Trump-kaos nødvendiggør brud med det amerikanske tech-monopol

Kenneth Hahrs artikel i Solidaritet Trumps handelskrig mod EU – Big Tech, miljø og folkesundhed leverer en skarp analyse af Trump-regimets aktuelle handelskrig mod EU og resten af verden. Haars pointe er, at Trumps krig handler om meget mere end told. EU-regulering af Big Tech, kemiregler om bl.a. PFAS, fødevarestandarder mv. ses som tekniske handelsbarrierer, der skal fjernes. 

Her vil vi fokuserer på afhængigheden af techgiganterne (BIG Tech) og argumentere for, at Europa ikke bare skal mobilisere en passiv modstand mod amerikansk indblanding i national og europæisk selvbestemmelse. Den nationale og europæiske venstrefløj bør arbejde for, at man i Europa udnytter det nuværende Trump-kaos til et offensivt opgør med afhængigheden af de amerikanske tech-giganter, blandt andet ved at styrke platforme som LINUX både på lokalt og europæisk niveau.

Striden om EU’s regulering af tech-virksomheder

Siden vedtagelsen af EU-regler om spredning af bl.a. fake news og hate-speech (Digital Services Act, DSA), og regler mod markedsdominans (Digital Markets Act, DMA), samt enkelte medlemslandes indførelse af skat på store platforme, er konflikten mellem EU på den ene side og USA og tech-giganterne på den anden side spidset til.

Fredag 21. februar udsendte Trump således et memo, med titlen ”Defending American Companies and Innovators From Overseas Extortion and Unfair Fines and Penalties”, hvori han vendte sig mod ethvert tiltag, der kunne ”begrænse amerikanske virksomheders konkurrenceevne.” 

Venstrefløjen bør foreslå, at EU støtter, og måske ligefrem skaber, et projekt, der kan udvikle alternativer til de altdominerende amerikanske software giganter. Både Microsoft Windows, Microsoft Word, Facebook, WhatsApp og lignende har udviklet sig til monopoler, måske i virkeligheden ”naturlige monopoler”, dvs. leverandører af ydelser, hvor fordelene ved at vælge det samme produkt som alle andre udelukker konkurrence. Et naturligt sted at starte er et offentligt projekt, som fx med afsæt i Linux skaber et gratis og let anvendeligt alternativ til Windows. 

Linux er et open source-baseret styresystem til PC’ere, hvis udvikling kan dateres tilbage til 1991. Projektet blev startet af finnen Linus Torvald, som gjorde kildekoden offentlig tilgængeligt, så programmører i hele verden har haft mulighed for at udvikle på styresystemet, der stilles gratis til rådighed for alle interesserede. 

Det har ført til mange forskellige versioner af Linux, hvoraf nogle af de mest kendte er Ubuntu, Fedora eller openSUSE. 

Problemet i dag er imidlertid, at man ikke bare kan afvikle programmer, som er skrevet til Windows, på en Linux platform. Så længe Microsoft produkter som Word og Excel er dominerende, og så længe Windows er den reference, de fleste andre udviklere laver deres programmer til, er det grænsende til umuligt for de fleste at vælge anden software og andre styresystemer. 

Der bliver tale om et naturligt monopol, hvor den frie konkurrence er sat ud af spillet. Hvis man vil have en PC, der bare fungerer og som kan udveksle med andres PC’er, og hvis man ikke er en nørd, der kan håndtere alternative systemer, så er der kun Windows.

Det har længe været både et økonomisk, teknologisk, men ikke mindst demokratisk problem. Teknologisk fordi monopolstatusen påtvinger os ikke altid ønskede løsninger, som fx et styresystem, der angiveligt er dårligere til at omsætte en computers regnekraft end alternative systemer – som fx de forskellige versioner af Linux. Men også fordi de nudger os i retningen af ikke altid ønskværdige cloudløsninger, du godt nok kan lade være med at bruge (indtil videre i al fald), men kun ved bevidst at klikke dig væk fra dem. Økonomisk fordi disse tech giganter koncentrer økonomisk magt, som de gerne omsætter i politisk magt, og som gør det nærmest umuligt for nytænkende startups at komme ind. 

