Stå sammen mod alle former for racisme

“I en verden præget af oprustning, krige, klima-kollaps, økonomisk krise og ulighed intensiverer alle regeringer racismen for at aflede modstanden mod deres politik og splitte vores solidaritet og sammenhold.

I den nuværende internationale sammenhæng er det afgørende, at vi opbygger en fælles modstand mod islamofobi og antisemitisme. Det er på tide at mobilisere det antiracistiske flertal. Vi skal sammen stå op mod racisme og fascisme.

Der kan være masse-modstand mod racisme og fascisme, hvilket vi har set på forskellige tidspunkter i mange forskellige lande. 

De enorme protester mod det yderste højre i Tyskland og Østrig og mod den nye racistiske lov i Frankrig er et nyt og imponerende eksempel på dette. 

Selv nu må det yderste højre lyve for at vinde stemmer; selv nu accepterer de fleste mennesker ikke deres had politik.”

Ovenstående er et uddrag af den internationale erklæring om 16. marts, FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination udsendt af ’World Against Racism and Fascism’ netværket og underskrevet af Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination. 

Hvor kommer racismen fra?

Racismen er som en gift, der splitter os, gør os bange for hinanden og forhindrer os i at stå sammen. 

Danmark deltog i slavehandelen fra 1660’erne til begyndelsen af 1800-tallet og transporterede omkring 111.000 afrikanere over Atlanten under umenneskelige forhold. 

Den herskende klasse i Danmark – den enevældige konge, skibsredere, købmænd og pengemænd – gjorde landet til en kolonimagt i Indien, Afrika, Caribiske Øer og Grønland. 

Dengang (som nu) handlede det om at kunne sælge sine egne varer, udnytte billig/gratis arbejdskraft og råvarer for at berige en lille elite. Den officielle historie har givet det et pænt navn, “Trekantshandel”.

Befolkningen i Danmark blev ikke spurgt og fik ikke del i rovet. De fik kun fortællingen om de barbariske slavegjorte væsener og om det gode i at tvangskristne dem. 

Her starter den systemiske racisme mod alle oprindelige befolkninger, efterhånden som Danmark og andre europæiske kolonimagter drog ud og røvede deres land og ressourcer og smadrede det meste af deres kultur og levevis.

Senere blev racismen “forfinet”, efterhånden som de slavegjorte gjorde oprør. Del & hersk blev kolonimagternes foretrukne redskab til lettere at kunne bevare deres kontrol og magt og legitimere den brutale undertrykkelse.

Slavehandlen og koloniseringen dannede altså grundlaget for kapitalismen, og de racistiske fortællinger og myter forblev kapitalismens nyttige redskaber gennem tiden. 

Intet er forandret i det 21. århundrede

Racismen i det 21. århundrede handler om at skabe syndebukke for de kriser og problemer, som dybest set er skabt af kapitalismen. 

Her står muslimerne som de klare vindere af prisen som den foretrukne syndebuk. Det betyder ikke, at alle andre former for racisme ikke finder sted, ikke er alvorlige og ikke skal stoppes.

Med angrebet på World Trade Center angrebet 11. september 2001 blev islamofobien mainstream. USA og Vesten benyttede chancen til at få bedre kontrol med Mellemøsten, især dens olie, som et nødvendigt skridt for at sikre sin fortsatte verdensdominans. 

Alle verdens muslimer blev stemplet som potentielle terrorister, da USA´s tidligere ven, Osama Bin Laden, tog ansvaret for angrebet. Frem for at jagte ham invaderede USA og venner både Afghanistan og Irak i perioden mellem 2001 og 2021. Angrebs- og erobringskrige skal retfærdiggøres. Og racismen og islamofobien gik som en rød tråd igennem kampen mod terrorismen.

Krigene byggede på løgne, som i dag er afsløret. Men ingen politiske ledere er blevet gjort ansvarlige for at have smadret Afghanistan og Irak, dræbt millioner af mennesker og sendt endnu flere på flugt. Islamofobien står tilbage og lever i bedste velgående.

I dag handler det ikke i så høj grad om terrorisme, men om de mere end 100 millioner flygtninge, som er et resultat af krigene og ødelæggelserne; men også af det klimakaos, som især udspiller sig i det globale syd.

Den politiske debat har flyttet sig på den måde, at hvor man i starten af dette århundrede “kun” havde åbenlyse racister på den yderste højrefløj, så er racismen blevet mainstream og har nu også hjemme i midterpartierne, ligesom den har sat sig igennem som diskriminerende lovgivning. Ghetto-loven og paradigmeskiftet er de mest alvorlige eksempler på statsracisme og diskrimination i Danmark.

EU indgik i december en ny asylpagt. Den fortsætter EU’s nuværende praksis; via Frontex og pushbacks samt økonomisk støtte til Tyrkiet, Tunesien, Egypten for at stoppe flygtninge og migranter. Amnesty Internationals EU-kontor vurderer, at “Aftalens sandsynlige resultat vil blive flere lidelser på alle dele af en asylansøgers rejse til Europa.”

Den yderste højrefløj og fascismen i Europa

Dette har så igen givet den yderste højrefløj og fascismen mere vind i sejlene. Teorier som “Den store udskiftning” breder sig og benyttes flittigt af Dansk Folkeparti og Generation Identitær, ligesom vi ser flere og flere eksempler på “enkeltbilletter” til Mellemøsten eller sagt på en “pænere” måde – reemigration.

Hardcore fascister er en stor og åbenlys del af Alternative für Deutschland. Andre store partier, som Fratelli d’Italia med Meloni i spidsen, Rassemblement Nationale med Marine Le Pen i Frankrig, Freiheitliche Partei Österreichs, Vox i Spanien og Sverigedemokraterna er alle vokset ud af de gamle fascistpartier.

De står uhyggelig stærkt parlamentarisk i øjeblikket. De sætter en højreradikal og nationalistisk dagsorden, først og fremmest mod flygtninge og migranter. Men de går også til angreb på kvinderettigheder, LGBT+ rettigheder og klimaaktivister.

Ved EU-parlamentsvalget i 2014 fik den yderste højrefløj sit gennembrud. De gik yderligere frem i 2019. 

Der er brug for en stærk og bred antiracistisk og antifascistisk kampagne i forbindelse med EU-parlamentsvalget den 9. juni i år, hvis denne udvikling skal vendes.