Thomas Piketty: Venstrefløjen har et medansvar for den franske højredrejning

Frankrigs præsident Emmanuel Macron går mod en ret sikker valgsejr ved det forestående præsidentvalg. Men som noget uhørt i Frankrig står det yderste højre til samlet at få en tredjedel af stemmerne. Jeg havde for nyligt lejlighed til at møde den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty i Paris. Jeg spurgte ham, hvorfor det ekstreme højre har så stor succes med at spille på indvandringsskepsis.

Venstrefløjens historiske ansvar

For Piketty er det i høj grad venstrefløjen, der har spillet fallit, fordi den ikke har udfordret neoliberalismen og de enorme uligheder. ”Problemet er, at man er holdt op med at begrænse uligheden mellem sociale klasser”, forklarer han. “Der er endog sket en forværring af forholdene for de dårligst stillede arbejdere i løbet af de seneste årtier i forhold til de 10 % mest rige og endnu mere i forhold til milliardærerne.”

“Jeg skal ikke fordømme de vælgere, som henfalder til denne [indvandringsskeptiske] holdning. Derimod finder jeg de politikere, som udnytter dette for at komme til magten, ulækre.”

Thomas Piketty

Piketty understreger, at den voksende indvandring ikke er årsag til væksten i ulighederne: “Men fordi den fandt sted samtidig hermed, fik mange i de folkelige klasser i byerne indtryk af, at de skulle konkurrere med de folkelige klasser af udenlandsk oprindelse, til gavn for de rigeste, som trak det lange strå.”

“Jeg skal ikke fordømme de vælgere, som henfalder til denne [indvandringsskeptiske] holdning. Derimod finder jeg de politikere, som udnytter dette for at komme til magten, ulækre. For vælgerne handler det om manglen på lighedsfremmende perspektiver”, forklarer han.

Thomas Piketty fortsætter: ”Ikke mindst er det venstrefløjspartierne, der har skabt betingelserne for disse negative reaktioner. Man kan opnå mere positive holdninger til migranter, hvis man fremmer en politik til fordel for social lighed, mindskelse af ulighederne og bedre beskatning af de rigeste. Så vil man kunne finansiere sociale programmer som fx opførelse af socialt boligbyggeri. Herved ville man mindske mange af de spændinger, der er i folkelige klasser i Europa”.

Forværring af neoliberalismen

For Piketty er der også en parallel i Europa til den mere ekstreme udvikling i Indien, hvor den hindu-nationalistiske bevægelse, der står bag præsident Modi, har gjort det muslimske mindretal til syndebuk, ”og har organiseret optøjer, pogromer og fratagelse af statsborgerskab”.

Han mener dog ikke, at den neo-nationalisme, han ser vinde frem på verdensplan – med Brexit i Storbritannien, Trump i USA og Modi i Indien – er en erstatning af neoliberalismen. Den tilføjer blot neoliberalismen et lag af etnocentrisk og fremmedskeptisk retorik.

“På flygtningepolitikken er der ingen tvivl om, at den danske regering er et dårligt eksempel for hele Europa.”

Thomas Piketty

”Pengemagtens privilegier og dens mulighed for at finansiere medier, valgkampe og partier eksisterer stadig. Det begrænser muligheden for at overvinde neoliberalismen. Med neonationalismen ser vi, at lederne stigmatiserer indvandrerne, etniske og religiøse mindretal, og lover at beskytte befolkningerne mod den såkaldte migrationstrussel”, siger han.

Samtidig medfører disse politiske bevægelser blot social og skattemæssig dumping, og kaster sig ud i en accelereret konkurrence om lavere skat, forklarer Piketty. “Se Trump, som altid havde denne voldelige retorik vendt mod mexicanere, kinesere og muslimer, alt hvad der ikke var det hvide Amerika, han forsvarede. Samtidig har han på ekstrem vis accelereret den skattemæssige dumping. USA havde før Trump bevaret en føderal selskabsbeskatning på 35 %. Hertil kom andre skatter på mellem 10 og 15 % på delstatsniveau. Så selskabs-beskatningen var altså meget højere i USA end i Europa frem til 2016. Trump har også mindsket indkomstbeskatningen, og han ønskede at afskaffe arveskatten.”