Der er ikke noget nyt i, at industrielle giganter kan sidetracke demokratiet, som fx Maersk har gjort det i Danmark. Men tech-giganterne har også magt gennem især sociale medier. Et eksempel er Brasilien, hvor Bolsonaros valgsejr i 2018 bl.a. blev skabt gennem en massiv påvirknings- og desinformationskampagne via WhatsApp, som blev brugt til at diskreditere arbejderpartiets modkandidat, Fernando Haddad. 

Nyt momentum for brud med Big Tech-afhængigheden?

Lige nu er der imidlertid ikke bare i Danmark, men mange steder en vilje til at erstatte amerikanske produkter med alternativer fra andre lande. For nylig har fx formanden for PROSA, Niels Bertelsen, meldt ud, at vi ”må turde tænke nyt og bryde med de vaner, der fastholder os i afhængigheden af techgiganterne.”

Han peger på, at mange allerede begyndt at tage skridtet. 

Det gælder fx delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland, der har sagt farvel til Microsoft af hensyn til skolebørnene. 

I Danmark findes der også eksempler. Den danske virksomhed Orbit Online, der leverer software as a service til byggebranchen, flyttede i 2020 fra Amazon Web Services til en europæisk cloud-løsning og opnåede markante besparelser. 

Aarhus Kommune har flyttet sine systemer fra Microsofts cloud til en tysk løsning for at sikre bedre datasikkerhed og økonomisk stabilitet. Det har ikke blot givet større kontrol over data, men også reduceret omkostningerne med op til to tredjedele. 

Det tyske forsvar (Bundeswehr) og den tyske stat har søsat et projekt, hvis formål er at frigøre Bundeswehr fra softwarefra Microsoft.

Den tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo og forpersonen for regeringens Cybersikkerhedsråd, Jacob Herbst, skriver i Politiken 12. marts 2025, at alle i Europa burde gøre det samme. Formålet er at reducere risiko for spionage, men også at sikre at der ikke kan lukkes ned for det i kritiske situationer. 

Også i forskerverdenen og blandt liberale partier i Europa er der voksende støtte til dette synspunkt. Se fx samtalen mellem Rune Lykkeberg og hollandske Marietje Schaake, leder af Cyber Policy Center og medlem af det hollandske liberale parti D66, der mener at EU bør bryde med USA’s software-tech monopol, i Information.

Eksemplerne viser, at alternativerne findes. Hos European Alternatives er der en liste over europæiske applikationer, der kan erstatte amerikanske løsninger.

Den danske og europæiske venstrefløj bør arbejde på, at vi både som samfund og som individer kan få et reelt frit valg. Der skal være reelle alternativer, så man ikke er tvunget til at bruge og betale for et bestemt, privatejet produkt. 

IT styresystemer og sociale platforme skal ses som et fællesgode, som kritisk infrastruktur under demokratisk kontrol på linje med fx energiforsyning. Det bør være muligt at vælge et alternativt non-profit produkt, reguleret og finansieret eller understøttet af offentlige penge og derfor gratis (eller i al fald billigt) fordi man allerede har betalt – på samme måde som vores veje.  

De spændinger der er opstået mellem USA og de største politiske aktører i EU skaber et ”Windows of opportunity”, der kan udnyttes til at svække Windows og andres monopolstatus. 

Eksempler viser, at der netop nu er en mulighed for at skabe en bred alliance, der kan række ud over venstrefløjen, men som vi bør stå i spidsen for.

Venstrefløjen bør prioritere at udvikle et forslag til et projekt og en mobiliseringsplatform, hvor tech forskere, IT-aktivister og andre gode kræfter i EU i samarbejde med IT-progressive organisationer, bystyrer, lokalregeringer m.fl. udvikler og mobiliserer omkring bl.a. Linux -platformen, så det kan blive et reelt alternativ til Windows. Sagen skal rejses i EU parlamentet, i byråd og nationale parlamenter.

Forarbejdet vil formentlig være nødt til at foregå ad to spor. Dels et teknologisk: Hvilke erfaringer er der allerede nu og hvordan kan det lade sig gøre, er Linux det rette startspor, og den slags. Men også et juridisk-politisk: Hvordan skal man håndtere det forudsigelige modangreb fra USA og techgiganterne?

Lars Bohn er cand.scient.adm og tidligere aktivist i ATTAC og World Social Forum-bevægelsen og John Andersen er ekstern lektor, konsulent og indtil for nylig professor på RUC.