Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
EU
17. marts. 2022

Replik: Reel frygt for forringelser er hovedårsagen til dansk modstand mod EU-mindstelønsdirektivet

Jakob Mathiassen skrev 28. januar et indlæg i Solidaritet, hvor hans hovedbudskab var, at den massive danske modstand mod EU´s mindstelønsdirektiv er domineret af myter og overdrivelser. Det er jeg uenig i – det er tværtimod reelle årsager til bekymringer, som driver modstanden.

AdobeStock bluedesign.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Jakob Mathiassen insinuerer i et debatindlæg bragt i Solidaritet for et par måneder siden, at Danmark skal ‘tage en for holdet’ og støtte direktivet, når nu det vil gavne så bredt i andre EU-lande.

At forringelser for arbejdernes mulighed for at tilkæmpe sig bedre vilkår i bl.a. Danmark og Sverige er det hele værd, er jeg slet og ret uenig i. Vi bør ikke risikere at forringe arbejderklassens kamp for bedre løn og arbejdsvilkår gennem faglig organisering, for at lønningerne kan blive bedre i andre lande. Både-og må være målet, ikke enten-eller.

Mathiassen anerkender da også faren ved en mindsteløn i Danmark i sit indlæg, men konkluderer stadig, at det er vigtigere at støtte fagbevægelsen i andre EU-lande og den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation ETUC – end at yde modstand mod direktivet for at værne om den danske model. Det er en meget nonchalant holdning til den fare, som direktivet udgør, og dermed udtryk for misforstået solidaritet. Konsekvenserne af direktivet kan nemlig blive massive for den faglige kamp i Danmark.

“21 EU-lande har allerede en lovbestemt mindsteløn – og intet i direktivet pålægger direkte landene at hæve mindstelønnen.”

Med direktivet risikerer vi, at EU-Domstolen afsiger en dom, der pålægger Danmark at indføre en lovbestemt mindsteløn – det har flere eksperter påpeget. En lovbestemt mindsteløn kan lede til nedadgående løn-konvergens mod mindstelønsniveauet, yderligere udfordringer for rekrutteringen til fagforeningerne – og i værste fald en total ændring af den danske arbejdsmarkedsmodel til det værre – mod mere magt til lovgiverne og dermed ringere potentiale i den faglige mobilisering.

Læg dertil, at det formentlig ikke vil hjælpe så meget i andre EU-lande, som Mathiassen giver indtryk af. Direktivet giver metodefrihed i EU-landende mellem at sikre en lovbestemt mindsteløn eller fremme kollektive overenskomster. 21 EU-lande har allerede en lovbestemt mindsteløn – og intet i direktivet pålægger direkte landene at hæve mindstelønnen.

Magtarrogance i Bruxelles

Der står sort på hvidt i EU’s traktatgrundlag (artikel 153, stk. 5), at EU ‘ikke må blande sig i lønforhold’. Selvom lønninger ikke er et kompetenceområde for EU, så undskyldes fremsættelsen af direktiv-forslaget med, at der er tale om regler for arbejdsforhold, ikke om lønforhold.

Det vidner om en enorm magtarrogance i Bruxelles. Alene af den grund er mindstelønsdirektivet problematisk. Blåstempler vi det her, så er der ikke grænser for, hvad EU kan lave regler om – uden at have mandat til det.

Når personer på venstrefløjen, som Mathiassen, taler mindstelønsdirektivet op, så undrer det mig dybt, at han og andre ikke overvejer de demokratiske implikationer af at støtte direktivet.

Nationale fagbevægelser bygger international solidaritet

Mindstelønsdirektivet er et godt eksempel på EU´s model for politisk integration – eller rettere, strategi for at tilrane sig mere og mere magt.

“Det er ikke nationalistisk at være imod et direktiv, der vil svække fagbevægelsen i Danmark.”

EU-Domstolen har en lang historik for at dømme imod faglige rettigheder. Det skyldes, at den håndhæver en traktat, der først og fremmest sikrer private virksomheders rettigheder til at flytte arbejdskraft, varer, ydelser og kapital relativt uforhindret over grænserne. Derfor er det problematisk, når nu også lønforhold fires ind under EU-Domstolens kompetenceområde. For det kommer formentligt ikke til at falde ud til arbejdernes fordel, når domme skal afsiges i forhold til direktivet – fordi EU-Domstolen ikke kun skal skele til direktivet, men også til det markedsliberale traktatgrundlag. Direktivet er derfor en ladeport for EU-Domstolens indblanding i, hvordan det danske arbejdsmarked skal indrettes.

Så nej, det er ikke myter og overdrivelser, men reelle bekymringer, der er hovedårsagen til den danske modstand mod mindstelønsdirektivet. Det er ikke nationalistisk at være imod et direktiv, der vil svække fagbevægelsen i Danmark. Stærke nationale fagbevægelser er forudsætningen for, at vi kan skabe effektiv international solidaritet i arbejderkampen.


Om skribenten

Christian Schmidt Jacobsen

Christian Schmidt Jacobsen

Christian Schmidt Jacobsen studerer Socialvidenskab og Pædagogik på RUC. Han er medlem af Enhedslisten, tidligere EU-politisk rådgiver i partiet og projektansat på partiets forsvarsforbeholdskampagne.   Læs mere