Serbien står ved en politisk skillevej efter parlamentsvalg

Tusindvis af protesterende går på gaderne hver aften, studerende har blokeret vejene i seks timer, og oppositionspolitikere er gået i sultestrejke.

Serberne har fået nok – nok af regimets flirt med Putin, nok af arbejdsløshed og korruption. Store dele af befolkningen vil noget andet, men præsident Aleksandar Vučić og hans parti, det Serbiske Progressive Parti (SNS), sidder på magten og gør alt for at beholde den.

“Den nuværende regering bliver værre end (Serbiens tidligere præsident Slobodan, red.) Milošević,” udtaler to kilder uafhængigt af hinanden til mig. De vil ikke ud med deres fulde navne af frygt for repressalier fra regimet, så jeg kalder dem N og J. Den ene fortæller, at hun er begyndt at skifte program på tv’et, hvis præsidenten toner frem. “Jeg kan ikke tåle at høre hans stemme,” siger hun.

Parlaments- og lokalvalget i Serbien, som blev afholdt søndag 17. december, har udløst en række begivenheder, der peger på en politisk krise i landet. Mens præsident Aleksandar Vučić og hans parti SNS har opnået en stor sejr – markeret ved et absolut flertal i parlamentet – er kampen om kontrollen over hovedstaden Beograd intensiveret.

SNS fik 46 procent af stemmerne til parlamentsvalget, protestbevægelsen Srbija Protiv Nasilja (Serbien mod vold) – som blev dannet i forbindelse med protesterne i maj 2023 – fik 23 procent, og socialistpartiet (SPS), som er Miloševićs tidligere parti, fik 6,5 procent af stemmerne.

Dermed har SNS et flertal i parlamentet med 128 mandater ud af 250.

Valgresultater og Vučićs styrke

Efter det seneste valg har SNS ikke længere brug for koalitionspartnere, fordi Socialistpartiet under Ivica Dačić mistede betydeligt terræn i forhold til det foregående valg. Det medførte, at partilederen Ivica Dačić efter valget trådte tilbage som partiformand.

En interessant udvikling er støtten fra Unionen af Ungarere i Vojvodina, som er et parti med tætte bånd til Ungarns premierminister Viktor Orbán. Denne alliance styrker Vučićs politiske position og garanterer støtte fra Orbán-venlige ungarere, der traditionelt støtter Vučićs beslutninger.

Kampen om Beograd og anklager om valgsvindel

Det mest kontroversielle aspekt ved valget er kampen om Beograd. Oppositionen hævder, at op til 40.000 vælgere fra Republika Srpska (den bosnisk-serbiske del af Bosnien) blev bragt til Beograd for at påvirke valgresultaterne ved lokalvalget. Disse vælgere blev registreret i Beograd, selvom de ikke havde ret til at deltage i kommunalvalg.

Demonstranterne kræver blandt andet, at valget skal gå om eller at stemmerne tælles igen. De appellerer også til det internationale samfund om at underkende valget, på grund af uregelmæssigheder.

Der er anklager om, at borgere har fået penge for at stemme på SNS, hvor de ved hjælp at billede af stemmesedlen, har bevis på at stemmen, der blev afgivet, er på det rigtige parti.

Vučić har udtalt, at oppositionen lyver. Han antydede også, at uroen var iscenesat udefra. Under en tale til nationen foran Beograds rådhus kaldte han demonstranterne for “kriminelle”, som ikke ville lykkes med at destabilisere staten og sagde: “Dette er ikke en revolution.”

Internationale relationer og Vestens reaktion

På trods af rapporter fra internationale observatører om valgsvindel og overtrædelser har Vesten og EU valgt ikke at anerkende disse overtrædelser som grundlag for at annullere valgresultaterne. Det har styrket Vučićs position og svækket den pro-vestlige oppositions argumenter.

I en fælles erklæring fra EU’s chef for diplomati, Josep Borrell, og EU’s kommissær for udvidelse, Olivér Várhelyi, blev behovet for valgforbedringer anerkendt, men der blev ikke opfordret til annullering af resultaterne. Dette tyder på, at Vesten ikke nødvendigvis ønsker et øjeblikkeligt skifte i Serbiens politiske lederskab.

Serbiens politiske fremtid og udfordringer for oppositionen

Selvom Vučićs sejr synes stabil, er det stadig for tidligt at erklære den pro-vestlige opposition besejret. Muligheden for nyvalg i Beograd er stadig på bordet, især hvis SNS ikke kan tiltrække koalitionspartnere til at danne et flertal i byrådet.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Serbiens kulturelle elite støtter oppositionen. Kendte forfattere, sportsstjerner og skuespillere har holdt tale til protesterne og viser deres modstand mod regimet ved at gå med i protesterne, der som regel foregået i Beograds bymidte med deltagelsen af titusinder af borgere.

Det kan signalere en bredere utilfredshed med Vučićs ledelse.

Trods Vučićs nuværende sejr er det ikke sikkert, at det vil være let for ham at bevare magten; den politiske dynamik i Serbien kan ændre sig hurtigere, end det ser ud til på overfladen.