Trumps gaver til Putin

Budskabet fra USA’s nye præsident er klart. Hans forsvarsminister Pete Hegseth siger det også:

Der skal sluttes fred med Putins Rusland. Ukraine kan ikke regne med at få alt sit territorium tilbage. Ukraine kan ikke regne med at blive medlem af NATO.

De sikkerhedsgarantier, der skal gives, for at Rusland ikke genoptager angrebet, skal gives af europæiske lande. Og de soldater der bliver udstationeret, vil ikke være omfattet af NATO-garantien. Samtidig skal Ukraine betale for USA’s våbenleverancer ved at give koncessioner på sjældne jordarter m.m.

Er Trump ved at give Putin sejren?

Hvis USA følger op på disse budskaber ved ikke at give Ukraine yderligere våben – så er Ukraine i en meget vanskelig situation. Så vil Putin være tæt på sit mål om at erobre en stor del af Ukraine, og han kan forvandle resten til en magtesløs rest-stat, som ikke kan forsvares militært, og hvor Putin med stor sandsynlighed kan indsætte en lyd-regering.

Ukraine står derfor med ryggen mod muren – og måske vil landet af samme grund være tvunget til at fortsætte med at kæmpe.

Den russiske regering tager med glæde imod gaverne fra Trump, men den giver intet til gengæld. Putins pressesekretær Peskov refererede kort, hvad Putin har sagt til Trump om at få fred: ”Det er nødvendigt at løse den primære grund til, at krigen startede”. Den grund er ifølge russerne, at der sidder en uafhængig regering i Kyiv, som Moskva ikke kontrollerer.

Trump er med andre ord en millimeter fra at give Putin sejren på et sølvfad. Men da han er så uforudsigelig, er det også umuligt at sige, om han vil gå den sidste millimeter eller svinge om igen.

Måske opererer Trump med en form for logik. Hvis Putin får lov til at vinde sin sejr, så vil de europæiske lande være truet. De vil føle sig tvunget til at købe flere våben – og hvor skal de købe dem? Europa har ikke kunnet etablere nogen større rustningsindustri, så måske regner Trump med, at Europa vil købe sine våben i USA? Det er spekulation.

Foreløbig kan der gå lang tid, til forhandlingerne faktisk bliver afsluttet, og freden kan være år eller årtier ude i fremtiden.

I mellemtiden finder den årlige sikkerhedskonference sted i München i dagene 14. – 16. februar. Her vil vestlige ledere, Zelenskij m.fl. deltage. Måske vil den kaste mere lys over situationen i forhold til den russiske invasion af Ukraine.

Stormagterne forhandler uden Ukraine

Efter sin samtale med Putin holdt Trump et pressemøde, hvor han blev spurgt, om Ukraine skal være en del af fredsforhandlingerne. Det afviste han at svare direkte på. ”Interessant spørgsmål … jeg tror, Ukraine er interesseret i fred”, svarede han.

Det er altså nærliggende at tro, at USA forestiller sig at lave en aftale med Rusland, som Ukraine så bare skal acceptere. Også det er en sejr for Putin, som hele tiden har villet forhandle med USA og ikke Kyiv eller præsident Zelenskij, som han afskyer.

I hvert fald fremgik det klart, at Trump forestillede sig, at det første møde med præsident Putin ville blive uden Zelenskij. Trump oplyste, at mødet formentlig vil finde sted i Saudi-Arabien ”i en ikke for fjern fremtid.”

Trumps formuleringer på det omtalte pressemøde mere end antyder, at Zelenskij ikke vil blive inviteret til at deltage i det første møde mellem Trump og Putin.

Reelt er Trump altså gået i gang med forhandlingerne uden om Zelenskij.

Vil Ukraine acceptere?

Imidlertid er det jo Ukraine, der er i krig – og ikke USA. Spørgsmålet er derfor, om Ukraine vil stoppe krigen og kapitulere. Hvornår de i så fald vil gøre det – og på hvilke betingelser.

Selvfølgelig er Ukraine svækket, og hvis de mister støtten fra USA, vil landet være i en meget svær situation. Men det vil også være svært for Ukraine at afslutte krigen med en kapitulation, mens russiske styrker er i kontrol over store dele af landet – og med fortsatte russiske forsøg på at indsætte en lydregering.

Der er derfor den mulighed, at Ukraine vil fortsætte krigen på en eller anden måde. Der er gode chancer for, at ukrainerne vil intensivere krigsførelsen i dybden med angreb på russiske militære installationer og olieanlæg i baglandet – i hvert fald så længe forhandlingerne ikke når et resultat.

Hvis der kommer en fred, som Trump beskriver den, vil Ukraine blive meget svært at genopbygge. Mange af de 10 millioner ukrainere, der er i udlandet nu – heraf næsten halvdelen i EU – vil ikke ønske at vende tilbage. I mange tilfælde vil deres hjem, byer og arbejdspladser også være ødelagt.

Putin er ikke tilfreds

Der er andre ting, som gør det svært for Trump og Putin at afslutte krigen. Med alt hvad Trump har givet allerede, er Putin alligevel ikke tilfreds. Han kræver stadigvæk at få store områder og byer som Zaporizjzja og Kherson, som Rusland ikke kontrollerer.

En anden helt urealistisk del af ”fredsplanen” er, at de europæiske lande skal sætte fredsstyrker ind i Ukraine. Det har de europæiske lande på nuværende tidspunkt ikke militær styrke til, og Rusland har heller ikke sagt god for det.

Trump forklarede på pressemødet, at USA foreløbig vil fortsætte våbenleverancerne til Ukraine, og sanktionerne mod Rusland fortsætter.

Putins Rusland er allerede svækket af krigen – men de vil have en chance for at komme sig. Og da Rusland allerede er så militariseret, vil deres næste skridt blive militære.

Det svækker USA på det strategiske plan, når de giver efter med hensyn til Ukraine, ligesom de europæiske lande efterlades i en meget vanskelig situation. De er også politisk i en stor krise.

I denne situation er det svært at få øje på en vinder. Måske vil Kina få noget ud af det?

Det ser sort ud for resten.