Socialdemokratiets folkeskole-udspil – Et skridt i den rigtige retning

Ifølge Socialdemokratiets nye skoleudspil skal der afsættes ekstra 5 milliarder kroner om året varigt til at finansiere initiativerne, mens der afsættes et engangsbeløb på 6 milliarder kroner til at styrke skolernes fysiske rammer. Centrale punkter i S-udspillet er:

• Et klasseloft på 14 elever i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse (indfases gradvist fra 2028)
• Penge til at flere skal kunne komme på efterskole
• 500 millioner årligt til at undgå skolelukninger i landdistrikterne
• Flere to-lærertimer i 4. og 9. klasse samt flere udflugter
• Penge til, at kommunerne har normering med seks børn per voksen i børnehaverne

Lærerforeningen: Et markant løft

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen er begejstret og mener, at udspillet er lige, hvad folkeskolen har brug for. Gordon Ørskov Madsen udtaler:  “Mindre klasser og 5 milliarder årligt vil løfte folkeskolen markant.”

Socialdemokratiets udspil har dog landsdækkende vakt debat med spørgsmålet – er udspillet bare valgflæsk? Om den nuværende SVM-regering splittes? Om pengene rammer dér, hvor der virkelig er brug for det? Se fxDebatten på DR2.

Nordisk socialisme

Men for nu her i Solidaritetsspalter at sætte Socialdemokratiets forslag om milliarderne til folkeskolen ind i et solidarisk perspektiv, vil jeg referere til Pelle Dragsteds bog, der udkom for fem år siden, nemlig ”Nordisk socialisme – på vej mod en demokratisk økonomi”.

Pelle Dragsted siger indledningsvis blandt andet om sin bog, ”(den) handler først og fremmest om økonomisk magt. En af mine centrale påstande er, at Trump, Reagan og den amerikanske venstrefløj har ret, når de kalder Norden socialistisk. Næsten hver tredje af os går på arbejde i den offentlige, demokratisk styrede sektor, og når vi arbejder, producerer vi ikke til et marked.

Dankortet bliver i lommen, når vi skal på hospitalet, i børnehave, i skole eller på plejehjem. Ydelserne formidles via et solidarisk skattesystem, hvor vi alle indbetaler en del af vores indkomst til en fælles kasse, alt sammen i modsætning til en kapitalistisk markedsøkonomi, hvor tilfældighederne styrer”.

Der har imidlertid i de seneste års regeringsgrundlag (SVM) ligget en klar afvisning af at se det offentlige, herunder folkeskolen, i lyset af en demokratisk, solidarisk økonomiforståelse. Det har medført betydelig privat medfinansiering og en nærmest tsunami-agtig invadering fra private fonde i folkeskolen.

Hvilket samfund har skolen brug for?

Men folkeskolen har ikke brug for en kapitalistisk markedsøkonomi, hvor tilfældighederne styrer. Tværtimod har skolen brug for et samfund, hvor magt og økonomi ses i lyset af demokratiske spilleregler og et solidarisk skattesystem.

Det indebærer, at befolkningen lukker øjnene op og ser, at det betyder alt, om samfundet og den statslige styring har klare rammer for, hvordan økonomien forvaltes.

Lærernes forkvinde i København, Katrine Fylking udtrykker det således:

”Folkeskolen er et nationalt og politisk anliggende, der skal være offentligt finansieret og under demokratisk kontrol. Der skal være sammenhæng mellem de politiske ønsker og beslutninger og den økonomi, som der er til rådighed. Det skal ikke være sådan, at man kan købe sig ind i skolen med diverse fondsmidler eller koncepter. Jeg vil mene, det er lærerne, som er eksperterne i praksis.”

I et Facebook-opslag 4. februar 2026 tilføjer Katrine Fylking om det aktuelle udspil fra Socialdemokratiet: ”5 milliarder til folkeskolen – 4000 flere lærere og børnehaveklasseledere. Det kan der komme noget virkelig godt ud af! En helt rigtig og vigtig prioritering. Jeg ser det gerne i et regeringsgrundlag og blive realiseret efter et folketingsvalg.”

Hvor skal krydset sættes?

Hvis man skal skære igennem den livlige debat og de mange spørgsmål, som Socialdemokratiets udspil til folkeskolen har afstedkommet, må spørgsmålet være: Kan dette udspil være startskuddet til, at en ny, kommende rød og grøn regering kan vedtage et økonomisk regeringsgrundlag, der vægter demokratisk, offentlig finansiering af – og demokratisk kontrol med – folkeskolen? 

Vil vi med andre ord stemme sådan i Danmark til det kommende folketingsvalg, at vi giver mandat til, at Socialdemokratiet sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet får magten til at sætte en rød og grøn økonomisk, demokratisk dagsorden for at genopdage den nordiske retning?