For Piketty betyder det, at højrepopulismen og de regeringer, som bruger fremmedfjendskhed som politisk motor, har tendens til at gå længere end man har gjort siden Reagan, når det gælder skattemæssig og social dumpning. “Hvis Le Pen vinder præsidentvalget i Frankrig, vil det være det samme. Den slags ledere blander det værste fra neoliberalismen med hadet til den ‘anden’, hadet til indvandreren”.

Thomas Piketty mener også, at Danmark spiller en rolle som negativ international rollemodel. ”Der er ingen tvivl, om, at den danske regering er et dårligt eksempel for hele Europa. Jeg tænker her på flygtningepolitikken, der giver næring til ideen om, at man ikke har noget valg, at selv venstrefløjen er nødt til at have en politik, der underminerer den internationalt anerkendte ret til asyl. At sige [som den danske regering gør], at retten til asyl i et europæisk land skal behandles fra Afrika, det er en afvisning af retten til asyl, sådan som den er blevet udformet siden Anden Verdenskrig i Europa og verden.”

For Piketty bør pilen pege i en helt anden retning: “Jeg så hellere, at man satte spørgsmålstegn ved andre internationale traktater som kapitalens frie bevægelighed. Og ved milliardærernes altoverskyggende magt!”

Den koloniale fortid spøger

Piketty tilføjer dog straks: ”Danmark er et dårligt eksempel. Men selvfølgelig havde vi haft Zemmour og Le Pen i Frankrig uden Danmarks dårlige eksempel. Højredrejningen er ikke Danmarks skyld! Den hænger mere sammen med fransk Algeriet”, forklarer han, og henviser til specifikke franske forhold, der kan være med til at forklare det ekstreme højres tiltrækningskraft.

“Husk på, at Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pens far, ganske som Éric Zemmour har en tæt tilknytning til fransk Algeriet. Der er altså effekten af fransk postkolonialisme. Der er en traumatisme i dele af Frankrig efter ‘tabet’ af Algeriet. I det sydlige Frankrig er der 1 million pied-noirs (direkte oversat: ‘Sortfødder’, red.), altså franskmænd, der var bosat i Algeriet og som kom tilbage til Frankrig i 1962 (da Algeriet blev uafhængigt, red.). Det er starten på Front National”, forklarer han med henvisning til det yderliggående højreorienterede parti, der blev ledet af Jean-Marie Le Pen i næsten 40 år. Siden har hans datter, Marine Le Pen overtaget, og i dag hedder partiet Rassemblement National.

“Zemmours hypervoldelige tendenser illustrerer virkelig denne algierske fortid og denne slags israelisering af fransk politik, hvor det er arabere og muslimer mod kristne, jøder og hvide. Der er her tale om et særligt fransk forhold, som er et trist levn fra en kolonial fortid, som er dårligt fordøjet, og som man ikke har formået at komme overens med”, forklarer han.

Macron har trukket Frankrig til højre

Piketty er skræmt over udviklingen i Frankrig, hvor det yderste højre er på fremmarch. Højrepopulisten Marine Le Pen og den rabiate Éric Zemmour, der gentagne gange er dømt for opfordring til had, står samlet til næsten en tredjedel af stemmerne ved præsidentvalgets første runde 10. april.

Thomas Piketty – fransk stjerneøkonom

• Født 1971 i Clichy uden for Paris.

• Uddannet på den prestigefyldte École Normale Supérieure i Paris, hvor han blev optaget i en alder af kun 18 år. Underviser nu på École d’économie de Paris og London School of Economics. Piketty har været rådgiver for flere socialdemokratiske partier, bl.a. engelske Labour og franske Parti Socialiste.

• Har tidligere udgivet bogen Kapitalen i det 21. århundrede, der dokumenterer en voksende kapitalakkumulation af flere penge på færre hænder over de seneste 250 år. Den 700 sider lange bog har solgt over 1,5 millioner eksemplarer på verdensplan.

+

Højrefløjens succes hænger for Piketty sammen med præsident Emmanuel Macrons entydige satsning på ‘entreprenørklassen’ fra starten af præsidentperioden, og hans senere diskurs, som har kredset om identitetsspørgsmål.

”Macron afskar sig fuldstændigt fra de folkelige klasser på de økonomiske spørgsmål, ved at afskaffe formueskatten og liberalisere arbejdsmarkedet. Eftersom han ikke kan få menigmand i tale på det økonomiske område, prøver han i stedet at appellere til de folkelige klasser ved at overtage det yderste højres diskurs på det identitetsmæssige område. Fraværet af en lighedsfremmende politik på det sociale og økonomiske område nærer den identitetsmæssige og fremmedfjendske udskridning”, siger han.

