Salt i såret: Kampen mod Israels giftige saltminer i Catalonien

Solen brænder, mens vi går op ad den stejle grusvej. Foran os tårner det massive, hvide bjerg El Cogulló (som metaforisk kan oversættes til kagecremen). Det er grunden til, at vi er her. Den golde bjergside er dækket af et hvidt lag, som reflekterer solens brændende stråler.

Det er spektakulært – og dødsensfarligt. Det hvide lag, som dækker store dele af bjergets overflade, er ikke sne – det er salt. El Cogulló er nemlig et menneskeskabt bjerg. Det består af 48 millioner tons affald og salt, som er blevet tilovers fra minedriften i Bages i det nordlige Catalonien.

Vores march er en del af organisationerne Revoltes de la Terra (Jordens Oprør) og Boicot ICL’s tre dage lange aktion mod Israel Chemicals Limited (ICL) Iberia. Det er en aktion mod forgiftning og folkemord. Mens vi klatrer – omgivet af pigtrådshegn, overvågningskameraer og fareskilte – mærker jeg en salt bismag på tungen.

Blod i Palæstina – salt i Llobregat

I kommunerne Súria og Sallent i Bages-regionen omkring halvanden times kørsel fra Barcelona driver ICL Iberia to store miner. Minerne udvinder især kaliumgødning og kemikalier til brug i landbruget, industrien og energisektoren. ICL er en del af Israel Corporations, som er Israels største holdingselskab.

Et af ICL Iberias datterselskaber er ICL Performance Products. De er hovedproducenter af hvid fosfor, som bliver sendt til USA’s og Israels hære. Hvid fosfor er et brændende og dødbringende stof, og det er en krigsforbrydelse at bruge det mod mennesker. Tidligere i år rapporterede Human Rights Watch, at Israel havde brugt hvid fosfor i flere civile områder i det sydlige Libanon. Human Rights Watch har også dokumenteret, at Israel har brugt hvid fosfor mod palæstinensere i Gaza.

Revoltes de la Terras aktion tydeliggør sammenhængen mellem folkemord og miljøødelæggelser. Ni sang a Palestina, ni sal a Llobregat – ”Hverken blod i Palæstina eller salt i Llobregat” – lyder parolen.

Llobregat er en flod, hvis løb begynder i det nordlige Catalonien og ender i Middelhavet. Floden er store dele af Cataloniens primære vandforsyningskilde, og udover vand fører den også kemikalier, affald og vand på dens løb gennem provinsen. Det får særligt konsekvenser for bønderne, idet saltet fra minerne gør den catalanske jordbund meget salt.

”Ideen med aktionen var at samle de forskellige naturbeskyttelsesgrupper og de politiske bevægelser her i Catalonien om et fælles mål”, fortalte en af de deltagende aktivister mig. Hun har været med i Boicot ICL i flere år og er anonymiseret af sikkerhedsårsager.

”Mange er frustrerede over at være nødt til at protestere på regeringens præmisser for at blive hørt. Når nogle former for protest er legitime, mens andre bliver mistænkeliggjorte, bliver vores evne til at samarbejde endnu mere væsentligt for at kunne skabe en forandring”, siger hun.

Klima og Palæstina

Hver dag kører fem godstog fra minerne til havnen i Barcelona, hvor ICL har sin egen terminal. Hvert tog fragter mellem 800 og 1000 ton, og hvert ton udgør kun en tredjedel af det, der udvindes fra minen. Resten er affald, som til sidst bliver en del af El Cogulló. I løbet af et år eksporterer ICL 1,4 millioner ton salt og en million ton kaliumgødning. Det er en væsentlig eksport og dermed også et vigtigt mål for aktivisterne.

I løbet af aktionen blev jernbanesporene fra Súria blokeret med store cementblokke, mens sporene fra Sallent blev malet røde og oppefra ser ud som en blodåre, der går gennem landskabet. En giftig blodåre i en stadig mere syg krop.

Der har været minedrift i Bages i mere end 100 år, og naturbeskyttelsesorganisationer har kritiseret driften i lang tid. Det israelske selskab ICL Iberia overtog minedriften i 1998, og i begyndelsen af 2000’erne begyndte forbindelsen mellem selskabet og Israels besættelse af Palæstina at blive kortlagt og fordømt.

