelser – og især når disse værter har forkortede livscyklusser – bliver øget aggressivitet en evolutionær fordel.

Her er eksemplet med fugleinfluenza igen værd at hive frem. Rob Wallace pointerer, at studier viser, “at ingen lokale, stærkt sygdomsfremkaldende varianter af influenza er fundet blandt vilde populationer af fugle, der ellers er ophavet for stort set alle influenza-undertyper.”

Industrielle dyreavls-landbrug udløser virus

Det er derimod i opdrættede dyrebestande, klemt sammen på industrielle landbrug, man af indlysende årsager finder en klar sammenhæng med disse sygdomsudbrud:

Det voksende antal genetiske monokulturer blandt opdrættede dyr fjerner de eventuelle barrierer i immunforsvaret, som ville kunne forsinke spredningen. Større, mere tætbefolkede indbyggertal fremmer hurtigere spredning af sygdomme. At blive stimlet sammen undertrykker immunforsvaret. En hurtig gennemstrømning – som er en del af al industriel produktion – tilfører en konstant forsyning af modtagelige værter, hvilket er drivkraften bag udviklingen af de meget smitsomme virus-arter.

Disse kendetegn er selvfølgelig en naturlig følgevirkning af den industrielle konkurrence-logik. Særligt den hurtige ‘gennemstrømning’ har i den her sammenhæng en meget udtalt, biologisk dimension, som Wallace også forklarer i sin bog: “Så snart de opdrættede dyr når den rette størrelse, slås de ihjel. De tilstedeværende influenzainfektioner må derfor nå deres maksimale grænse for overførsel hurtigst muligt. Jo hurtigere vira produceres, desto større er skaden på dyrene.”

Ironisk nok kan forsøget på at undertrykke sådanne udbrud gennem masseslagtning – som i de nylige tilfælde af ‘afrikansk svinepest’, der resulterede i tabet af næsten en fjerdedel af verdens svineforsyning – have den utilsigtede effekt, at det øger presset endnu mere på produktionen. Det fører igen til udviklingen af ​​hyper-smittefarlige varianter. Historisk set er sådanne udbrud også forekommet i opdrættede dyrearter, ofte efter perioder med krig eller miljøkatastrofe, der lægger et øget pres på husdyrbestandene.

Det afgørende her er stigningen i intensitet og den ondartethed, som ​​sådanne sygdomme opstår og spreder sig med – parallelt til udviklingen af ​​kapitalistisk produktion.

Denne artikel er oprindeligt bragt på Social Contagion: The Production of Plagues.

Solidaritet giver dig nyheder, analyser og debat fra hele verden. Støt uafhængig journalistik uden betalingsmure og reklamer.