Macron har fastholdt centrumvælgerne og nogle centrum-venstre vælgerne ved ganske behændigt at italesætte det yderste højre som hovedfjenden. I anden runde af præsidentvalget i 2017 stod han over for Marine Le Pen. Det regner han med at gøre igen denne gang. Senest har han også overtaget en del af det yderste højres indvandringsskeptiske retorik for at appellere til folkelige klasser. Han går således også til valg på at gøre det sværere at opnå asyl og fast opholdstilladelse i Frankrig, og vil presse afsenderlande til at hjemtage afviste migranter.

”Alt dette er meget kvalmende, og det giver overhovedet ingen løsning på de problemer, som skal løses, fx med diskrimination”, forklarer Thomas Piketty. “Der er her tale om praktiske problemer, som man kan måle videnskabeligt. Hvor man kan finde tiltag og procedurer, som kan komme dem til livs.”

I stedet er det politisk manipulation fra såvel det yderste højre og resten af højrefløjen, som præger billedet, mener han. “Højrefløjen kan overhovedet ikke løse et eneste praktisk problem. Det næste bliver vel, at man skal skifte familienavn. Og så ændre folks fremtræden!”, siger han med henvisning til Zemmours absurde forslag om, at “ikke-franske” fornavne skal erstattes med franske fornavne. “Der er tale om forslag, som overhovedet ikke giver mening, og som er lige så voldelige som de nationalistiske hinduers i Indien”.

Mistænkeliggørelse af forskere og muslimer

Som eksempel på udskridningen mod det ekstreme højre i Frankrig nævner Piketty regeringens mistænkeliggørelse af forskningsmiljøer beskyldt for islamogauchisme, eller på dansk ‘venstreislamisme’. Den mistænkeliggørelse har smittet af i Danmark, hvor Folketinget i sommer vedtog en påmindelse til universitetsledelserne om at undgå en “politisering af forskningen. Det danske forslag blev stillet af Henrik Dahl og Morten Messerschmidt.

“Chancen for at komme til jobsamtale er fire gange mindre for unge mænd med et arabisk-muslimsk fornavn. Det interessante spørgsmål er: Hvad gør man i forhold til det?”

”Den franske regering har her overtaget et hæsligt, kvalmende sprogbrug fra det yderste højre. Det er skræmmende, at den nuværende regering, som er kommet til magten ved hjælp af stemmer fra centrum-venstre, er begyndt at kopiere det yderste højres retorik ved at tale om islamo-venstreorienterede bærme på universitetet”, siger Piketty. Centrum venstre-vælgerne støttede i høj grad Macron ved anden valgrunde af præsidentvalget i 2017, da han stod over for Marine Le Pen.

“Der er tale om uudholdelig intimidering af forskningen. De danske forskere inden for socialvidenskaben prøver – ganske som de franske – bare at måle tingene på en objektiv måde. Så når de interesserer sig fx for postkolonial diskrimination, søger de på videnskabelig vis at måle tingene”, forklarer Piketty og fortsætter: “Som forsker kan man fx således sende tusinder af CV’er til en ledig stilling, hvor man vedlægger de samme diplomer og erfaringer, men skiftevis bruger franske og arabisk-muslimske navne. Hvad konstaterer man så? At chancen for at komme til jobsamtale er fire gange mindre for unge mænd med et arabisk-muslimsk fornavn. Det interessante spørgsmål er: Hvad gør man i forhold til det?”

Dette mistænkeliggørende klima, hvor man beskylder folk for ideologisk slægtsskab med terrorister, er udtryk for en gennemført hæslig instrumentalisering fra den europæiske højrefløjs side og undertiden fra venstrefløjens side”, mener Piketty. “Det rammer ikke kun de intellektuelle – som jo dog kan svare for sig – men også alle de almindelige muslimer, der bliver afkrævet forklaringer, og som implicit beskyldes for medansvar [for terrorisme]. Den slags får én til at tænke på de indiske hindu-nationalister, og deres angreb på muslimer”, siger Piketty, der afslutningsvist kommer med en påmindelse: “Husk på, at det i alle de muslimske lande er muslimerne selv, der er de første ofre for terrorisme”.