Efter folkemordet i Gaza eskalerede fra 2023, gik flere folk sammen og begyndte at udtænke konkrete mål og måder at protestere på, som kunne være effektive. ”Lige siden begyndelsen har Boicot ICL ladet sig inspirere af internationale kampagner som fx Palestine Action”, fortæller aktivisten mig.

Bevægelsen viderefører en langvarig klimakamp, men den viser altså også et stærkt engagement for Palæstina og et ønske om at bryde alle Cataloniens forbindelser med Israel.

Økoterroristerne på bjerget

Mens vi nærmer os bjergtoppen, begynder flere politihelikoptere at dukke op på himlen. I vores gruppe er der omkring 1000 mennesker. Børnefamilier, bedsteforældre og unge kærestepar med flag og spraydåser udgør den store folkemængde, som nu begynder at nå toppen. Fra helikopterne ser vi nok ud som en blodåre, der står i kontrast til den hvide overflade.

Efter organisationen Les Solvements de la Terre i 2023 satte gang i store protester mod udbygningen af nogle store vandreservoirer i det vestlige Frankrig, kaldte en politiker aktivisterne for økoterrorister. I løbet af aktionen affyrede politiet omkring 5.000 tåregasgranater og chokgranater, og over 200 aktivister blev såret.

Kontraintuitivt nok refererer begrebet ”økoterrorisme” ikke til de katastrofale miljøødelæggelser, men til dem der protesterer mod ødelæggelserne. Det refererer til at sabotere en jernbanelinje eller marchere op ad et giftigt bjerg. Det er bjerget, som politiet vil beskytte.

Splittelse mellem aktivister og minearbejdere

Det er ikke kun politiet, som ønsker at beskytte minedriften. Flere af minearbejderne er også kritiske over for Revoltes de la Terras aktion, og uenigheden mellem aktivister og arbejdere er en stor udfordring for bevægelsen. Det er afgørende for, hvordan sagen kommer til at udvikle sig, at nå til enighed med minearbejderne og få dem med på holdet i kampen mod gigantselskabet ICL Iberia.

”Mange er afhængige af minen for at overleve, og det hjælper på ingen måde vores sag at rette en moraliserende pegefinger mod de mere end 600 minearbejdere”, fortæller aktivisten mig.

Minen står for arbejdssikkerhed og gode lønninger og spiller dermed en stor rolle i samfundet. Arbejdsløsheden i Catalonien er høj, så trygge og stabile arbejdspladser er i stor efterspørgsel. Alligevel har der ifølge aktivister og miljøorganisationer siden 2012 været mere end 20 dødsulykker i forbindelse med minearbejdet i Súria og Sallent. Senest i 2023, hvor tre unge arbejdere døde. Efter kondolencer og et minuts stilhed fortsatte arbejdet som før.

Samtidig er der sket en ændring, hvor mange arbejdere har været positive over for bevægelsens fokus på Palæstina.

”Det er lettere at få arbejderne til at positionere sig mod selskabet på baggrund af dets medskyldighed i folkemord end på grund af miljøødelæggelser i regionen”, fortæller aktivisten.

Det bliver vigtigt for bevægelsens fremtid at få minearbejdere og aktivister til at samarbejde. Men indtil der findes et reelt alternativ til minen, forbliver dette et element i en splittet kamp.

Salt i såret

Fra toppen af El Cogulló ser jeg ud over landskabet. Lyden fra politihelikopterne dominerer lydbilledet, mens de cirkulerer om bjerget, og menneskeåren er begyndt at trække sig tilbage. Mod syd kan jeg skimte Montserrat-bjergene, som tårner dramatisk i horisonten. Det er næsten idyllisk, men kun næsten.

Ved siden af mig sidder en boks fast på en pæl. Nogen har sat et Palæstina-flag på pælen og skrevet med sort tusch: Prou sal. Nok salt.

Jeg befinder mig ikke på et bjerg, men på et stort sår. Et sår som er dækket af tusindvis af tons af salt, og som ikke kan hele, før det er blevet renset grundigt.