”Situationen kan blive meget uforudsigelig”: Franske og britiske arbejdere fortæller om strejkerne i deres lande

Onsdag 22. marts havde Solidaritet, 3F København og Jernbanearbejdernes Landsklub i samarbejde med lokale arrangører indbudt til møde i Silkeborg. Det var en del af møderækken med besøg af strejkende arbejdere fra Storbritannien og Frankrig, som i denne uge er på turné gennem Danmark.

Her fortalte Phil Rowan, tillidsrepræsentant i transportarbejderforbundet RMT, og Andrew McDonald, rådgiver i lærerfagforeningen NEU om situationen i Storbritannien, der lige nu er ramt af en række strejker.

Løntab på 10 procent – nu vil de have flere penge at leve for

Flere sektorer er ramt af strejkerne i Storbritannien. Lærere, sygeplejersker, jernbanearbejdere, læger, ambulanceførere, advokater og postarbejdere har alle været i strejke for bedre løn og bedre arbejdsvilkår.

Lønnen er det helt centrale element i strejkerne. Siden 2010 er lærerne og sygeplejerskernes løn dalet med omkring 10 procent. Når Storbritannien i 2022 har oplevet en inflation på omkring 11 procent, er det klart, at det har udhulet arbejdernes realløn i enorm grad. Samtidig er arbejdernes pension presset. De skal selv indbetale en større del af pensionen end tidligere, og de kommer til at få mindre udbetalt.

Phil Rowan fra transportarbejderforbundet RMT oplever, at strejkerne har en effekt, men det kræver en stærk organisering af arbejderne:

”I Londons metrosystem, hvor jeg arbejder, står arbejderne stærkt, fordi vi har en organiseringsgrad på 90 procent. Derfor ved vi, at vi som arbejdere har en vis magt. Det er blevet udregnet, at vores strejke i november 2022 kostede samfundet 14 millioner pund (cirka 119 millioner kroner red.). Det viser, at vores arbejde er meget værd for samfundet. Vi er som arbejdere nødt til at være bedre organiseret end arbejdsgiverne. Kun derved kan vi få ordentlige arbejdsforhold”, siger Phil Rowan til Solidaritet.

Denne organiseringsgrad og villighed til aktion har ifølge Phil Rowan givet arbejderne på London Underground gode resultater. Arbejderne har en god løn og har fået pæne lønforhøjelser og flere feriedage.

Frygten skal bytte side i Frankrig

I Frankrig er de strejkende arbejdere blevet inspireret af strejkerne i Storbritannien. Protesterne mod regeringens planer om at forhøje pensionsalderen har udviklet sig til oprørslignende tilstande. Storbritanniens kong Charles har måttet aflyse et statsbesøg i Frankrig, fordi det angiveligt ville vække minder om situationen forud for den franske revolution i 1789. Demonstranterne har sat ild til rådhuset i Bordeaux.

Solidaritet talte inden mødet i København lørdag 25. marts med Axel Persson, som er generalsekretær for jernbanearbejderne under fagforbundet CGT i byen Trappes, som er en forstad til Paris.

”Vi strejker, fordi regeringen vil forhøje pensionsalderen med to år. Det nægter vi. De siger, at vi lever længere, og derfor skal vi også arbejde længere. Men hvorfor skal vi give dem vores liv, inden vi dør?”, fortæller Axel Persson til Solidaritet.

Set fra et dansk perspektiv kan det virke som et luksusproblem, når de franske arbejdere går i strejke for at protestere over, at de skal gå på pension, når de er 64 år, i stedet for når de er 62 år. Men Axel Persson fastholder, at strejkerne er nødvendige.

”Vi er i en historisk kamp mellem lønarbejdere og kapitalejere. For kapitalejerne er det i forvejen en kættersk tanke, at folk går på pension, for så skaber vi ikke penge til dem. Vi kæmper for lavere arbejdstid og en lavere pensionsalder, så vi kan leve et liv, hvor vi er befriet for arbejde. Selvfølgelig skal folk arbejde, for at samfundet skal hænge sammen, men produktiviteten i dag er så meget højere end tidligere, så vi burde kunne arbejde mindre og stadig leve bedre. I dag er det kun kapitalejerne, der nyder godt af denne øgede produktivitet”, forklarer Axel Persson.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron hævder, at pensionsreformen er nødvendig for, at Frankrigs økonomi skal hænge sammen. Det argument giver Axel Persson ikke meget for.

“Ifølge de mest pessimistiske forudsigelser kommer pensionsregnskabet til at give et underskud på 20 milliarder euro om ti år. Men pengene til at betale for det findes i samfundet. Shippingfirmaet CMA CGM har et overskud på 36 milliarder euro. De ville kunne betale det hele og stadig have et overskud på 16 milliarder”, forklarer Axel Persson.

Situationen er tilspidset i Frankrig. Der er – bogstaveligt talt – sat bål i gaderne. Hvordan vil I fortsætte?

”Næste demonstration er på tirsdag (28. marts 2023 red.). Vi er nødt til at udvide protesterne. De studerende er nødt til at bakke endnu mere op om strejkerne og demonstrationerne. Vi er nødt til at gøre landet helt umuligt at styre. På fransk siger man, at frygten skal bytte side. Nu er det deres tur til at blive bange. Så kan det være, at de lytter til os. Situationen kan blive meget uforudsigelig. Også for arbejdsgiverne. Så vi satser på, at de ringer til præsident Macron og siger til ham, at han må skrotte sit forslag. Sådan er det før gået i Frankrig”, siger Axel Persson.

Hvorfor er du så i Danmark nu?

”Vi vil gerne fortælle om vores erfaringer, så danske aktivister måske kan blive inspireret af vores situation. Selv blev vi jo inspireret af de britiske jernbanearbejderes strejker sidste efterår”, siger fortæller Axel Persson.

Du kan bakke op om de franske jernbanearbejderes kamp ved at indbetale et beløb til Solidaritet på MobilePay 372877 og skrive PARIS i kommentarfeltet. Vi sender pengene videre til arbejdernes strejkekasse.

Hvis du ikke var med på møderne, kan du streame dem her.